Professionsbachelor i ernæring og sundhed med toningen ernæring og sundhedsfremme eller klinisk diætetik

apartmentStruer Kommune placeStruer calendar_month 

SundhedscenterStruer søger en professionsbachelor i ernæring og sundhed med toningen ernæring og sundhedsfremme eller klinisk diætetik til en fast stilling.

Vi søger en professionsbachelor i ernæring og sundhed med toningen ernæring og sundhedsfremme eller klinisk diætetik til en 32-37 timers stilling.

Har du mod på at arbejde med varierede opgaver indenfor sundhedsfremme og forebyggelse? Finder du undervisning og vejledning af borgere som spændende udfordringer? Så læs videre her.

Sundhedsfremme og Forebyggelsesteamet i SundhedscenterStruer søger en ny kollega i borgerettede tilbud vedr. kost og ernæring og nikotinstop, som er ansvarlig for individuel undervisning, rådgivning og vejledning af borgere i kostfaglige tilbud herunder kronisk sygdom samt nikotinstop.

Stillingen er med ansættelse den 1. november 2025. Du ansættes i Sundhedscentret, men der vil forekomme arbejdsopgaver i andre dele af kommunen og i borgers hjem.

Du bliver en del af en tværfaglig afdeling, hvor imødekommenhed, professionalisme og engagement er værdifyldt og hvor vi er nysgerrige på hinandens forskellige kompetencer. Sundhedscentret løser opgaver indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning.

Dine primære arbejdsopgaver bliver
  • Kost og ernæringsvejledning til borgere med svær overvægt og kronisk sygdom.
  • Individuelle samtaler og undervisning af borgere og evt. pårørende
  • Samtaler og undervisning vedr. nikotinstop
  • Ernæringsfaglig sparringspartner for dine kolleger
  • Medvirke til at udarbejde relevant skriftligt informations- og undervisningsmateriale til borgere og personale
  • At holde sig ajour med ny viden indenfor kost, ernæring og sundhed.
  • Eventuelt kost og ernæringsvejledning til borgere med underernæring og varetagelse af andre ernæringsopgaver i teamet.
Vi forventer, at du
  • Er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed med toningen ernæring og sundhedsfremme eller klinisk diætetik
  • Har erfaring med kost og ernærings opgaver og har erfaring eller mod på at arbejde med nikotinstop
  • Har gennemslagskraft, er systematisk og kan arbejde selvstændigt
  • Har et positivt menneskesyn, er engageret og anerkendende.
  • Evner at møde, engagere og motivere borgere i øjenhøjde
  • Kan tage ansvar og har gode relationelle og kommunikative evner i forhold til at indgå i et samarbejde med forskellige medarbejdere, borgere, og samarbejdspartnere.
  • Vil løfte opgaverne i fællesskab og medvirke til at bevare og udvikle et godt fagligt og socialt miljø.
  • Evner at have mange forskellige opgaver i gang samtidigt og kan skabe overblik, prioritere og udøve selvledelse

Hvem er vi?

Vi er 21 medarbejdere i Sundhedscentret som løser opgaver som patientuddannelser (hjerte,-, kræft,- og lungerehabilitering, diabetesuddannelse), nikotinstop, forebyggelse ældre, kostvejledning og kommunal genoptræning og vedligeholdende træning.

Vi er dygtige og engagerede kolleger med høj faglighed, åbenhed og humor som med et positivt arbejdsmiljø i fællesskab bidrager til det gode samarbejde. Et godt kollegialt og fagligt miljø, hvor der ikke er langt til sparring.

Vi bidrager til det gode tværfaglige samarbejde på en spændende og alsidig arbejdsplads, med stor frihed til at planlægge egen arbejdsdag.

Fordelen ved at arbejde i en mindre kommune som Struer er, at du er TÆT PÅ dine kolleger, TÆT PÅ ledelsen og derved ikke langt fra tanke og handling.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Da der er aktiviteter ud af huset, vil det være en fordel at have egen bil til rådighed.

Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan fås hos funktionsleder i Sundhedscentret Helene Henrichsen, telefon 23 44 68 40

Ansøgningsfrist
  1. september. 2025 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler bliver afholdt mandag d. 22.9.2025

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By

Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer.

Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk

Kørekort: B Almindelig bil

Egen bil: Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet

placeStruer
Vi søger en stabil og loyal medarbejder til vores afd. i Struer på 37t om ugen. Arbejdet er rengøring af erhvervs kunder i Struer, Holstebro og lemvig. Vi foretrækker at du har erfaring med rengøring. Man indgår i et team hvor man møder i Struer...
apartmentMomentplaceStruer
Som kommende medarbejder hos Bring i Taulov bliver du en del af en arbejdsplads med god stemning, højt tempo og en masse ansvar.
apartmentStruer KommuneplaceStruer
er vi? Bremdal Dagtilbud består af vuggestue, børnehave og en Spiregruppe med inklusionspladser. Vi er en del af Vestbyens Dagtilbud i Struer Kommune og har adresse i naturskønne omgivelser tæt på fjorden – noget vi benytter os af hver eneste dag.  •  Vuggestuen...