Driftskoordinator til FødevareBanken i Kolding

apartmentFødevareBanken placeKolding calendar_month 

Er du struktureret og energisk og har en passion for at skabe varig forandring?

FødevareBanken i Kolding søger en handlekraftig og engageret driftskoordinator til at blive en nøglespiller i vores daglige drift. Du vil arbejde tæt sammen med vores driftsassistent og et dedikeret team af både ansatte og frivillige. Er du parat til at påtage dig nye, spændende udfordringer, hvor din indsats ikke kun bidrager til et bedre miljø, men også gør en mærkbar forskel i mange menneskers liv?

FødevareBanken bygger bro mellem fødevarebranchen og de sociale organisationers måltidsindsatser. Sammen tager vi ansvar for at reducere Danmarks madspild og øge mængden af overskudsmad, som vi kanaliserer til måltidsfællesskaber, hvor sunde og nærende måltider skaber værdi for mennesker i svære livssituationer.

Hvem er du?

Du er måske nyuddannet eller har nogle års erfaring indenfor logistik, fødevarehåndtering eller detailbranchen. Det vigtigste er, at du har mod på at tage ansvar og kan lide at samarbejde med et team, der brænder for at bekæmpe madspild og sende maden videre til vores samarbejdspartnere – de sociale organisationers måltidsindsatser.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Assistere driftsassistenten med at sikre den daglige drift på vores lager – pakke fødevarer og sikre en stabil levering til vores modtagere
  • Have overblik over den daglige drift og sikre, at fødevaresikkerheden overholdes
  • Sikre en effektiv vognpark samt medvirke til, at ruterne køres gnidningsfrit
  • At udvikle og optimere arbejdsrutiner i samarbejde med teamet

Vi søger dig, der:

  • Har drive og lyst til at tage ansvar i en travl og spændende hverdag
  • Har flair for logistik og gerne erfaring med lagerstyring, fx Navision. Hvis ikke, lærer du det
  • Har B-kørekort og er klar på at tage en tur i vores kølebiler, når der er behov og vi mangler hænder
  • Har gode kommunikationsevner og lyst til at lære nye mennesker at kende
  • Trives i et socialt miljø og kan arbejde tæt sammen med både ansatte og frivillige

Hvorfor skal du vælge os?

Som en del af FødevareBanken får du en sjov hverdag i en dynamisk organisation, hvor ingen dage er ens. Du får ansvar og indflydelse, og du vil tydeligt kunne se resultaterne af dit arbejde. Hos os handler det ikke kun om tal og logistik, men om at gøre en reel forskel i kampen mod madspild og for mennesker i svære livssituationer.

Vi glæder os til at høre fra dig. Har du nogle spørgsmål, kan du kontakt Logistik- og Fødevarechef John Køppler på tlf.: 6011 1631.

Stillingen er en 37 timers stilling og månedslønnen er 34.000 kr. + 5 % pension.

Du sender din ansøgning og CV til job@foedevarebanken.dk, mærket ”driftskoordinator” - fortæl os, hvordan du har lyst til og kan bidrage til vores arbejde.

Vi forventer at afholde første samtale 3.6 og 4.6 i Kolding, og en eventuel anden samtale online 6.6

check_circleNyt tilbud

Driftsassistent

apartmentFødevareBankenplaceKolding
Vil du være med til at bekæmpe madspild og gøre en forskel for mennesker hver eneste dag? Hos FødevareBanken i Kolding søger vi en engageret og praktisk orienteret driftsassistent til at hjælpe med at sikre, at vores daglige operationer kører...
apartmentDansk Døgnfragt ApSplaceKolding
kolleger i en virksomhed i udvikling. At arbejde hos os betyder, at du vil gøre en forskel i et travlt, men kollegialt miljø. Vi arbejder som et team. Arbejdspladsen ligger i Kolding og det er der du møder/slutter . start kl 06:00 slut 17:00 Dansk...
business_centerHøj løn

Data engineer

apartmentRandstadplaceKolding
finansiering og leasing af biler. Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag for den danske import af Hyundai, BYD, Omoda & Jaecoo, Ford, Land Rover og Jaguar. Herudover ejer koncernen de seks bilkæder Bayern AutoGroup, May & Olde, Stadac...