Digital jurist til Gældsstyrelsens arbejde med systemudvikling

apartmentGældsstyrelsen placeFrederiksberg calendar_month 
Digital jurist til Gældsstyrelsens arbejde med systemudvikling Er du skarp til at sikre juridisk compliance i forbindelse med systemudvikling, og trives du i krydsfeltet mellem jura, data og digitalisering? Har du lyst til at sikre, at systemudvikling i Gældsstyrelsen, herunder automatiserede løsninger, udvikles og anvendes inden for de juridiske rammer og med høj kvalitet?
Så er du måske vores nye digitale jurist i Center for Porteføljestyring og Koordinering (CPOK). Vær med til at sikre juridisk forankring i Gældsstyrelsens systemudvikling Som digitaliseringsjurist i CPOK er du med til at sikre, at systemudviklingen i Gældsstyrelsen er juridisk compliant.
Som digital jurist bliver du en nøgleperson i forhold til at sikre, at løsningerne blandt andet er forvaltningsretligt forsvarlige, overholder regler om persondata og udvikles i tæt dialog med forretningen. Du vil indgå i et juridisk team, der lige nu rummer to digitaliseringsjurister og løbende bistand fra eksterne konsulenter.
En vigtig del af funktionen som digitaliseringsjurist består i at understøtte automatiseringsteamet i Center for Data, Analyse og Modeller (CDAM), der understøtter hele Gældsstyrelsen med udvikling af digitale løsninger og automatisering af manuelle arbejdsgange.
Automatiseringsteamet udvikler konkrete værktøjer og løsninger, der frigør tid, reducerer fejl og øger kvaliteten i sagsbehandlingen. Du vil arbejde tæt sammen med automatiseringsudviklere, dataeksperter og forretningsenheder på tværs af styrelsen.

Opgaverne spænder fra juridisk rådgivning og vurdering af konkrete løsninger til udarbejdelse af arbejdsgange og retningslinjer for, hvordan automatisering sker korrekt og sikkert i praksis. Eksempler på opgaver: Vurdere løsninger i forhold til blandt andet forvaltningsret, persondata og god forvaltningsskik Bidrage til udarbejdelse af processer for sikkerhedsgodkendelse og compliance Deltage i konkrete projekter, hvor juridiske hensyn skal omsættes til praktiske løsninger Medvirke til at udbrede forståelsen for juridisk compliance i digitaliseringsarbejdet En analytisk og samarbejdsorienteret jurist Vi søger en jurist med en juridisk kandidatuddannelse (cand.jur. eller cand.merc.(jur.)) og solid erfaring med juridisk rådgivning i digitaliserings- eller it-relaterede sammenhænge.

Du har arbejdet med forvaltningsret, databeskyttelse eller juridisk compliance og kan selvstændigt vurdere og formidle komplekse juridiske problemstillinger i et digitalt perspektiv. Du motiveres af at sikre, at digitale løsninger udvikles i overensstemmelse med lovgivningen – og samtidig understøtter effektiv sagsbehandling.

Vi lægger vægt på, at du: har erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem data, jura og digitalisering, har stærke analytiske evner, er løsningsorienteret og kan omsætte juridiske vurderinger til klare, anvendelige anbefalinger, har erfaring med at arbejde i tværfaglige projekter – gerne med udviklere, analytikere og forretningseksperter, har indsigt i hvordan udvikling, automatisering, data og digitalisering påvirker den offentlige forvaltning, kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for at sikre juridisk kvalitet i løsninger, er god til at samarbejde og skabe relationer til både nære kolleger og øvrige samarbejdspartnere og kommunikerer klart og forståeligt, også til kolleger uden juridisk baggrund.

Om os Du bliver en del af et juridisk team i Center for Porteføljestyring og Koordinering, hvor du vil arbejde tæt sammen med automatiseringsteamet i Center for Data, Analyse og Modeller. Teamet består af udviklere, dataeksperter og projektfolk, der hjælper hele Gældsstyrelsen med at identificere, udvikle og implementere automatiserede løsninger, der skaber effekt og kvalitet i sagsbehandlingen.
Vi arbejder i et uformelt, samarbejdsorienteret miljø, hvor vi kombinerer juridisk forståelse, dataindsigt og teknisk udvikling. Vi lægger vægt på videndeling, humor og høj faglighed. Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 6.
april 2026. Samtaler holdes i uge 16 og 17. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse eller case i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer, straffeattest samt foretaget tjek for så vidt angår restancer til det offentlige.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en sms til kontorchef Kristine Svendsen på telefon 72374034 med besked om at ringe dig op.
Om Gældsstyrelsen ’Vi hjælper Danmark ud af gæld - vi er statens inkasso.’ Gældsstyrelsens opgave er at sikre, at så mange som muligt betaler deres gæld til det offentlige, og at ny gæld forebygges. Men det handler ikke kun om kroner og øre. Når vi inddriver gæld, gør det en forskel for vores fælles retsfølelse og sammenhængskraft.
Borgere og virksomheder skal møde en åben og kommunikerende styrelse, som tager dialogen i øjenhøjde og evner at gøre det komplekse forståeligt. Derfor lægger vi vægt på at have dygtige og motiverede medarbejdere, som med høj faglighed forstår at balancere samarbejde og service med myndighedsrollen.
Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at hjælpe Danmark ud af gæld. Læs mere om os på gaeldst.dk. Gældsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Stillings-ID158235 Application due06-04-2026 Start date01-06-2026 WorkplaceOsvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg Contact Kristine Svendsen Kontorchef E-mail 72374034 E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.gaeldst.dk More vacant positions Follow us

apartmentErhvervsministerietplaceKøbenhavn, 5 km fra Frederiksberg
Jurist til tilsyn med skadesforsikring Vil du være med til at sikre en robust og ordentlig finansiel sektor i Danmark? Vi søger en jurist, der vil styrke samfundets tillid til skadesforsikringsselskaberne. Jobbet Du arbejder med fortolkning...
apartmentStyrelsen for Grøn Arealomlægning og VandmiljøplaceGlostrup, 8 km fra Frederiksberg
Fødevarerejseholdet søger jurist til bekæmpelse af fødevaresvindel Er du klar til at give dine kolleger en vurdering, når de ringer fra felten og har fundet et hemmeligt lager eller et ulovligt slagteri? Vil du være med til at styrke kontrollen...
apartmentErhvervsministerietplaceKøbenhavn, 5 km fra Frederiksberg
Erfaren jurist til Finanstilsynets tilsyn med betalingstjenester Nye teknologier muliggør innovation, og betalingsmarkedet udvikler sig løbende. Derfor søger Finanstilsynet en jurist til betalingsområdet - gerne med erfaring. Du får en spændende...