Premier Is søger produktionsassistent med flair for struktur og optimeringer

apartmentHiTalento ApS placeThisted calendar_month 

Er du skarp til systemer, motiveres du af struktur og vil du spille en central rolle i produktionen?

Er du drevet af struktur, detaljeorientering og et ønske om at gøre en forskel i hverdagen? Hos Mejerigaarden har vi brug for dig, der trives i en rolle med mange kontaktflader, hvor data, processer og optimeringer går hånd i hånd.

Vi søger en produktionsassistent, som ikke blot kan holde styr på dokumentation og databehandling, men også er med til at fremme en kultur, hvor ansvar og løbende forbedringer er i centrum. Stillingen spænder bredt – fra teknisk administration og databehandling til mødeledelse og deltagelse i projekter.

Om rollen

Som produktionsassistent bliver du en nøgleperson i produktionsafdelingen og en tæt sparringspartner for produktionsledelsen. Du får ansvar for at sikre, at produktionsdata bliver registreret korrekt og rettidigt, og du bliver en vigtig aktør i vores løbende LEAN-arbejde og procesforbedringer.

Du vil få mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi arbejder med data og dokumentation – og være med til at styrke både struktur og kvalitet i hverdagen.

Dine primære ansvarsområder

Du vil få en central rolle i produktionsafdelingen med ansvar og medansvar for:

  • Registrering af produktionstimer til brug for løn og efterkalkulationer
  • Registrering af varer fra produktionsordrer fordelt på batchnumre
  • Vedligeholdelse og arkivering af dokumenter samt SOP’er
  • Deltagelse i tavlemøder og ledelse af produktionsmøder
  • Oprettelse og håndtering af reklamationer og afvigelser i produktionen
  • Indsamling og dokumentation af data til LEAN og OEE
  • Deltagelse i tværgående projekter og procesforbedringer
Vi forestiller os, at du har
  • En relevant uddannelse, gerne som procesteknolog eller produktionsteknolog
  • Erfaring fra en lignende rolle i en produktionsvirksomhed – fx som produktionsassistent eller anden stilling med drift indsigt
  • En struktureret tilgang og stærke systematiske evner
  • God forståelse for produktionsprocesser og -data
  • Super bruger niveau i Excel
  • Evne til at skabe overblik og sikre opfølgning
Vi tilbyder
  • En bred rolle med stor kontaktflade og mulighed for indflydelse
  • Et arbejdsmiljø med fokus på forbedring, samarbejde og ansvar
  • Gode kolleger og en flad, hands-on ledelsesstruktur
  • En arbejdsplads, hvor vi arbejder med OEE og løbende udvikling af vores processer

Lyder det som dig?

Vi afholder samtaler løbende, så opload gerne din ansøgning og CV snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionschef Martin Christiansen på tlf. 21 38 81 36.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Premier Is – Mejerigaarden

Premier Is i Thisted er det største danske ismejeri og indtager en ledende position som producent af højkvalitets isprodukter i Danmark.

Ismejeriet i Thy, som er et af de ældste i Danmark, blev grundlagt i 1933 af mejeristen Sigurd Laurids Sørensen, der var blandt de første, der lærte at lave iscreme i Danmark.

Premier Is har siden 2015 været del af Food Union gruppen, som er det største mejeriselskab i Letland og den førende isproducent i Baltikum.

Al isproduktion foregår på ismejeriet i Thisted, og Premier Is har i over 80 år leveret dansk produceret is af høj kvalitet baseret på stolte håndværkstraditioner, fløde og nøje udvalgte råvarer. Produkterne sælges under en række velkendte varemærker som bl.a. ”Mejerigaarden”, ”Gammeldags flødeis”, ”Premier Is”, ”Polar Is” og ”Underground”.

apartmentHiTalento ApSplaceThisted
efter en engageret IT-supporter, der vil sikre en problemfri og positiv IT-oplevelse for hele vores organisation. Hos Premier Is – Mejerigaarden A/S får du en alsidig hverdag med varierede arbejdsopgaver i tæt samarbejde med både vores lokale team i Thisted, kolleger...
apartmentHiTalento ApSplaceThisted
til isproduktionen i Thisted! OM JOBBET Som operatør hos Premier Is – Mejerigaarden A/S vil du spille en central rolle i at sikre, at vores produktionslinje med pakkeri kører optimalt. Du vil have ansvar for at overvåge at koordinere produktionen, sikre effektiv...
apartmentHiTalento ApSplaceThisted
Som rengøringsmedarbejder hos Premier Is – Mejerigaarden A/S bliver du en del af Danmarks førende producenter af is og mejeriprodukter. Vi er kendt for vores danske kvalitet og innovative produkter, og vi søger nu en rengøringsmedarbejder til vores 3-mands rengøringshold...