Projektleder - vær med til at skabe digitale løsninger, der gør en reel forskel for studerende og medarbejdere
Job i KP Ledige job KP som arbejdsplads Mød en medarbejder Elevplads på KP Log påMin profilMin profil Projektleder
- vær med til at skabe digitale løsninger, der gør en reel forskel for studerende og medarbejdere Brænder du for at lede projekter, hvor brugernes behov er i centrum, og hvor du får mulighed for at præge både metode og retning?
Så er du måske den projektleder, vi leder efter.Hos Digitalisering, IT og Bibliotek (DIB) på Københavns Professionshøjskole (KP) bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen om at udvikle og implementere digitale løsninger, der understøtter KP’s strategi og ambitioner.
Vi arbejder agilt og driver både projekter på det administrative-, tekniske- og uddannelsesområdet.I porteføljen af projekter er vi bl.a.
optaget af sammenhængende service, administrative processer, automatisering, digital understøttelse af læring og undervisning, kommunikationsløsninger, AI og cybersikkerhed.Du bliver tilknyttet afdelingen Forretnings-IT, hvor vi har fingeren på pulsen i forhold til både teknologi og forretning.
Hvad tilbyder vi dig?Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger, sparring og frihed til at tænke nyt.Mulighed for at præge metoder, strukturer og governance.En bred kontaktflade og samarbejde på tværs af KP.
En arbejdsplads med højt til loftet, humor og arbejdsglæde.
En rolle med stor indflydelse og variation i opgaverne.
Kompetenceudvikling og DevOps i praksis – vi lærer mens vi gør det.Din rolle og dine opgaverDu bliver en nøglespiller i vores digitale transformation og får bl.a.
ansvar for at lede IT-projekter, der spænder bredt – fra udvikling af nye løsninger til optimering af eksisterende systemer.
Du vil være bindeled mellem udviklingsteams, leverandører og slutbrugere og sikrer, at løsningerne er intuitive, effektive og skaber værdi.
Dine opgaver er bl.a.:Projektledelse af digitale initiativer og systemudvikling.Leverandørstyring.Facilitering af workshops og fremdrift i udviklingsprojekter.Bidrag til metodeudvikling og procesforbedring.Hvad skal du være med til at opnå sammen med os?Vi har en stærk ambition om at skabe friktionsfri brugerrejser for studerende og ansatte, hvilket sætter retning for vores mange projekter.
En spændende opgave som kræver, at vi gør tingene på nye måder – både på de indre linjer og i samarbejdet med vores kolleger i organisationen.Vi er ikke bange for at afprøve nye og alternative metoder for at skabe de forandringer.
En af vores kolleger siger ”Vi lærer, mens vi gør det.
Vi lærer, når vi hjælper andre med at gøre det, og så er det sjovt.
Det giver arbejdsglæde”.En af vores øvrige strategiske indsatser handler om at anvende de teknologier, som vi har til rådighed i vores systemlandskab mest muligt
- herunder Microsoft 365.
- gerne med kompetencer inden for UX-design.
Du skal lede IT-projekter af forskellig karakter på tværs af vores mangfoldige organisation, hvilket kræver, at du kan mestre både at forstå forretningens behov og mål og de tekniske muligheder og begrænsninger, der findes inden for IT.
Vi forestiller os, at du har bred erfaring som projektleder, gerne fra en større uddannelsesorganisation.Vi søger en kollega med:Erfaring som agil projektleder (f.eks.
som Product owner og/eller Scrummaster).Erfaring med forandringsledelsesdiscipliner samt facilitering af samarbejde med interessenter og brugere.Konkret viden om brug af AI og rammerne for brugen af teknologien.Erfaring med forretningsarkitektur vil være en fordel.En høj grad af selvstændighed, initiativ og ansvarlighed.Mod på at prøve ting af, fordi vi godt ved, at vi ikke kan regne alt ud på forhånd.Gode samarbejds- og kommunikationsevner samt lyst og evne til at navigere i et komplekst interessentlandskab.Din arbejdspladsDu vil blive en del af Forretnings-IT, som er en afdeling med 12 ansatte med forskellige baggrunde.
En afdeling hvor vi lægger stor vægt på et godt kollegaskab og på, at det skal være sjovt at gå på arbejde.IT-afdelingen er præget af stort engagement og viden på området, og det samme kendetegner alle de afdelinger, som bidrager til de digitale løsninger på KP.
Vi arbejder struktureret med projekter og systemer og har både en ambitiøs og social omgangsform i afdelingen.
Du vil få kollegaer, der kan hjælpe dig med kontakten til alle dele af KP, og du vil møde imødekommenhed hele vejen rundt på KP.Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse er med start den 1.
februar 2026.
Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.
Du ansættes som projektleder efter overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer (AC-overenskomsten).
For den rette kandidat kan der blive mulighed for ansættelse som specialkonsulent.
Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200 København N.
Vil du vide mere?På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem.
Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Birgitte Basse Gade på tlf.: +4551380388.Interesseret?Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 09-12-2025.Vi forventer at afholde samtaler i uge 50 og 51.Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.
Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning._________________________________________________________________________________________ Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca.
- 800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.Ansøg Del i dit netværk Jobtype: Fastansættelse Frist: Arbejdstid: Fuldtid Kontaktperson: Birgitte Basse Gade Leder af Forretnings-IT BIBG@kp.dk +4551380388 Lokation: Tagensvej 86, 2200 København N Københavns Professionshøjskole Humletorvet 3 1799 København V info@kp.dk +45 70 89 09 90 Tilgængelighedserklæring Powered by Emply