Operationsstøtte-sagsbehandler og Force Protection Advisor i Planlægnings- og Øvelsessektionen (A5) ved Air Transport Wing

apartmentForsvaret placeAalborg calendar_month 
Operationsstøtte-sagsbehandler og Force Protection Advisor i Planlægnings- og Øvelsessektionen (A5) ved Air Transport Wing Er du klar til at spille en central rolle i Air Transport Wings fremtidige operative virke? Forsvarets samlede oprustning kræver fornyet fokus på robustheden i vores beredskab og Force Protection og derfor øger vi sikkerhedskapaciteten.

I denne stilling får du mulighed for at præge udviklingen af Air Transport Wings evne til at beskytte og støtte vores kapaciteter, både hjemme og i forbindelse med operationer. Som sagsbehandler og Force Protection Advisor i Planlægnings- og Øvelsessektionen (A5) i Operationsafdelingen ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg bliver du en nøglespiller i planlægning og gennemførelse af Air Transport Wings nationale og internationale operationsstøtte- og Force Protection koncept ifm.

operationer. Om os Air Transport Wings kerneopgaver udgøres af militær lufttransport, luftbåren overvågning og lufthavnsdrift i fred, krise og krig. Opgaver, vi løser i fællesskab, dygtigt og risikovilligt i tæt samarbejde med alle vore partnere.
Vores opgaver er udfordrende og komplekse, hvorfor det er vigtigt, vi alle er dygtige og fagligt stærke. Vi stiller derfor krav til hinanden, ligesom vi hver især stiller krav til vores arbejdsplads. Og omvendt. Du bliver en del af en arbejdsplads med en stærk løsningskultur funderet på høj medarbejdertrivsel og kompetenceudvikling med det formål at skabe operativ effekt og levere størst mulig kampkraft.
Derigennem skaber vi værdi for hinanden – og sammen skaber vi værdi for Danmark. ATW Operationsafdeling består af en række stabssektioner, som alle understøtter opstilling og indsættelse af materiel og personel, og fungerer som direktivgivende myndighed til de udførende enheder ved Air Transport Wing samt bindeled til samarbejdspartnere og ovenstående myndigheder og kommandoer.
Planlægnings- og Øvelsessektionen (A5) varetager den langsigtede operative planlægning af operationer og øvelser samt udvikling af myndighedens operative luft- og landbaserede kapaciteter. Sektionens medarbejdere er inddelt efter speciale- og kapacitetsområder og enheden besidder således bred spændevidde, organisatorisk viden og berøringsflade.

Sektionen består med dig af i alt 12 medarbejdere. Vi lægger stor vægt på samarbejde, tillid og fagligt fællesskab. Sammenholdet er fundamentet for vores arbejdskultur – det er noget, vi værner om og prioriterer højt i hverdagen. Om stillingen Du kommer først og fremmest til at indgå i et team af engagerede Force Protection Advisors, hvor du både selvstændigt og i samarbejde med andre skal rådgive chefen for Air Transport Wing omkring Force Protection indsatser i hjemlige og internationale operationer.

Som et led i Forsvarets generelle oprustning er særligt Force Protection under udvikling og der forestår en række af kort- og langsigtede projekter, som du skal være ansvarlig for at få sat i bevægelse og følge til dørs. Sideløbende er du sagsbehandler på operationsstøttekapaciteterne ved Air Transport Wing og indgår i daglig dialog med udførende enheder på dette område, ligesom du forestår planlægning af indsættelser, øvelser og udviklingsprojekter på dette område.
Derudover skal du forudse at påtage dig rollen som mission manager for luftkapaciteter ifm. nationale og internationale operationer, i samarbejde med øvrige enheder ved Air Transport Wing ifm. operation planning process. Stillingen rummer en del frihed under ansvar og det forventes at du kan tage initiativ og se muligheder.
Der er mulighed for hjemmearbejde og vi prioriterer din faglige og personlige udvikling. Om dig Du er kaptajn og har gennemgået Videreuddannelsestrin I/L (VUT-I/L) eller VUK. Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Det er at foretrække, hvis du er uddannet Operationsstøtteofficer i Flyvevåbnet samt har generelt kendskab til operationsstøtte og Force Protection i Flyvevåbnet. Alternativt har du en operativ baggrund fra Hæren eller Specialstyrkerne, hvor du har beskæftiget dig med Force Protection eller sikkerhed i et operativt perspektiv.
Det er ligeledes en fordel, såfremt du har erfaring med sagsbehandling fra tidligere stabsstilling og planlægningserfaring. Du skal have flair for at skabe gode samarbejdsrelationer til de øvrige sagsbehandlere i sektionen og på tværs af Air Transport Wing sektioner og enheder.
Dertil er gode relationer til Forsvarets øvrige myndigheder særdeles vigtigt for Air Transport Wing. Du arbejder struktureret og skal kunne anvende din gode helhedsforståelse og analytiske evner. Du evner at holde mange bolde i luften og at prioritere forskelligartede, større og mindre opgaver simultant.
Du besidder stærke kommunikative kompetencer, og er velformuleret både på skrift og i tale, hvor du særligt formår at fremføre budskabet koncist. Du trives med at tage ansvar og løse opgaverne selvstændigt samtidig med, at du er bevidst om dine egne begrænsninger og forstår at inddrage andre, når det er relevant.
Det kræves, at du helbredsmæssigt kan udsendes i internationale operationer. Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Dit faste tjenestested vil være Aalborg. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Jacob Berggreen, Næstkommanderende for Planlægnings- og øvelsessektionen på tlf.: +45 26795731 Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent kaptajnløjtnant Mathias Skjold Larsen på telefon 3067 0759 eller mail FPS-MLS@mil.dk. Ansøgningsfristen er den 11. august 2025. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober eller hurtigst muligt derefter. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Air Transport Wing Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver. Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly.
Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere. ”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.

Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”. Fakta Application due11-08-2025 Start date01-10-2025 Work hours37 Timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceNordjylland Workplace Contact Mathias Skjold Larsen HR-Konsulent E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/ATW/ Share/Print

apartmentAalborg KommuneplaceAalborg
Assistent/sagsbehandler til Center for parkering, vagt og service i Aalborg Del jobopslag ved at kopiere linket Med startdato den 1. september 2025 eller snarest muligt søger vi en assistent/sagsbehandler, til at indgå...
apartmentForsvaretplaceAalborg
policy og plan. Du vil tillige blive den primære sagsbehandler og omdrejningspunktet for den tekniske implementering af IKM gennem relevante portalløsninger i SharePoint SE mv., i tæt samarbejde med sekretariatslederen. Du er med til at holde styr...
apartmentForsvaretplaceAalborg
og sagsbehandlere, med ansvar for: Implementering og koordinering af taktisk dronekapacitet for THETIS- og KNUD RASMUSSEN-klasserne. Udvikling af operationelle procedurer og certificering inden for dronesikkerhed og DANSARC. Planlægning...