Koordinator til barselsvikariat

apartmentQ-Park Operations Denmark A/S placeAarhus calendar_month 
Koordinator til barselsvikariat Application due: Snarest muligt Start date: 01-01-2026 Category: Position type: Administration, , Workplace: Region Midtjylland, Region Nordjylland Vores dygtige koordinator går på barsel, og vi søger derfor en engageret barselsvikar til perioden 1.
januar 2026 til 30. november 2026. Stillingen er placeret på vores kontor i Aarhus, hvor du bliver en central støtte for regionschefen og parkeringsvagterne i Region Nordjylland. Du bliver også en vigtig del af et super godt kontorteam bestående af i alt tre koordinatorer, tre regionschefer og en sælger.
Dine opgaver Du får en alsidig rolle med både administrative og driftsmæssige opgaver, herunder: Udarbejdelse og opfølgning på skilteplaner i samarbejde med den lokale sælger – herunder besigtigelse af parkeringspladser. Koordinering med skilteopsætningsfirmaer for at sikre overholdelse af kundeaftaler.
Deltagelse i kundemøder og løbende opfølgning via telefon og mail. Daglig support til P-vagter i regionen og tæt kontakt med kolleger på hovedkontoret i Søborg. Ansvar for udlevering af udstyr og opfølgning på kontrolafgifter. Bidrag til optimering af drift og produktion i samarbejde med regionschefen.
Tovholder på ad hoc-opgaver og mindre projekter. Om dig Vi forventer ikke, at du har erfaring med alle ovenstående opgaver. Vi sørger for, at du får en god oplæring, og du vil have søde kollegaer rundt om dig. Det er dog vigtigt, at du er lærenem og kan se dig selv i nedenstående punkter: Du er struktureret, kan lide at planlægge og er god til at koordinere.
Du vil trives i en rolle med mange forskellige opgaver og er god til at bevare overblikket. Du er frisk på at tage et selvstændigt ansvar og god til at finde løsninger. Du har en positiv attitude og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø. Du kan kommunikere klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt.
Du er god til Excel og generelt stærk i Office-pakken. Du er god til at huske ting og har nemt ved at sætte dig ind i nye procedurer og IT programmer. Praktisk information Stillingen er på 25-30 timer om ugen, primært inden for almindelig kontortid.
Du får fast månedsløn, ud fra det aftalte timeantal og pension inkl. sundhedsforsikring. Skriv gerne i ansøgningen hvor mange timer du ønsker at arbejde pr. uge. Din base bliver kontoret på Haslegårdsvej i Aarhus, men du skal forvente kørsel til parkeringspladser i region Nordjylland.
I den forbindelse forventes det, at du har egen bil og er villig til at bruge den i jobbet – kørsel refunderes efter statens takster. Sådan søger du Klik på ”Søg stillingen”, udfyld spørgeskemaet og vedhæft din motiverede ansøgning samt CV. Vi afholder samtaler løbende og fjerner annoncen, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte regionschef Rune Mathiassen på tlf. 30 16 81 86 på hverdage mellem kl. 9 og 15.

apartmentAarhus KommuneplaceMårslet, 10 km fra Aarhus
Børnehuset Nymarken er en integreret institution med to vuggestuegrupper børn og to børnehavegrupper. Vi søger en pædagog til vores børnehave - med en koordinator funktion. I 2026 skal vi nemlig have delt ledelse med en anden institution...
apartmentAarhus UniversitetplaceAarhus
for at give studerende med psykiske og neurologiske vanskeligheder de bedste forudsætninger for at gennemføre en universitetsuddannelse. Nu har du en mulighed for at blive en del af holdet, da vi søger en koordinator til det ene af vores to teams...
starUdvalgte

Natkoordinator

apartmentDANX A/SplaceAarhus
Natkoordinator Risskov Vil du være med til at opbygge et helt nyt natteam på vores terminal i Risskov? Hos DANX – en af Nordens førende logistikvirksomheder – søger vi en dedikeret koordinator til nattevagten. I takt med vores vækst skaber vi en ny...