Hjem > Implementeringskonsulent Supplychain Planning job

Implementeringskonsulent - Supply Chain Planning & Tech (Danish Speaking)

apartmentQuiver placeDanmark calendar_month 

BLIV SCM-KONSULENT HOS ET AF DANMARKS HURTIGST VOKSENDE SUPPLY CHAIN TECH-SCALE-UPS

Vi startede Quiver i 2023 med ét mål: at give virksomheder nem adgang til effektiv og moderne planlægning. Vores B2B SaaS-løsning er bygget på den nyeste teknologi og designet til at understøtte de processer og mennesker, som dagligt sidder med planlægningshovedpinerne.

Vores mål lykkedes over al forventning, og derfor leder vi efter dig, som skal hjælpe os med at implementere, optimere og forbedre vores løsning hos vores kunder - både nye og eksisterende. Kort sagt bliver din opgave at sikre, at vores voksende kundebase får mest muligt ud af Quiver!

Jobbet er en unik mulighed for tidligt at komme ind i en tech-virksomhed i stærk vækst med reel indflydelse og ansvar fra start. Du vil blive en del af et team på 10 personer, som er højt kvalificeret indenfor programmering, projektledelse og Supply Chain Management.

PRAKTISK INFORMATION
  • Placering: København (on-site) med rejseaktivitet i hele landet og udenfor Danmark
  • Sprog: Dansk og engelsk på højt niveau påkrævet
  • Fuldtidsstilling

ROLLEN 🏭

Du vil få ansvaret fra underskrevet kontrakt til en live, værdiskabende løsning. Det betyder, at du går i dybden med, hvordan en kundes supply chain fungerer, konfigurerer Quiver til at matche deres behov og planlægningslogikker, samt sørger for, at de ser resultater hurtigt.

Dertil kan du også forvente konsulentopgaver indenfor Supply Chain Management, hvor vi hjælper kunden med at optimere et specifikt område.

I samarbejde med vores kunder udvikler vi vores fremtidige roadmap. Det vil du naturligt være en del af. Internt vil du derfor arbejde i krydsfeltet mellem implementering, produktudvikling og tech med vores CEO, CTO og udviklere.

Vi måler vores succes på, om vores kunder får høj impact af vores løsning og implementering.

HVAD DU KOMMER TIL AT LAVE 👨‍🏭
  • Deltage i, og på sigt have ansvar for, end-to-end onboarding - fra kickoff til live løsninger
  • Kortlægge kunders supply chain processer og oversætte dem til Quiver-datamodeller og planlægningsopsætninger
  • Være del af vores løbende videreudvikling af onboardingproces og træningsindhold
  • Håndtere kundesupport og eskalationer - og omsætte dem til konkrete produktforbedringer
  • Levere struktureret feedback til vores udviklerteam om, hvad kunderne mangler
HVEM DU ER 👥
  • Nyuddannet med en kandidatgrad eller med 1-3 års erfaring i konsulentbranchen, hvor du har arbejdet med Supply Chain Management
  • Forstår, hvordan E2E-supply chain planlægningsprocesser som demand planning, lageroptimering og indkøbsprocesser fungerer i praksis - ikke kun i teorien
  • Har du erfaring med SQL, Python eller lignende, er det en fordel - men nysgerrighed vejer tungere end erfaring
  • Er nysgerrig på AI og teknologi - og vil gerne være med til at bygge fremtidens supply chain-værktøjer
  • Højt humør og energiniveau
HVAD VI TILBYDER 🎁
  • Konkurrencedygtig løn
  • Ejerskab over kundeoplevelsen fra dag ét - med en direkte linje til produkt og ledelse
  • Masser af muligheder for at udvikle dine kompetencer indenfor Supply Chain Management, projektledelse, salg, udvikling og AI - også efterhånden som Quiver skalerer
  • Kontor i det centrale København (Christianshavn)
  • Stærkt fagligt team, som har det sjovt og fejrer succeser sammen
ANSÆTTELSESPROCES ℹ️
  • Intro-samtale - Et kort 15-20 minutters virtuelt møde omkring rollen og kulturelt fit
  • 1. Samtale - En længere snak om dig, din faglighed og præferencer
  • 2. Samtale - Opsamling fra 1. samtale, mere om rollen, dig og Quiver
  • Endelig beslutning - En beslutning træffes og kommunikeres

Interesseret? Send en ansøgning igennem The Hub.

placeOdense
Vil du have et studiejob med ansvar og frihed?
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Undervisning Ansøgningsfrist:  25.  06.2026 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet På Kalvebod Fælled Skole bliver du en del af et stærkt fællesskab – både...
apartmentLidl Danmark K/SplaceAarhus
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...