Næstkommanderende til en deling i 1. mekaniserede infanterikompagni/II/Jydske Dragonregiment

apartmentForsvaret placeHolstebro calendar_month 
Næstkommanderende til en deling i 1. mekaniserede infanterikompagni/II/Jydske Dragonregiment Er du en dygtig sergent eller oversergent med erfaring fra kamptropperne eller panseringeniørerne? Så er det dig 1 KMP søger. Om os 1 KMP/II JDR – i daglig tale Viking KMP – er et stående MEKINFKMP udstyret med Hærens nye PMV, Piranha V.
KMP har et stærkt sammenhold og vi har en åben kultur og uformel omgangstone, hvor der altid lyttes til gode forslag, uanset hvem der stiller dem. Vi tager godt imod nye medarbejdere og tilbyder forskellige muligheder for faglig udvikling Om stillingen Din primære opgave som næstkommanderende i delingen (NK/DEL) er at støtte delingsføreren, og om nødvendigt træde i dennes sted og føre delingen under uddannelsen, og i felten.
Du vil som NK/DEL have ansvaret for den daglige administration og vedligeholdelse af delingens våben, køretøjer, materiel og forsyninger. I felten vil du forestå delingens indrykning og ophold i beredskabsområder, fører køretøjskommandoer, samt forestå den logistiske tjeneste.
Du skal forvente at fungere som faglærer og instruktør i et eller flere fag, hvor du vil have ansvaret for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af uddannelse herunder også øvelser og feltdage generelt. Om dig Du er enten erfaren sergent eller uddannet oversergent og har gerne nogle års erfaring som gruppefører i en deling – gerne i SRS.
Du er omstillingsparat og kan træffe beslutninger med kort varsel og føler det naturligt, at bidrage aktivt til det sociale liv, som er en vigtig del af en travl hverdag. Du holder et højt fagligt niveau i opgaveopløsningen og søger aktivt at styrke og udvikle din og andres faglighed.
Du udviser holdning og selvdisciplin ved hele tiden at forsøge at gøre dig bedre inden for egen funktion, samt søge viden og indsigt om opgaver, der vil kunne indvirke på dine egne eller kompagniets kommende opgaver. Du er en kriger, der i samarbejde med delingsføreren, vil arbejde hårdt for at skabe den bedste deling.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække. Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. KONTAKT OG ANSØGNING Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KN Andersen, Victor Neergaard på tlf.
24528056 eller via mail: JDR- 2b-100a@mil.dk Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved PKOM, Eva Olesen på mail: PKOM-EOL@mil.dk. Ansøgningsfrist er 21.06.2026. Samtaler forventes gennemført i uge 26. Stillingen ønskes besat den 01.08.2026 eller snarest herefter. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. OM JYDSKE DRAGONREGIMENT Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri. Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.

Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard. Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri. Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.

Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver. Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro. Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.

Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”. Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr Fakta Application due21-06-2026 Start date01-08-2026 Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/jyske-dragonregiment/ Share/Print

business_centerHøj løn

Studiejob: Marketingkoordinator

apartmentCand ApSplaceHolstebro
Tilbage til oversigt Midtjylland • Studiejob Job nummer 1721 Timer/ugen 8 Ansøgningsfrist Løbende rekruttering Vis information Løbende rekruttering Vi rekrutterer løbende til vores stillinger. Dette betyder at vi ikke opererer...
apartmentBurger King NSPplaceHolstebro
BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud...
local_fire_departmentHaster

Kvalitetskoordinator

apartmentBodahl Møbler ApSplaceHolstebro
Vil du sikre kvalitet i internationale møbelproduktioner? Har du øje for detaljer, forståelse for træ og håndværk – og trives du i en rolle med ansvar og samarbejde på tværs af landegrænser og kulturer. Så er du måske vores nye Kvalitetskoordinator...