Sales Manager (B2B) - Medejerskab
Kan du dokumentere, at du har skabt international B2B-vækst? Og vil du gøre det igen?
I samarbejde med vores nyansatte E-commerce Manager får du ansvaret for virksomhedens toplinje.- Motiveres du af at bygge noget op og se direkte effekt af din indsats?
Så er det måske dig, vi søger hos Ocean Textile.
Dette er ikke en vedligeholdelsesstilling – det er en opbygnings- og vækstrolle.
Stillingen er nyoprettet og du refererer direkte til CEO og får dermed indflydelse på øverste niveau. Du får mandat, ansvar og mulighed for medejerskab
Om Ocean Textile
Ocean Textile er gammel vin på nye flasker – et stærkt internationalt brand etableret i 1958, nu klar til næste vækstrejse.
Vi designer og producerer velkendt kvalitetsarbejdsregntøj fra produktionsfaciliteter i hele verden og sælger til forhandlere og virksomheder Worldwide. Vores produkter er kendt som “Best In Class”.
Virksomheden har netop gennemført en succesfuld turnaround. Organisationen er trimmet, fundamentet er stærkt – og nu er vi klar til at accelerere væksten og genvinde både nye og tabte markedsandele.
Den gamle vin skal hældes på nye flasker, og derfor søger vi skarpe hoveder til at eksekvere opgaven.
Ambitionen er klar: Vi skal vokse – profitabelt.
Din rolle
I tæt samarbejde med vores E-commerce Manager får du det samlede ansvar for at accelerere virksomhedens omsætning.
Dit mandat er klart: skabe dokumenterbar og profitabel vækst gennem udvikling af nye markeder, erobring af nye kunder og styrkelse af eksisterende relationer.
Du refererer direkte til CEO og får reel indflydelse på den kommercielle retning.
Du bliver drivkraften i at:
- Udvikle og åbne nye markeder internationalt
- Erobre nye kundesegmenter
- Strukturere og opbygge en skalerbar salgsorganisation (distributører, agenter og sælgere)
- Løfte performance hos vores +500 eksisterende kunder i +25 lande
Dine ansvarsområder
Du får det overordnede ansvar for omsætning og kommerciel performance.
Din succes måles på vækst, dækningsgrad og evnen til at skabe nye, stærke kunderelationer.
Dine primære opgaver:
- Drive målbar og profitabel vækst gennem aktivt og struktureret salgsarbejde
- Udvikle kernemarkeder i Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland, Grønland, Færøerne, Tyskland, Italien, Østrig og Benelux-landene
- Identificere og udvikle nye, relevante kundesegmenter
- Besøge og udvikle nøglekunder internationalt (50–75 rejsedage årligt)
- Gennemføre online kundemøder og præsentationer i showroom
- Deltage i udvalgte internationale messer
- Arbejde tæt sammen med kundeservice og E-commerce Manager
- Sparre løbende med CEO om strategi og performance
Hvem er du?
Du er en kommerciel profil, selvstændig, idérig og initiativrig – og samtidig en stærk holdspiller med dokumenteret track record inden for international B2B-vækst.
Du:
- Har skabt målbare resultater i en B2B-virksomhed – gerne fra et startup- eller scaleup-miljø
- Har selv åbnet nye markeder og lukket større aftaler
- Arbejder struktureret, databaseret og resultatorienteret
- Trives med ansvar, tempo og korte beslutningsveje
Erfaring fra PPE-branchen eller salg af branded produkter er en fordel – men ikke afgørende.
Du behersker engelsk flydende og tysk. Relevant uddannelse er en fordel.
Vi tilbyder- En nøgleposition med direkte indflydelse på virksomhedens vækst
- Kort vej fra beslutning til handling
- Et ambitiøst og internationalt arbejdsmiljø med fokus på vækst
- En spændende og udviklende rejse
- Konkurrencedygtig lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring
- Mulighed for medejerskab
Arbejdssted
Vores hovedkontor ligger i Lystrup – 5 km fra Aarhus – i inspirerende omgivelser blandt 200 andre virksomheder, både etablerede virksomheder og startups. Her har vi eget kontor og showroom.
Vores 6.000 m² lager drives fra Herning, og produktionen foregår på forskellige produktionsfaciliteter rundt om i verden.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi indkalder løbende. Tiltrædelse sker efter aftale og snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Thomas Nielsen på mail: thomas@oceantextile.dk eller telefon 40347898.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.