Pædagogmedhjælper til orlovsstilling til Bellinge Børnehus - Odense Kommune

apartmentOdense Kommune placeOdense calendar_month 

Kan du lide at lege, og har du hjertet på rette sted? Så søg meget gerne hos os i Bellinge Børnehus.

Bellinge Børnehus søger en pædagogmedhjælper til en orlovsstilling med tiltrædelse 1. juni 2025 eller snarest derefter - ugentlig timetal kan drøftes.

Om dig

Vi søger en pædagogmedhjælper, der kan lide at lege.

Er du nærværende og nysgerrig i børnenes leg, tør du sætte lege i gang? Kan du samarbejde med andre voksne og arbejde selvstændigt? Er du en voksen, børn, forældre og dine kolleger kan regne med?

Så er du måske den pædagogmedhjælper vi søger.

Om os

Bellinge Børnehus er normeret til 52 - 55 børnehavebørn. Vi er 5 pædagoger, 2 pædagogiske assistent elever, 4 pædagogmedhjælpere og 1 daglig pædagogisk leder.

Bellinge Børnehus er opdelt i forskellige lærings- og legemiljøer både inde og ude. Børnene er tilknyttet et basislæringsrum og basisgruppe, hvor de bl.a. holder samling og spiser frokost.

Bellinge Børnehus kan tilbyde dig engagerede, erfarne og stabile kolleger, nysgerrige og livsglade børn med tilhørende engagerede forældre og forældreråd. Vi er et børnehus i god trivsel og udvikling, hvor vi arbejder bl.a. med udgangspunkt i Den styrkede pædagogiske læreplan, Odense kommunes Dannelsesstrategi, forældresamarbejde og med fællesskaber i fokus.

Du kan forvente et aktivt, dynamisk og varmt børnehus, der vægter nærvær, fællesskab, godt humør, en god tone, høj social kapital, udvikling og trivsel gennem kerneopgaven samt ikke mindst et tæt og involverende forældresamarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?

Vi opfordrer dig til at komme på besøg. Kontakte gerne daglig pædagogisk leder Gry Bejstrup på 29 47 98 83 eller børnehuset på 63 75 25 45 og lav en aftale.

Det praktiske

Ansøgningsfristen er den 21. maj 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 27. maj 2025.

apartmentOdense KommuneplaceOdense
Børneinstitutionen Nord, Børnehuset Kastaniegården søger pr. 1. juni 2025 eller snarest derefter en pædagogmedhjælper med hjertet på rette sted. Om os Kastaniegården der er en del af Børneinstitutionen Nord som består af 8 børnehuse beliggende...
apartmentOdense KommuneplaceOdense
Børnehuset Afrodite søger en pædagogmedhjælper med start 1. juli 2025. Hvem er vi? I Børnehuset Afrodite har vi et stærkt børnefællesskab, som vi blandt andet dyrker gennem sang og bevægelse, kreativitet og håndarbejde, mad og udeliv. Børnene...
apartmentAssens KommuneplaceTommerup, 14 km fra Odense
Hos Verninge Landsbyordning søger vi pr. 1. august 2025 en engageret og hjertevarm pædagogmedhjælper, der elsker små og store personligheder. Stillingen er på 23,5 timer om ugen og hovedsageligt i SFO delen i eftermiddagstimerne, men timer...