Social- og sundhedsassistent til aftenvagt søges

apartmentHvidovre Kommune placeHvidovre calendar_month 
Social- og sundhedsassistent til aftenvagt søges Vær med til at skabe trygge aftener på nyt demensafsnit på Dybenskærhave Plejehjem Trives du i aftenvagten – og motiveres du af at skabe ro, struktur og nærvær for mennesker med demens? Så er det måske dig, vi mangler. Vi åbner et nyt demensafsnit, og du får mulighed for at blive en vigtig del af et fællesskab, hvor vi sammen skaber gode, trygge aftener med høj faglighed og plads til mennesket.

Din rolle – nærværende og fagligt stærk Som social- og sundhedsassistent i aftenvagt får du en vigtig rolle i beboernes hverdag. Du: sikrer rolige og trygge overgange fra dag til nat varetager pleje, omsorg og sygeplejefaglige opgaver arbejder personcentreret med afsæt i den enkelte beboer bidrager til struktur og overblik i aftenvagten håndterer komplekse situationer med faglig ro og overblik dokumenterer og følger op på indsatser Du er med til at skabe en værdig og meningsfuld afslutning på dagen for beboerne.

Samarbejde – på tværs og tæt på Du bliver en del af et stærkt samarbejde: på tværs af hele 2. sal, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok med kolleger på tværs af huset, så fagligheden styrkes og viden deles i et tværfagligt team i afsnittet med SSA’er, SSH’er, sygeplejersker og socialpædagog vi lægger vægt på tæt dialog, fleksibilitet og et godt kollegialt fællesskab også i aftentimerne.
Arbejdstid Aftenvagt Arbejde hver anden weekend i 5-2 rul Derfor skal du vælge os Hos os får du: mulighed for at være med til at opbygge et nyt afsnit et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet i demensplejen gode kolleger og en hverdag præget af samarbejde og hjælpsomhed indflydelse på praksis i en afdeling i udvikling Faglighed og udvikling Vi arbejder med personcentreret omsorg (Tom Kitwood) og har fokus på høj faglighed i hverdagen.

Du får: solid introduktion og god oplæring løbende sparring med kolleger og ledelse mulighed for kompetenceudvikling inden for demens Hvem er du? Vi forestiller os, at du: er uddannet social- og sundhedsassistent gerne med erfaring har interesse for – eller erfaring med – demens arbejder roligt og struktureret, også i komplekse situationer er relationsstærk og kommunikerer anerkendende bidrager aktivt til fællesskabet og samarbejdet Om Dybenskærhave Hos os er der plads til både faglighed, nærvær og humor.

Vi arbejder ud fra værdierne respekt, sammenhold, faglighed og tillid – og det mærkes hver dag. Dybenskærhave rummer i alt 4 afdelinger; 3 afdelinger med 24 beboere i hver, heraf er en afdeling delt i et demensafsnit og et plejeafsnit, der arbejder tæt sammen.
Derudover 1 demensafdeling, Torndalshave, med 12 beboere, der ligger på en separat matrikel. Omkring beboere, pårørende og medarbejdere står et stærkt tværfagligt team bestående af: Aktivitetsteamet, Serviceteamet, Ernæringsteamet, to Kvalitetssygeplejersker, hvoraf den ene er klinisk vejleder, Elevansvarlig og Administrationsteamet samt vores nyansatte vagtplanlægger.
Du kan læse mere om os, vores værdier og de spændende aktiviteter vi er i gang med på vores hjemmeside her Plejehjemmet Dybenskærhave. Ansøgning Vi gør det lidt anderledes: Send dit CV og svar kort på disse tre refleksionsspørgsmål: 1. Tryghed i aftentimerne Hvordan vil du konkret arbejde for at skabe ro, tryghed, livskvalitet og glæde samt sikre gode overgange fra dag til nat for beboere med demens – også når der opstår uro eller uforståelig adfærd?
2. Faglighed i praksis Giv et eksempel på, hvordan du bruger din faglighed som social- og sundhedsassistent i en kompleks situation. Hvad er vigtigt for dig i din tilgang, og hvordan sikrer du kvalitet i opgaveløsningen? 3. Samarbejde på tværs Hvordan bidrager du til et godt samarbejde – både med kolleger på din egen vagt, på tværs af 2.

sal og med resten af huset? Hvad gør du for at sikre god kommunikation og fælles retning? Ansøgningsfrist: 12. juli 2026 Samtaler: uge 30 eller 31 Opstart: 1. september 2026 Har du spørgsmål, så kontakt Jeanette på vjy@hvidovre.dk / 50 84 40 37 Britt-Marie på gnj@hvidovre.dk / 93 51 61 98. Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at skabe gode aftener sammen med dig! I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke. Engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye idéer og god service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen. Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.

Application due12-07-2026 Start date01-09-2026 Work hours Position category Position typePleje Workplace Homepagehttp://www.hvidovre.dk Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Share Follow us

apartmentRegion HovedstadenplaceHvidovre
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Social- og sundhedsassistent til anæstesiafsnit Vi søger en social- og sundhedsassistent pr. 1/10-26 eller snarest derefter til anæstesiafsnit 440...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 8 km fra Hvidovre
Søg jobbet Område: Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  26.  07.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Er du social- og sundhedsassistent med hjerte for rehabilitering, og trives du med at arbejde om natten? Lige nu søger vi to...
apartmentBallerup KommuneplaceBallerup, 11 km fra Hvidovre
Ledige jobs Mange muligheder Bliv elev Log indMin profilMin profil Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til aftenvagt på plejehjem Rosenhaven Et job med mening, nærvær...