Servicetekniker til reparation og vedligeholdelse af bl.a. autoklaver, termodesinfektorer og vandanlæg
Har du en teknisk baggrund og et skarpt øje for fejlfinding og reparation af udstyr? Og lægger du vægt på den gode, nære service? Så er du måske vores nye service-/værkstedstekniker!
Om stillingen
Til vores afdeling i Ringsted søger vi en servicetekniker, som vil arbejde med reparation og vedligeholdelse af autoklaver, dentalopvaskere/termodesinfektorer, vandanlæg og andet udstyr til sterilen hos vores kunder, som er tandklinikker.
Dine opgaver som service-/værkstedstekniker bliver overordnet at- udføre serviceeftersyn på dentaludstyr efter producentens forskrifter
- fejlfinde og reparere dentaludstyr
- montere nye autoklaver, termodesinfektorer, vandanlæg m.m.
- løbende servicere kunder pr. telefon
- give mindre tilbud og prisoverslag til kunder
- oprette ordrer i vores digitale system.
Du skal dog være forberedt på, at en stor del af din oplæring vil foregå på vores værksted i Odense.
Om teamet
Du bliver en del af en mindre virksomhed med 17 ansatte, hvis vigtigste opgave er at sikre den enkelte tandkliniks drift ved at levere hurtig service á høj kvalitet. Vi lægger vægt på den gode service og den nære dialog med kunderne, så du skal trives med en stor kundekontakt.
Hovedkontoret ligger i Odense, men vi har også en afdeling i Ringsted og to ansatte i Jylland. Afdelingen i Ringsted har i dag tre faste medarbejdere, hvoraf de to er udekørende serviceteknikere og den tredje er it-tekniker. Du bliver derfor den fjerde faste medarbejder i vores Sjællandsafdeling.Ud over afdelingens faste medarbejdere har ledelsen fast to ugentlige dage på Sjælland, og teknikerne fra Fyn/Jylland er også på opgaver på Sjælland.
Dine kvalifikationer og kompetencer
Fagligt har du en teknisk baggrund med en relevant uddannelse som f.eks. elektriker, finmekaniker, elektromekaniker, elektroniktekniker eller automatiktekniker og/eller erfaring som medicotekniker. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med autoklaver, professionelle opvaskemaskiner o.lign., men det er ikke et krav. Uanset din faglige baggrund og erfaring vil du blive oplært af vores serviceteknikere, som også introducerer dig for Dental Kompagniet som arbejdsplads.Du bliver også sendt på de nødvendige kurser for at være helt opdateret på det udstyr, du skal arbejde med.
Du forstår at møde kunden i øjenhøjde, du er hjælpsom med en positiv tilgang til opgaverne, og du kan arbejde selvstændigt og overholde deadlines. Det er vigtigt for dig, at din arbejdsplads har succes, og du yder gerne en ekstra indsats for at hjælpe kunden med at opnå den mest optimale løsning.Du vægter fællesskabet højt og trives i en mindre virksomhed med en uformel struktur og en høj grad af selvstændighed og fleksibilitet.
Ansøgning og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling med en typisk arbejdstid fra kl. 08.00-16.00. Du får en attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring og egen servicevogn.
Ansøgningerne behandles løbende. Dato for tiltrædelse efter aftale.
Har ovenstående fanget din interesse, så send din ansøgning og dit CV til mail@dentalkompagniet.dk
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Kenneth Fogh Rasmussen på tlf. 60 13 82 86 eller kenneth@dentalkompagniet.dk
Du kan læse mere om Dental Kompagniet på vores hjemmeside https://www.dentalkompagniet.dk/