Intranetredaktør & projektleder

apartmentHOFOR placeKøbenhavn calendar_month 
Intranetredaktør & projektleder Vil du have spændende og alsidigt job, hvor du bruger alle dine kommunikationskompetencer? Har du erfaring både som intraredaktør og med projektledelse, og kunne du tænke dig et job, hvor du kan kombinere de roller?
Hos HOFOR kan du få chancen for at gøre en positiv forskel for både dine 1.500 kolleger og de mere end 1 million kunder, vi er sat i verden for at hjælpe. Der er tale om en toårig ansættelse. Intranet og tværgående kommunikationsprojekter Som vores nye, kombinerede intranetredaktør og projektleder skal du balancere to spor.
I rollen som intraredaktør skal du sikre, at vores HOFOR-kolleger har opdateret viden om stort og småt, så de er velinformerede og dermed også fokuserede og motiverede. Det gør du på basis af vores eksisterende redaktionelle setup. Intranet og infoskærme er dine kanaler, og du får hjælp fra det interne redaktørkorps med ca.
60 medlemmer. I projektlederrollen arbejder du med på tværgående kommunikationsprojekter af kortere og længere varighed. Det kan handle om udvikling af værktøjer, optimering af processer og nye kommunikationskoncepter – det, der går på tværs af teams og afdelinger, og det sker både på opdrag fra Kommunikationsafdelingen og fra projektledere og fagansvarlige i organisationen.

Dine primære opgaver bliver at: Skrive og redigere historier og nyheder til vores intranet og infoskærme – strategisk forankret, proaktivt og fremadskuende Drive redaktørkorpset med ca. 60 medlemmer – facilitere, motivere og vejlede Fremskaffe og anvende data til løbende at optimere effekt – og være i dialog med IT om mulighederne Projektlede tværgående kommunikationsprojekter – administration, projektplaner, eksekvering og opfølgning Erfaring som både skrivende kommunikatør og som projektleder For at komme i mål med dine opgaver står du på din faglighed, inviterer til dialog og finder pragmatiske løsninger, der giver mening for dine mange forskellige kunder og samarbejdspartnere.

Du skal også være rigtig god til at planlægge og kunne levere kvalitet i en hverdag med tempo og mange parallelle deadlines. Du ser selv nye muligheder, skaber fremdrift og kommer i mål. Derudover kan du sætte kryds ved: Kommunikationsfaglig uddannelse, som kan være suppleret med ekstra uddannelse i projektledelse Erfaring som redaktør – superbruger i minimum et CMS-system og motivation for at blive rigtig god til SharePoint Erfaring med projektledelse og interessenthåndtering i en større organisation – eventuelt også bureauerfaring Erfaring med og motivation for at bruge data til at øge effektiviteten En god pen og solidt greb om grammatikken (du kan både tegnsætte og stave uden hjælp fra AI) Koncernkommunikation – din nye afdeling Du bliver en del af en stor kommunikationsafdeling med ca.

25 gode og dygtige kolleger, der spænder fagligt meget bredt inden for kommunikationsfaget. Vi er tre teams. Et har fokus på presse, et på projektkommunikation og et på intern kommunikation, web og kampagner. I HOFOR har vi en fælles tro på, at hvis man har det sjovt og trives, så leverer man alt andet lige højere kvalitet.
Så trivsel og arbejdsglæde er vigtige pejlemærker for os. Fleksibilitet er selvfølgelig også en del af dette. Hos os er der plads til et fleksibelt arbejdsmiljø, og der er derfor mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder. Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her.
Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 12. november 2025. Bemærk at din ansøgning blot skal være et cv på 1-2 sider, hvor du tilføjer et par linjer om din motivation for at blive vores nye intraredaktør & projektleder.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kommunikationsrådgiver, Mette Klint på metkli@hofor.dk. Vi indkalder til 1. samtale i uge 47 og 2. samtale i uge 48. Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen”. Hos os får du plads Vand, varme, hverdag.
I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer.
Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med. HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv. Inkluderende kultur og rekruttering I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv.

Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede. Application due12-11-2025 Start date Work hours Position category Position categoryHR, kommunikation og arbejdsmiljø WorkplaceHovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København Homepagehttp://www.hofor.dk/ Contact Mette Bennekou Teamleder E-mail E-mail E-mail E-mail Follow us

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
kommunens kablede og trådløse netværk. Opgaven som projektleder i Netværksdrift og Datacenter Som projektleder håndterer du dine egne projekter, som foregår i rammen af KIT sammen med en lang række interessenter – f.eks. teknikere, eksterne leverandører...
apartmentEDC-gruppen a/splaceFrederiksberg, 5 km fra København
EDC søger projektleder med stærke analytiske kompetencer Er du proaktiv, løsningsorienteret og struktureret, og motiveres du af en hverdag med mange kontaktflader, hvor du har ansvaret for at samle alle trådene? Så er det måske dig vi søger...
apartmentLyngby-Taarbæk KommuneplaceLyngby, 15 km fra København
Til afdelingen Digitalisering, Infrastruktur og Anlæg i Center for Arealer og Ejendomme søger vi en projektleder/-medarbejder (barselsvikar), der har lyst til at indgå i forvaltningen og udviklingen af kommunens grønne arealer samt ledelse af anlægsprojekter...