Fuldtids lærer eller pædagog til fastansættelse i Specialcenter Øst ved Spjald Skole og helhed pr. 1. november 2025

apartmentRingkøbing-Skjern Kommune placeRingkøbing calendar_month 
Ledige stillinger Jobagent Log påMin profilMin profil Fuldtids lærer eller pædagog til fastansættelse i Specialcenter Øst ved Spjald Skole og helhed pr. 1. november 2025 Spjald Skole søger pga. tilgang af elever en dygtig og anerkendende lærer/pædagog til specialcentrets elever.
Vi søger en lærer/pædagog, der er engageret i specialpædagogik og gerne med undervisningskompetence i almindelige skolefag, og som har lyst til at arbejde med elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt socio-emotionelle vanskeligheder.Det vil være en fordel med undervisningserfaring fra det specialpædagogiske område.
Det vigtigste er dog, at du har lyst til og forudsætninger for at danne relationer til elever med særlige behov. Du bliver en del af et selvstyrende team, hvor tæt samarbejde sikrer, at vi har fokus på at understøtte elevernes læring og trivsel.
Den pædagogiske tilgang til eleverne tager afsæt i den Kognitive, Ressourcefokuserede og Anerkendende Pædagogik. (KRAP)Skolen fremstår som meget moderne og tidssvarende i forhold til teknologi og læringsmiljøer. Vi ligger tæt på grønne områder og et idrætscenter med svømmehal.
Vi har en forældregruppe, der interesserer sig for deres børns trivsel og udvikling. Vi beskriver os selv som en velfungerende og meget udviklingsorienteret arbejdsplads med engagerede medarbejdere. En skole med udstrakt selvforvaltning og en bred aldersmæssigt sammensat personalegruppe.

Vi indgår alle i et forpligtende fællesskab og er en arbejdsplads med godt humør.Spjald Skole har et godt pædagogisk miljø, hvor elevers og medarbejderes trivsel vægtes højt.Skolen har ca. 350 elever og et samlet personale på godt 50.Ved skolen er tilknyttet én af kommunens 3 specialcentre – Specialcenter Øst samt SFO/Klub, børnehave og dagplejere.Arbejdstiden i et skoleår er 37 timer/uge i 42 uger: mandag 7.45-16.45, tirsdag til torsdag 7.45-15.15 og fredag 7.45-13.15. Desuden har lærerne en timepulje på 112 timer, som må anvendes uden for arbejdspladsen.Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.Yderligere oplysninger om skolen kan ses på vores hjemmeside spjaldhelhed.rksk.dk Hvis du er interesseret i stillingen, opfordrer vi dig til at tage kontakt til skolen og aftale et besøg.Kontaktpersoner er skoleleder Helle Lundsgaard tlf.

99742802 (privat 22120031) eller afdelingsleder Kristina Routh tlf. 99742804 (privat 22755701).Ansøgning og kopi af eksamensbeviser, udtalelser mv. skal være Spjald Skole i hænde senest torsdag d. 25. september 2025, kl. 12.00. Samtalerne finder forventeligt sted mandag d.
29. september 2025. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format. Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressourceVi understøtter det gode liv og væksten.
Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune.

Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs. Ansøg Del i dit netværk Frist: Kontaktperson: Kristina Routh Birk Afdelingsleder Arbejdstid: Fuldtid Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge Kontakt kommunen Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing post@rksk.dk Cvr.nr: 29 18 96 09 Ledige stillinger i Ringkøbing Skjern Kommune Ledige stillinger i pendlerafstand af Ringkøbing Skjern Kommune Powered by Emply

apartmentHolstebro KommuneplaceUlfborg, 20 km fra Ringkøbing
Ulfborg skoles SFO søger dygtig pædagog til almenområdet i en fast stilling på 32 timer, med primær ansættelse i SFO’en. Ansættelse snarest muligt. Vi søger en pædagog, der er initiativrig og fleksibel med gode pædagogiske kompetencer og en positiv...
apartmentHolstebro KommuneplaceHolstebro, 38 km fra Ringkøbing
Har du engagement i natur og børn, så søger skovbørnehaven Nibsbjerghus 1-2 pædagoger. Midtbyens Børnehus består af 4 afdelinger, som alle er beliggende i Holstebro midtby eller tæt derpå. De fire afdelinger består af Skovbørnehaven Nibsbjerghus...
apartmentRingkøbing-Skjern KommuneplaceRingkøbing
Ledige stillinger Jobagent Log påMin profilMin profil Pædagog til Ringkøbing Dagtilbud, afd. Alkjærhaven Ringkøbing Dagtilbud, afd. Alkjærhaven søger 1 pædagog Vil du arbejde i en institution...