Fagligt velfunderet ergoterapeut til tværfagligt team

apartmentPlejehjemmet Møllehjørnet placeSkanderborg calendar_month 

Er du vores nye ergoterapeut, og vil du være med i det bedste tværfaglige team

Efter at have taget afsked med en af vores dygtige kollega, som har søgt nye veje, søger vi en engageret og faglig stærk ergoterapeut.
Du skal have lyst til at blive en del af det bedste tværfaglige team, hvor samarbejde, livsglæde og høj faglighed er i centrum.

Plejedistrikt Skanderborg er kendetegnet ved stor tillid, stærke relationer og et arbejdsmiljø, hvor faglighed og kreativitet trives.

Vi har en høj grad af autonomi i vores tværfaglige samarbejde og skaber rum og frihed til daglig udvikling. Vi er ikke bange for at begå fejl – vi lærer af dem og støtter hinanden.
Du vil komme til at indgå i et team på fire, hvor fordelingen er 2 ergoterapeuter og 2 fysioterapeuter. Teamet dækker de tre plejehjem Møllehjørnet, Kildegården og Dagmargården, hvor du vil få din primære gang på Dagmargården sammen med en fysioterapeut.
Her vil i sammen blive en del af Dagmargårdens tværfaglige team, hvor sygeplejersker, plejepersonale, hjælpemiddelterapeuter og terapeuter arbejder tæt sammen omkring det gode beboerforløb. Vi tager udgangspunkt i beboernes ressourcer og arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på at løse opgaven i fællesskab sammen med beboeren.

Vi understøtter beboerens ressourcer og ønsker at beboerne oplever et godt fællesskab, høj livskvalitet og en hverdag fyldt med livsglæde og meningsfulde aktiviteter.

Plejecentrene Kildegården, Dagmargården og Møllehjørnet arbejder ud fra Eden Alternatives, hvor formålet er at forbygge ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Det betyder, at vi ser på beboeren, der lever et liv, hvor ligeværdige relationer og hverdagslivet er tilpasset beboerens ønsker og behov.

Vi søger en kollega:

  • Med autorisation som ergoterapeut
  • Erfaring med at udarbejde funktionsevnevurderinger
  • Erfaring indenfor Servicelovens § 86 stk 1 og 2 - genoptræning og vedligeholdelsestræning.
  • Erfaring indenfor Sundhedslovens §140
  • Erfaring med dysfagi og erfaring med at udføre en FOTT-undersøgelse.
  • Vurdering, ansøgning og afprøvning af hjælpemidler
  • Erfaring med Marte Meo eller gerne er Marte Meo uddannet – dette er ikke et krav.
  • Ergoterapeutisk palliativ indsats i beboernes sidste tid.
  • At være ansvarsbevidst, se positivt på muligheder og arbejder selvstændigt og målrettet.
  • At undervise og kompetenceudvikle af øvrige faggrupper
Det er væsentligt, at du vil være med til at udvikle dit eget fagområde og kan gå forrest og tage ansvaret på dig i tværfaglige sammenhænge. Kan understøtte aktivitets– og træningsopgaver i samarbejde med beboeren og den sundhedsfremmende indsats.

Er refleksiv og nytænkende med lyst til at dele af din viden og erfaring.

Vi er en arbejdsplads med fokus på Skanderborg Kommunes vision – Mennesker møder Mennesker, og vi understøtter beboeren i at mestre sit liv og vi har fokus på borgerens livskvalitet

Stillingen er på 33 timer med tiltrædelse 15. august 2025 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst

Ønsker du yderlige oplysninger om stillingen, så kontakt leder Nina Karmisholt telefon 61 19 89 70, Nina.karmisholt@skanderborg.dk, eller fysioterapeut Birgitte Beckgaard telefon 61 13 21 54, mail Birgitte.Bechgaard@skanderborg.dk

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet.

Velkommen til naturligt overskud.

apartmentFritvalg, Skovbakkehjemmet, OdderplaceOdder, 15 km fra Skanderborg
Vil du som ergoterapeut være med til en spændende organisations- og omstillingsproces, hen imod Helhedspleje? Hos os, vil du som kollega arbejde på en arbejdsplads, hvor værdier og menneskesyn er mere end bare papir. Her er værdierne en aktiv måde...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 22 km fra Skanderborg
Om jobbet: Vi søger en ergoterapeut, som kan indgå i vores team med godt humør og en positiv energi, høj grad af faglighed og med lyst til at udfordre og at blive udfordret. I Pleje og Rehabilitering vægtes tværfaglighed højt, og du kommer derfor...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 22 km fra Skanderborg
del af borgerne har en demenssygdom. Som ergoterapeut har du fokus på tidlig opsporing, sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og træning. Du foretager udredning ved brug af test, formidler resultaterne og sætter mål sammen med borger...