Servicetekniker til Centrallageret
Vi søger dig som vores nye servicetekniker til vedligeholdsafdelingen. Du bliver en del af et team på seks teknikere, der sammen sikrer driften på vores 52.000 m² store centrallager med ca. 200 medarbejdere. Her får du en alsidig hverdag med både faste og ad hoc-opgaver samt et stærkt team i ryggen.
Dine typiske daglige arbejdsopgaver Som servicetekniker er din primære opgave at udføre vedligehold, reparationer og optimering af vores maskinpakke f.eks. Autostore, baneanlæg og kabelklippere, samt sikre, at driften kører optimalt. Hverdagen vil også være præget af ad hoc-opgaver, facility-opgaver og lovpligtige kontroller af udstyr.
Det udførte arbejde skal dokumenteres. Du får reference til afdelingslederen for vedligehold. Arbejdstiden er dagvagt tre ud af fire uger (06:00–14:00) og aftenvagt én uge (11:00–19:15, fredag til 17:15). I aftenugen har du selvstændigt ansvar for driften.
Hvem er du? Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund og brænder for at arbejde med drift og vedligehold. Du er nysgerrig, løsningsorienteret og har lyst til at være en del af vores vedligeholdelsesteam, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode.
Vi ser gerne, at du: Har en relevant teknisk baggrund, f.eks. som elektriker, automatiktekniker eller lignende Har flair for eller interesse i el-teknik Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver Er serviceminded og trives i en rolle med både selvstændighed og samarbejde Har forståelse for systematisk fejlfinding og dokumentation Vi tilbyder: En spændende stilling i en dynamisk virksomhed Et uformelt arbejdsmiljø med et job, der indebærer stort ansvar Mulighed for personlig indflydelse og inddragelse i dagligdagen Et passioneret hold i ryggen, som alle er dedikerede til at levere de rette løsninger God kantineordning, overskudsdeling, sundhedssikring og Solar Family-fonden Er du blevet nysgerrig?
Kunne du tænke dig at høre mere om stillingen? Så kontakt afdelingsleder Michael Lassen på +45 51 94 47 28 for en uforpligtende snak. Ansøg senest den 11. november 2025 Kan du se dig selv i Solar, og lyder dette som en spændende karrieremulighed, så send dit CV allerede i dag.Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale. Vi ser frem til at høre fra dig. I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.
Ansættelsestype: Fastansættelse Hjemmearbejde: Tilbydes ikke Ugentlig arbejdstid: Fuldtid Ansøg Læs mere