Medhjælper til 'flyverfunktion' i dagtilbuddet Rosengården på Østerbro
Din funktion vil være flyver/ekstra til vuggestuen, og du skal derfor være fleksibel og kunne fungere i en hverdag, hvor du for en periode, er på én stue – eller en dag, akut skal dække på en anden stue. Det kan være på grund af fravær eller, at en børnegruppe har glæde af en ekstra medarbejder, og du derfor træder til.
Du skal trives i et sjovt og spændende arbejde på tværs af alle vores vuggestuegrupper, hvor du som flyver lærer alle børn og kollegaer at kende. I hverdagen arbejder vi allerede på tværs af vores grupper og ved aktiviteter. Vi vil sørge for, at du får en lille oplæringsperiode i en vuggestuegruppe.
Du skal være med til at gøre en forskel I Rosengården vil du blive en del af et team samt en personalegruppe, der kendetegnes ved et ønske om at skabe en høj faglig kvalitet. Vi arbejder med fokus på en reflekterende og struktureret pædagogisk praksis og prioriterer samarbejde, medbestemmelse og indflydelse højt.
Det forventer vi af dig Da vi ikke har et højt sygefravær i Rosengården, forventer vi også, du er mødestabil – vi ved det er vigtigt for at skabe de bedste muligheder for vores børn Vi forventer, at du er åben for sparring og udvikling af fælles og egen praksis samt, at du kan se dig selv som en del af et arbejdsfællesskab – et arbejdsfællesskab, hvor nysgerrighed, samarbejde, indflydelse, medbestemmelse og fælles faglig udvikling er kernen Du skal kunne se muligheder i hverdagen Du skal ikke være bange for at tage fat Du skal kunne kommunikere tæt med kollegaer og forældre i hverdagen og kunne begå dig elektronisk Vi har jævnligt Expatfamilier i institutionen, derfor er det en fordel at kunne begå sig lidt på engelsk Du skal være struktureret, tydelig og kunne sætte aktivitet og lege i gang Sidst, men ikke mindst, skal du ønske at gøre en forskel for vores børn i hverdagen Du skal kunne lide at være i børnehøjde, samt udvise engagement overfor børn, kollegaer og forældre Hvem er vi?
Vi bor på Indre Østerbro, hvor vores tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper har mange og gode kvadratmeter at udfolde sig på inde og ude. I Rosengården arbejder vi med forandring og udvikling på mange niveauer. Vi arbejder ud fra en reflekterende praksis.Vores fælles fokus er i øjeblikket på børns leg, ude- og indemiljø. Vi har pædagoger i alle vores grupper, dygtige medhjælpere og studerende. Vi er en forholdsvis ny personalegruppe, hvor vi er bredt repræsenteret. Vi er en del af Klynge IBØ E ved Trianglen.
Klyngen består af seks enheder med fælles klyngeleder. Vi samarbejder på tværs – her kan nævnes faglige fyrtårne, triosamarbejde, arbejdsmiljø, praktikudvalg m.m. Ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er fuld tid og med tiltrædelse 1. september 2025 eller snarest efter. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest. Vil du vide mere? Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Bremer på 21 59 38 01.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV. Søg via linket senest søndag den 24. august 2025 Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende i uge 35. Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.