Imødekommende og initiativrig pædagog søges til byens bedste vuggestue

apartmentFOBU placeKøbenhavn calendar_month 

Ønskeøens vuggestue søger uddannet pædagog - er du imødekommende, smilende og empatisk i dit relationsarbejde med børn og forældre?

Vi venter glædeligt på den helt rette til jobbet!

Ønskeøen søger uddannet pædagog til vores vuggestue på 37 timer per 1 september 2025.

Ønskeøen er en selvejende, integreret institution, beliggende på Amager. Vi er normeret til 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Børnehaven er en delvis udflytter, der benytter en spejderhytte i Hareskoven, på skift af stuerne.

Hvad søger vi?
  • En pædagog med stærke kollegiale- og forældresamarbejdsevner.
  • En fagligt kvalificeret pædagog, der kan reflektere og perspektivere, og som er interesseret i medindflydelse.
  • En pædagog, som kan arbejde selvstændigt, tage initiativ, arbejde didaktisk med planlægning og omsætte egen og kollegaers teori og gode ideer til praksis, samt indgå i et tværprofessionelt samarbejde.
  • Det er et plus, hvis du også er en legende sjæl, som kan lide at arbejde både inde og ude, samt gå ture og involvere dig i vores små glade og aktive børn.

Vi kan tilbyde vores kommende kollega en arbejdsplads der indeholder følgende:

  • Omsorg, tryghed, tillid og ansvar.
  • Ligeværd og respekt for hinandens forskellighed og kvalifikationer.
  • Professionel integritet, karakteriseret ved værdier som høj faglighed, ansvarlighed, retfærdighed og åbenhed.
  • Medbestemmelse, medindflydelse og medansvar for vores arbejdsplads.

Alle medarbejdere indgår i et større samarbejde på tværs, med henholdsvis køkken, vuggestue, børnehave, ledelse, samt andet tværprofessionelt, som BBU, PPR, BUF og SOF

I vuggestuen kan vi tilbyde at indgå i et team på i alt 11 ansatte, og 36 børn fordelt på tre stuer, Inkl. dig selv og ledelse.

Vi tilbyder en fagligt stærk personalegruppe, med mange uddannede pædagoger i huset, samt et nært samarbejde på tværs af afdelinger. På personale-, stue- og afdelingsmøder tilbydes sparring, didaktisk planlægning, evaluering og forberedelse, samt hverdagsevaluering og perspektivdeling.

På trods af, at huset er opdelt i to afdelinger, vil du blive en del af et rigt arbejdsfællesskab. Her er vi sammen om at løfte i flok og har altid kerneopgaven i centrum. Det betyder helt konkret, at begge afdelinger - Vuggestue og børnehave hjælper hinanden på tværs ift.

at understøtte børnenes trivsel og udvikling, samt dække hinanden ind under ferie og fravær.

Vi forholder os nysgerrigt og konstruktivt til hinandens forskellige opgaver, ideologier, teorier og didaktiske planlægning. Vi arbejder kontinuerligt på et stærkt arbejdsfællesskab, og har en ægte interesse for hinanden.

I Ønskeøen er der plads til konstruktiv uenighed, og både personale og ledelse ser det som en perspektivrig ressource. Her kan man som medarbejder opleve sig fagligt udfordret og være en vigtig del af opgaveløsningen, men samtidig overskue opgaveløsningen i et fornuftigt tempo, fordi vi vægter balancen mellem krav og ressourcer.

Som medarbejder hos os, vil du opleve medindflydelse, medinddragelse og medansvar. Her er der plads til at fejle - 'hvor der handles, der spildes'.

Du kan læse mere om Ønskeøen på hjemmesiden: https://oenskeoeen-kk.aula.dk/

Vi holder samtaler løbende hen over sommeren 2025. Og vi venter glædeligt på den helt rette til jobbet.

Ansøgning sendes til institutionsleder Camilla Sørensen B237@kk.dk

electric_boltStraks start

Pædagog til vores vuggestue

apartmentBørneringenplaceKøbenhavn
Kom og leg med os Er du drevet af det pædagogiske udviklingsarbejde og har du lyst til at være medskaber af et fantastisk professionelt læringsfællesskab i Den Flyvende Kufferts skønne vuggestue? Så har du nu muligheden for at gøre...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Børnehaven kører til Trørød hver dag, hvor vores udflytterdel holder til. Vuggestuen ligger i Ryesgade på Indre Østerbro på 7. sal. Udover vores lyse grupperum har vi også en legeplads på vores tagterrasse med byens bedste udsigt. Vi leger også i Fælledparken...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Pædagog til den lille vuggestue Skattekisten Apply for position Position typePædagog Application due02-09-2025 Work hoursFuldtid CategoryFastansættelse Work hours I vuggestuen Skattekisten har vi 48 børn fordelt på fire velfungerende stuer...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: