Lagermedarbejdere til P. LIndberg

apartmentP. Lindberg placeVejen calendar_month 

Vil du være en del af et stærkt lagerteam, hvor samarbejde, god stemning og struktur går hånd i hånd? Har du erfaring med lagerarbejde og er vant til at arbejde med lagersystemer? Så er du måske en af vores nye lagermedarbejdere! Bliv en del af et stærkt team hos P. Lindberg

Hos P. Lindberg arbejder vi med e-handel og leverer udstyr og tilbehør til landbrugere, skovdyrkere, hestefolk, haveejere og mange flere. Vi er en moderne virksomhed med fokus på kvalitet og kundetilfredshed, og vi ved, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes.

Vi søger nye kolleger til både faste- og tidsbegrænsede stillinger, med mulighed for fuldtid såvel som deltid. Du bliver en del af et team på ca. 30 kollegaer fordelt ml. Varemodtagelsen og Forsendelsen, der hver dag arbejder for at sikre, at vores kunder modtager de rigtige varer, i den rette stand og til rette tid.

Din hverdag som lagermedarbejder

Fra det øjeblik du træder ind på lageret, bliver du en del af et dynamisk flow, hvor tempoet er højt, og teamwork er afgørende. Du vil være med til at sikre, at vores kunder modtager deres ordrer hurtigt og fejlfrit. Din dag kan blandt andet bestå af:

  • Plukning og pakning af ordrer til vores kunder
  • Modtagelse og tømning af containere, samt udpakning af varer
  • Kørsel med truck i forbindelse med opfyldning, samt pluk og pak
  • Arbejde i vores lagersystem
  • Bidrage til den daglige drift og optimering af lagerets arbejdsgange

Hvad vi tilbyder dig

Hos P. Lindberg tilbyder vi et spændende job i en virksomhed, hvor udvikling og medarbejdertrivsel går hånd i hånd.

Du får:

  • En arbejdsplads med stærke medarbejderfordele som personalekøb, kantineordning og sundhedsordning
  • Adgang til massageordning og en aktiv personaleforening
  • Gode ansættelsesvilkår, der er dækket af overenskomst
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for lagerarbejde
Vi leder efter dig, der...
  • Har erfaring med lagerarbejde – gerne med en relevant uddannelse
  • Er vant til fysisk arbejde og kan holde et højt tempo
  • Har erfaring med lagersystemer og gerne Apport
  • Evt. har truckcertifikat og erfaring med truckkørsel
  • Er en teamplayer med godt humør og en positiv indstilling
  • Er mødestabil, lærenem og struktureret

Lyder det som noget for dig?

Hvis du kan se dig selv som en del af vores team, så send din ansøgning og CV her på jobportalen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Laurits Lauritsen på tlf: 3577 9667 hverdage mellem kl. 8-15. Vi indkalder løbende til samtale så send din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

apartmentBrødr. Ewers A/SplaceKolding, 21 km fra Vejen
Til fast daghold, søges en lagermedarbejder/procesoperatør til afdelingen i Kolding Dine arbejdsopgaver:  •  Kørsel med gummiged samt gaffeltruck  •  Betjening af maskiner/opsækningsanlæg  •  Modtagelse og placering af vare  •  Opretholde orden og struktur...
check_circleNyt tilbud

Lagermedarbejder

apartmentRandstadplaceVejen
For DK-EL i Vejle søger Randstad en selvkørende lagermedarbejder. Du får ansvaret for varemodtagelse, pluk af varer, køre truck, holde orden og hjælpe med de praktiske opgaver i huset.dine primære arbejdsopgaverSom lagermedarbejder har du din egen...
apartmentMomentplaceKolding, 21 km fra Vejen
Lagermedarbejder med truckcertifikat søges Posted: 20-01-2026, job nr. 199634 Vi søger for vores kunde i Kolding, der udvikler, producerer og forhandler bl.a. stiger og stilladser, en lagermedarbejder på daghold i et længerevarende vikariat...