Rådgiver til uddannelsesdekanen – en central rolle tæt på CBS’ øverste ledelse

placeFrederiksberg calendar_month 

Har du lyst til at arbejde tæt på strategiske beslutninger i en stor samfundsbærende organisation? Har du erfaring med ledelsesbetjening og universitetssektoren, og motiveres du af at skabe udvikling i samspil med andre?

Så er du måske uddannelsesdekanens nye rådgiver og en del af CBS’ Sekretariat for ledelse og kommunikation (SLK).

Dine kommende opgaver

Som rådgiver for uddannelsesdekanen bliver dine væsentligste opgaver at:

  • Være to skridt foran i betjeningen af uddannelsesdekanen: Du forudser behov, identificerer potentielle udfordringer og sikrer optimal forberedelse – også når dagsordenen ændrer sig.
  • Udarbejde og kvalitetssikre materiale til møder, oplæg og taler samt sikre rettidighed, flow og fremdrift.
  • Betjene CBS’ Educational Forum i tæt samarbejde med resten af organisationen, herunder planlægning af processer, materialer, årshjul, referater og opfølgning.
  • Give kvalificeret sparring til uddannelsesdekanen om prioritering, strukturering og vinkling af beslutningsgrundlag i tæt dialog med og samarbejde med resten af uddannelsesadministrationen.
  • Koordinere større sager af strategisk karakter omkring uddannelsesdekanen – fra forberedelse til forelæggelse og opfølgning med de ansvarlige enheder. Det omfatter bl.a. sager vedrørende implementering af kandidatreformen.
  • Understøtte uddannelsesdekanens chefgruppe.
  • Håndtere interne og eksterne henvendelser på vegne af uddannelsesdekanen.

Om dig

Du har en faglig profil, der er karakteriseret ved:

  • En relevant kandidatuddannelse.
  • Indgående kendskab til uddannelsesområdet på universiteterne og interesse for CBS’ aftagere i erhvervslivet.
  • Indsigt i og forståelse for opgaver, arbejdsgange og beslutningsprocesser i politisk styrede, offentlige organisationer, så du kan understøtte, sparre med og rådgive topledelsen på et universitet.
  • En god procesforståelse, så du kan tilrettelægge, koordinere, facilitere og implementere processer med blik for både struktur, kultur, detaljer og deadlines.
  • Veludviklede strategiske, kommunikative og analytiske færdigheder, så du kan løse opgaver på et højt fagligt niveau.
  • På forkant, har et godt øje for processer fra start til slut, og i rollen som liaison mellem uddannelsesdekanen, direktion og resten af organisationen, er du skarp på inddragelse af interessenter med den relevante faglige viden.
  • Favner bredt opgavemæssigt, har stor kapacitet og et skarpt blik for kvalitetssikring.
  • Hurtig til at sætte dig ind i komplekse opgaver, politiske dagsordener og beslutningsprocesser.
  • Gode relationelle færdigheder og kan begå dig på alle niveauer i en organisation.
  • Gode engelskkundskaber, så du kan begå dig i både skrift og tale i en international organisation.

Hvad bliver du en del af

Du kommer til at arbejde på CBS’ campus Kilen i hjertet af Frederiksberg og bliver en del af SLK. Som stabsfunktion for CBS’ direktion er det sekretariatets primære opgave at understøtte CBS’ øverste ledelse.

Sekretariatet har ansvar for direktionens forkontor, ledelsesrådgivning, -betjening, strategi, policy og den centrale kommunikation. Vi er p.t. ca. 30 medarbejdere og har en afdelingsledelse bestående af en stabschef, en presse- og kommunikationschef og en chef for direktionsbetjening, strategi og policy.

Du vil i det daglige referere til sidstnævnte. Som rådgiver for uddannelsesdekanen skal du arbejde på tværs af sekretariatet og de stabe, der er placeret organisatorisk i CBS’ uddannelsessøjle. Det drejer sig om Studieadministrationen, Executive Education og Educational Development & Quality.

Kulturen og arbejdsmiljøet på 1. sal på Kilen, hvor sekretariat og direktionen fysisk er placeret, er kendetegnet ved højt til loftet, tværgående samarbejde, et stærkt arbejdsfællesskab og mange forskelligartede opgaver. Tempoet er ofte højt, og tids- og ressourcemæssig prioritering er en nødvendighed.

Kultur og arbejdsmiljø i og omkring SLK og direktionen er karakteriseret ved en høj grad af tillid til, at opgaverne løses proaktivt og professionelt.

Ansættelsesvilkår og spørgsmål

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation, med en indplacering som specialkonsulent og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg.

Ansættelsen er 37 timer om ugen. Arbejdsstedet er Kilevej 14A, 2000 Frederiksberg.

Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte chef for direktionsbetjening, strategi og policy Line Friis på mail: lf.slk@cbs.dk eller tlf.: 41852641.

Ansøgningsfrist og ansættelsesproces

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med CV og evt. eksamenspapirer.

Ansøgningsfristen er den 14. august 2026. Første-runde samtaler er den 19. august og anden-runde samtaler er den 24. august. Vi sigter mod at kunne besætte stillingen senest 1. oktober 2026.

CBS har en strategisk målsætning om at fremme diversiteten i vores organisation. Derfor har vi bestræbt os på at tilrettelægge en ansættelsesproces, der bl.a. skal medvirke til at mindske potentielle bias i rekrutteringen. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller flere oplysninger om personlige forhold end strengt nødvendigt i ansøgningen.

apartmentSCHØDT A/SplaceKøbenhavn, 5 km fra Frederiksberg
på Østerbro og beskæftiger os med vedligehold og renovering af bygninger i København. Jobbet – dit ansvar og din hverdag Som VVS-rådgiver bliver du en nøglespiller i gennemførelsen af både mindre og større installationsprojekter. Vores kunder er ofte andels...
apartmentLån & Spar BankplaceKøbenhavn, 5 km fra Frederiksberg
Er du nysgerrig, engageret og klar på en stejl læringskurve? Har du lyst til at rådgive nogle af Danmarks mest veluddannede kunder – og blive en del af en afdeling, hvor tempoet er højt, stemningen god og fællesskabet stærkt? Så er det måske...
apartmentLån & Spar BankplaceFrederiksberg
Her får du kolleger der spiller hinanden gode? På Gl. Kongevej – lige i hjertet af Frederiksberg – ligger vores rådgivningscenter. Her arbejder vi tæt på byen, tæt på kunderne og tæt på hinanden. Vi leder efter en finansiel rådgiver, der vil tage...