Lægesekretær søges til almen praksis
I forbindelse med at jeg overtager Østervrå Lægeklinik 1. oktober 2025, søger jeg en engageret medarbejder til at varetage sekretærfunktion, blodprøvetagning samt andre parakliniske procedurer forud for visse konsultationer.
Klinikken vil fra start bestå af undertegnede, en deltidsansat læge og 2 sygeplejersker.
På sigt arbejdes der mod, at klinikken skal være 2-mands kompagniskabspraksis.
Ugentlig arbejdstid 30-37 timer efter nærmere aftale.
Jeg vægter et godt arbejdsmiljø, faglighed og positiv indstilling højt. Erfaring fra praksis med bl.a. urinundersøgelse og kendskab til journalsystemet XMO vil være en klar fordel.
Opsummering af opgaver:
- Primært telefonvisitation/visitation
- Rådgivning og vejledning ved sygdom både i telefon og ved personligt fremmøde
- Behandling af recepter, e-mails og tidsbestilling per telefon og via nettet
- Bestilling og opfyldning af varer, rengøring af instrumenter, diverse praktiske opgaver
- Parakliniske opgaver i form af blodprøvetagning, EKG, øreskyl, behandling af urinprøver og lignende
Løn efter overenskomst mellem PLA og HK Privat/FOA.
Ansættelsesstart snarest muligt efter 1. oktober.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.