Pædagogisk medarbejder til vågen nattevagt på Kvisten på Østerbro - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 10.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du være med til at gøre en forskel for børn med særlige behov om natten?

Til Kvisten søger vi en vågen nattevagt, der har lyst til at være en tryg og nærværende støtte for børn og unge med handicap. Kvisten skal vi snart udvide afdelingen fra 9 til 13 børn pr. døgn, og vi søger derfor en ny kollega, som ønsker at være nattevagt for en skøn gruppe børn og unge med autismediagnose og udviklingshæmning.

Om Kvisten

Kvisten er en del af aflastningstilbuddet Skovhusene, som rummer tre afdelinger. Børnene bor hjemme hos deres familier og er i døgnaflastning på Kvisten én hverdagsaften og én weekend om måneden. Vi modtager børn og unge i alderen 3-18 år med udviklingshæmning fra let til svær grad.
En stor del har en autismediagnose. Nogle af børnene har begrænset eller intet verbalt sprog, mens andre godt kan kommunikere sprogligt og indgå i små samtaler. Vi arbejder med forskellige former for alternativ og støttende kommunikation for at skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen.

Nogle af børnene har brug for støtte til personlig pleje som bad, toilet og bleskift. Enkelte børn kan reagere med udadreagerende adfærd, når noget bliver svært eller uforståeligt. Derfor er det vigtigt, at du kan bevare roen og møde barnet med tydelighed, empati og tålmodighed.

Om jobbet

Som nattevagt er du på arbejde sammen med en kollega, og nogle af dagene to kolleger. Jeres vigtigste opgave er at skabe tryghed og ro, så børnene får en god nat. Du hjælper de børn, der vågner og har brug for støtte, og du løser praktiske opgaver som vasketøj, oprydning, smøre madpakker samt dokumentere på børnene i vores fagsystem, Domus.

Når morgenen nærmer sig, hjælper du børnene med at vågne, få morgenmad, følge deres morgenstruktur og blive klar til skole.

Hvem er du?
Du er rolig, ansvarsbevidst og nærværende. Du trives med nattearbejde og har blik for både børnenes og dine kollegers behov. Du kan arbejde selvstændigt, men du er også god til at samarbejde. Du trives i et arbejdsmiljø, hvor vi løfter i fællesskab og hvor fleksibilitet og ansvarlighed går hånd i hånd, og hvor vi går meget op i et velfungerende arbejdsmiljø.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med børn med autisme og diverse særlige behov, men det vigtigste er, at du har lyst til at lære og være en del af vores hverdag.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, omsorg og fællesskab går hånd i hånd. Vi lægger vægt på, at både børn og voksne trives, og du vil opleve kolleger, der hjælper hinanden og tager ansvar sammen. Vi sørger for, at du bliver godt introduceret og får den støtte, du har brug for.

Ansættelsesvilkår

Dine arbejdstider er 5:2. Du vil enten blive ansat på mandag/tirsdags- eller onsdag/torsdagsteamet. Du arbejder derfor enten hver mandag og tirsdag og hveranden fredag, lørdag og søndag i ulige uger, eller hver onsdag og torsdag og hveranden fredag, lørdag og søndag i lige uger.
Derudover deltager du i to faglige dage om året og har mulighed for at deltage i p-møder, hvor der er faglig undervisning. Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. december 2025/den 1. januar 2026. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Vi indhenter referencer og børne- og straffeattest inden ansættelse.

Mere information

Hvis du vil høre mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Fritzbøger på 21 33 84 17.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 26. oktober 2025

Vi holder samtaler torsdag den 30. oktober.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.
Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består Socialforvaltningen af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.

Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
assistent eller medhjælper med erfaring fra specialområdet? Så er du måske den nattevagt, vi søger. Om Skovsneglen Skovsneglen varetager aflastning for børn og unge i alderen 3–18 år med multiple og ofte komplekse funktionsnedsættelser. Børnene...
local_fire_departmentHaster

Nyt ungetilbud søger nattevagt

apartmentRegion HovedstadenplaceBirkerød, 24 km fra København
boligform. Trives du med natarbejde, og kunne du tænke dig at blive en del af Center for Forsorg og Behandling? Vi søger en nattevagt til vores nye ungetilbud i Birkerød. Der er tale om en vågen nattevagt og du vil have en vigtig rolle i overgangen fra aften...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingen som vågen nattevagt er en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 34 timer. En typisk nattevagt ligger i tidsrummet klokken 22.45 - 07.15. Vagterne planlægges i et fast rul...