IT Operations & Support Specialist - Stabil drift, høj sikkerhed og effektiv IT-understøttelse
Sky-Watch A/S søger en IT Operations & Support Specialist, der kan sikre stabil, sikker og effektiv drift af virksomhedens IT-infrastruktur i et internationalt og sikkerhedskritisk miljø.
Sky-Watch udvikler og producerer avancerede dronesystemer til informationsindsamling og overvågning i krævende miljøer. Vi leverer til kunder globalt inden for Defense & Security og opererer i en branche med høje krav til sikkerhed, sporbarhed, compliance og kvalitet.
Om stillingen
Stillingen som IT Operations & Support Specialist er central for at understøtte virksomhedens vækst og daglige drift og giver mulighed for at arbejde bredt med IT-drift, support, governance og compliance. Du bliver en del af IT-teamet og arbejder tæt sammen med Senior IT Manager og IT Security Specialist.Stillingen er placeret på vores hovedkontor i Støvring, og du refererer direkte til Senior IT Manager. Rollen kombinerer hands-on IT-drift og support med mulighed for at bidrage til opbygning af strukturer, governance og compliance i en virksomhed i stærk vækst.
Ansvar og arbejdsopgaver
Som IT Operations & Support Specialist får du et bredt og varieret ansvar, der bl.a. omfatter:
End-user support & IT-drift- Yde daglig 1. og 2. line support til medarbejdere på hardware, software og netværk
- Fejlsøge og løse IT-relaterede hændelser i tæt samarbejde med brugerne
- Onboarding og offboarding af medarbejdere (PC’er, brugerkonti, systemadgange m.m.)
- Sikre stabil og sikker drift af IT-infrastruktur, herunder klienter, servere og netværk
- Udarbejde og vedligeholde brugerguides, IT-dokumentation og interne procedurer
- Dokumentere systemopsætning, konfigurationer og driftsprocesser
- Administrere brugere og systemadgange efter faste og strukturerede processer
- Sikre korrekt adgangsstyring, licenshåndtering og databehandling i overensstemmelse med interne politikker og eksterne krav
- Administrere softwarelicenser og hardware-assets (indkøb, opsætning, vedligeholdelse)
- Sikre compliance og korrekt anvendelse af licenser i henhold til kontrakter
- Samarbejde med eksterne leverandører og servicepartnere samt følge op på SLA’er
- Bidrage til overholdelse af standarder og krav som NIS2, CMMC og ITAR
- Overvåge IT-sikkerhed og støtte IT Security Specialist og Senior IT Manager i drifts- og sikkerhedsinitiativer
- Bidrage til struktur og governance omkring IT-processer, indkøb og licensstyring
- Understøtte standardisering og effektivisering af IT-processer på tværs af organisationen
Din profil og baggrund
Uddannelse- Relevant IT-uddannelse (f.eks. datalogi, systemadministration eller informationssystemer)
- Minimum 3–5 års erfaring i en IT-drift- og supportrolle, gerne i et internationalt miljø
- Erfaring med Microsoft 365, Windows Server og netværksadministration
- Dokumenteret erfaring med licens- og asset management
- Erfaring med samarbejde med eksterne leverandører og servicepartnere
- Kendskab til IT-sikkerheds- og compliance-rammer som NIS2, CMMC eller ITAR er en fordel
- IT-drift, infrastruktur og netværk
- IT-governance og vendor management
- Data- og adgangsstyring
- Procesoptimering og dokumentation
- ERP/Business Central og systemintegrationer
- Cybersecurity og compliance (CMMC, NIS2, ITAR)
Dig som person
Som person er du struktureret, analytisk og ansvarsbevidst og arbejder naturligt med overblik og kvalitet i dine opgaver. Du har en proaktiv og løsningsorienteret tilgang og formår at omsætte behov og udfordringer til praktiske løsninger. Du kommunikerer klart og tydeligt og har en god forretningsforståelse, som gør dig i stand til at samarbejde effektivt med brugere og andre interessenter.Du udviser høj integritet og har et stærkt fokus på kvalitet og sikkerhed, og du trives i samarbejde på tværs af fagligheder, funktioner og kulturer.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en central rolle i en international virksomhed i vækst, hvor du bliver en del af et højt fagligt miljø med tæt samarbejde med både IT-ledelse og IT-sikkerhed. Du får mulighed for at arbejde med IT i en sikkerhedskritisk og reguleret branche, hvor kvalitet, struktur og compliance er afgørende.Samtidig tilbyder vi en hverdag med stor variation og reel indflydelse på den daglige IT-drift og de processer, der understøtter forretningen.
Som ”Sky-Watch’er” bliver du en del af…
Hos os får du en sjælden mulighed for at blive aktiv del af en igangværende vækstrejse – i en anderledes og spændende branche og ikke mindst i en virksomhed, der har et helt særligt DNA og en yderst forpligtende og meningsfuld mission i livet!Hos Sky-Watch bygger vi kontinuerligt videre på stærke produkter og processer. Det betyder, at du får mulighed for at præge din egen rolle i samspil med den strategiske retning for virksomheden og være tæt på beslutningerne i en hverdag, hvor tingene udvikler sig hurtigt.
Du kommer til at arbejde i en virksomhed med en flad organisation, hvor der sjældent er langt fra beslutning til handling. Hos Sky-Watch har du som nær kollega indflydelse på din egen dagligdag og arbejdsopgaver, hvor hverdagen er afvekslende og aktivt støttet af dygtige og inspirerende kollegaer omkring dig.
Vi tilbyder dig gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt samt et fællesskab, der gør en synlig forskel (herunder en aktiv og værdsat personaleforening med mange sociale aktiviteter). Sidst men ikke mindst, vil du opleve et arbejdsmiljø, der er uformelt med en positiv tone, hvor trivsel og arbejdsglæde prioriteres højt og udfordringer løses ved, at vi ”rykker sammen i bussen”.
Har vi fanget din opmærksomhed?
Send din ansøgning og dit CV afsted via ansøgningsknappen. Vi indkalder kandidater løbende, så send din ansøgning afsted allerede i dag. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thor Grønning Johansen, CFO på tgj@sky-watch.com
Kort om Sky-Watch
Sky-Watch A/S blev etableret i 2009 og har hovedkontor i Støvring ved Aalborg. I dag er vi mere end 130+ engagerede kolleger på tværs af hele værdikæden, og flere er på vej til. Vi er Danmarks førende dronevirksomhed inden for avancerede højteknologiske mini-UAS til defence, både nationalt og internationalt.Vi oplever stor succes og er samtidig i gang med en målrettet international vækstrejse.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.