Akademisk medarbejder med skarpe formidlingsevner til Anlægskoordinering og Vejarbejde i Teknik- og Miljøforvaltningen

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 
Akademisk medarbejder med skarpe formidlingsevner til Anlægskoordinering og Vejarbejde i Teknik- og Miljøforvaltningen Apply for position Position typeAkademisk medarbejder Application due20-10-2025 Work hoursFuldtid CategoryFastansættelse Work hours Er du en skarp formidler med flair for arbejdet mellem forvaltning og byens borgere?
Kan du besvare både borgerhenvendelser og udarbejde skriftlige procedurer? Så er det måske dig, vi søger til en spændende stilling i Teknik- og Miljøforvaltningen. Om stillingen Vi søger en dygtig generalist med skarpe skriftlige kompetencer og blik for detaljen, som kan bidrage til både den daglige behandling af borgerhenvendelser, udvikling af vores arbejdsgange og understøtte vores vejinspektører i deres arbejde.

Du får en bred kontaktflade og arbejde tæt sammen med både kolleger i enheden, andre dele af forvaltningen og eksterne aktører. Dine opgaver vil blandt andet være at behandle henvendelser i kontorpostkasse fra borgere og kolleger omkring gravetilladelser og midlertidig råden over vej samt journalisering af henvendelser i eDoc supportere intern koordinering, herunder blandt andet bistå med udarbejdelse af arbejdsprocesser i teamet understøtte datadrevne processer, herunder udvikling af digitale løsninger ad hoc-assistance for ledelse og sagsbehandlere Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund og gerne relevant erfaring fra en politisk styret organisation og kan identificere dig med flere af de ovenstående opgaver er en stærk formidler, både mundtligt og skriftligt, med evnen til at kommunikere til en bred vifte af mennesker er struktureret, selvstændig og god til at holde overblik – også når tempoet er højt er en holdspiller, der bidrager til fælles fremdrift og et godt samarbejdsmiljø Vi tilbyder dig en meningsfuld stilling, hvor du bidrager til at udvikle og understøtte København et varieret opgavefelt i krydsfeltet mellem myndighed, kommunikation og byens liv et uformelt og engageret arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger gode muligheder for både faglig og personlig udvikling indflydelse på dit eget arbejdsområde og tæt samarbejde på tværs af fagligheder Om enheden Du bliver en del af enheden Anlægskoordinering og Vejarbejde, der arbejder for, at midlertidig brug af vejareal og vejarbejde koordineres og gennemføres, så fremkommelighed og trafiksikkerhed bliver opretholdt.

Vi er ca. 30 medarbejdere fordelt på tre teams og udsteder årligt ca. 30.000 tilladelser. Vi arbejder i en tværfaglig teamstruktur, hvor alle dels har egne ansvarsområder og dels indgår i løsningen af kollegaers projekter og opgaver. På den måde sikrer vi en høj grad af videndeling.
Hvert team er sammensat ud fra forskellige fagligheder, hvilket medvirker til et fagligt og professionelt miljø. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København. Hvad enten det er genopførelse af Børsen, endnu en etape af metroen, der skal bygges, renovering af en bro, fornyelse af forsyningsledninger eller World-Tour-feltet, som skal ræse gennem byen, så er vi med.
Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en fast stilling fra den 1. december 2025 eller tidligere. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Arbejds- og tjenestestedet er Islands Brygge 37 i København S. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med forhandlingsberettigede faglige organisationer.
Er du blevet nysgerrig? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Kristina Samsøe Mosbæk på 23 63 65 38 eller teamleder Annette Jandrup på 61 14 21 01. Du kan læse mere om Københavns Kommune her og om Teknik- og Miljøforvaltningen her.
Søg via linket senest mandag den 20. oktober 2025 Vi afholder ansættelsessamtaler løbende. Om Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet.
Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia.

kr. Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
afdelingens øverste ledelseslag, og har du erfaring med organisationsudvikling? Så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat i BPM Sekretariatet Om stillingen Vi søger en dygtig akademisk medarbejder til et barselvikariat i vores sekretariat...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Udviklingskonsulent (akademisk medarbejder), der kan jonglere mellem drifts- og udviklingsopgaver, søges til Center for Længerevarende Boformer Apply for position Position typeAkademisk medarbejder Application due28-10-2025 Work hoursFuldtid...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Du får en nøglerolle i at sikre kvalitet, sammenhæng og fremdrift – både i den daglige drift og i spændende udviklingsopgaver. Med din akademiske baggrund formår du at navigere smidigt mellem forskellige opgavetyper og skifte gear, når der er behov...