Uddannet pædagog til børnehaven i Forfatterhuset

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 03.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du arbejde i et børnehus, hvor der er varme, høj faglighed og betydningsfulde relationer?

Vi søger en uddannet pædagog, der kan arbejde fuld tid i vores børnehave.

I Forfatterhuset arbejder vi bevidst med ReMida-materialer og børnesynet fra Reggio Emilia-pædagogikken i et tæt velfungerende teamsamarbejde. Du kan også læse mere om Forfatterhuset på vores hjemmeside og se vores lille film her.

Vi vægter relationer, nærvær og et godt arbejdsmiljø

Vi er et dynamisk hus med rig mulighed for udvikling og indflydelse. Hvis vi selv skal sige det, er der en varm og behagelig ånd i huset, som mærkes på den gode stemning og energi. I Forfatterhuset vægter vi relationen og nærværet til børnene højt og mestrer ro og fordybelse.

Det betyder, at vi både arbejder selvstændigt med en børnegruppe og på tværs af stuer/teams/afdelinger. Vi arbejder målrettet på at gøre Forfatterhuset til børnenes hus, hvor vi giver børnene en tryg og omsorgsfuld hverdag med et rigt læringsmiljø.

ReMida og Reggio Emilia-pædagogikken er et centralt pædagogisk fokuspunkt i vores pædagogik. Det betyder, at æstetiske oplevelser og læreprocesser fylder rigtigt meget i vores hverdag – vi elsker at tilbyde et legende og kreativt læringsmiljø.

Vi har arbejdet målrettet med at opbygge en kultur og et arbejdsfællesskab, der er imødekommende, reflekteret og pædagogisk velbegrundet. Vi øver os på at blive endnu skarpere i vores organisering, så vi over hele dagen er fordelt i de tre roller: Flyver, omsorgsgiver og fordyber.

Et moderne hus i et magisk område

Selvom vi ligger midt på Nørrebro i De Gamles By, er vores lokalområde dejligt grønt og næsten bilfrit – det er lige før, at det føles både landligt og tæt på naturen. Vores hus er stort og moderne med mange muligheder. Indendørs har vi både værksted og bibliotek.

Udendørs har vi legepladser i mange niveauer, hvor der er mulighed for motoriske aktiviteter og stille aktiviteter i mindre grupper. I ByOasen i De Gamles By har vi adgang til en bemandet legeplads. Her er der bl.a. høns, kaniner, gedefold, svævebane og en troldeskov.

Og nu lidt om dig
Du vil være den rigtige kollega for os, hvis du
  • er åben for andres perspektiver
  • ser dig selv som en relationskompetent voksen/kollega
  • både er struktureret og selvstændig i dit arbejde med en børnegruppe og på tværs af stuer/teams/afdelinger – i Forfatterhuset arbejder vi nemlig tæt sammen, og vi anser hinanden som inspirerende samarbejdspartnere, som vægter fagligheden højt
  • er god til at koordinere pædagogiske processer, herunder planlægning af månedsplaner og overordnede temaer
  • er initiativrig, bl.a. ved at sætte spændende aktiviteter/projekter i gang i en legende tilgang, hvor vi inddrager børnenes initiativer og vægter, at alle børn har mulighed for deltagelse
  • er deltagende i evaluering og faglig sparring – vi gør en dyd ud af at evaluere og sparre på en hensynsfuld og lærerig måde

En klynge med et tæt og målrettet samarbejde

Forfatterhuset udgør Nord Klynge C sammen med Børnehuset Urtehaven, Kernehuset, Guldsmeden, Hulahophuset og Kastaniehuset. I klyngen arbejder vi tæt og målrettet sammen med bl.a. EPPSE-forskningens anbefalinger for højkvalitet og med at skabe en fælles evalueringskultur og en kultur for professionel feedback.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen og er ledig fra den 7. april 2026, men vi venter gerne på den rette kandidat. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Forfatterhuset har åbent mandag-torsdag kl. 07-16.30 og fredag kl. 07-16.00.

Mere information

Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Heidi Blæhr Anthonsen på 24 66 41 68 for at aftale et besøg eller stille spørgsmål.

Hvis du synes, at stillingen lige er dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning, dit CV og pædagogiske uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 25. marts 2026

Vi holder samtaler løbende.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  27.  03.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vil du være pædagog et sted, hvor relationer, leg og faglig udvikling går hånd i hånd? I Haven arbejder vi med en organisering...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Børnehuset 8TALLET i Ørestaden søger en pædagog, som er optaget af det gode børneliv, til en vuggestuegruppe med ti børn og to kolleger Apply for position Position typePædagog Application due27-03-2026 Work hoursFuldtid CategoryFastansættelse Work...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
den bedste løsning. Hvis du har lyst til at være en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder nysgerrigt og forskningsbaseret, så har du nu mulighed for at blive pædagog i vores børnehave. I Viftens børnehave er hverdagen tæt knyttet til vores...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: