Souschef med stærk pædagogisk og relationel profil

apartmentRingsted Kommune placeRingsted calendar_month 
Souschef med stærk pædagogisk og relationel profil Send ansøgning Børnecenter, Børnehuset Mælkevejen – vær med til at opbygge kultur og fællesskab i Børnehuset MælkevejenRingsted KommuneHvorfor søge netop denne stilling?Fordi du får en sjælden mulighed for at være med helt fra begyndelsen.
Som souschef i Børnehuset Mælkevejen bliver du medskaber af både pædagogisk praksis, fælles værdier og arbejdskultur i en ny institution. Du får mulighed for at sætte dit faglige aftryk, arbejde tæt på børn og praksis og samtidig bidrage til at opbygge et stærkt arbejdsfællesskab, hvor trivsel, tillid og fælles ansvar er fundamentet.

Her er der kort vej fra idé til handling – og plads til både faglighed, refleksion og fællesskab.Om Børnehuset MælkevejenBørnehuset Mælkevejen er en ny institution i Ringsted Kommune, hvor vi står foran den spændende opgave at opbygge en fælles kultur, et tydeligt pædagogisk fundament og et bæredygtigt arbejdsfællesskab – sammen.Vores pædagogiske tilgang bygger på et tydeligt børnesyn: Leg, relationer og inkluderende fællesskaber er grundlaget for børns trivsel, udvikling og læring.

Vi ser legen som barnets vigtigste udtryksform og som en central del af både spontane øjeblikke og planlagte aktiviteter.Vi lægger vægt på værdier som ordentlighed, respekt, nysgerrighed, faglighed og fælles ansvar. Vores arbejde tager afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan og Ringsted Kommunes børne- og ungepolitik, med fokus på dannelse, livsduelighed og inkluderende fællesskaber.Om stillingenSom souschef får du en unik mulighed for at være med til at bygge noget op fra bunden.

Sammen med dagtilbudslederen og medarbejderne vil du være med til at skabe rammerne for både den pædagogiske praksis, samarbejdsformer og arbejdsmiljø.Du bliver en synlig og nærværende leder, tæt på børnene og praksis, som bidrager aktivt til at udvikle en fælles forståelse af, hvordan vi arbejder – og hvorfor vi gør, som vi gør.Dine opgaver vil blandt andet være at:Medvirke til at opbygge en fælles kultur, tydelige værdier og et stærkt pædagogisk fundamentSætte retning for arbejdet med leg, børnefællesskaber og børneperspektiverUnderstøtte refleksion over praksis og udvikle et fælles fagligt sprogBidrage til at opbygge et trygt og tillidsfuldt arbejdsfællesskabHave fokus på trivsel og arbejdsmiljø som forudsætning for kvalitetHave sparring med leder om personaleledelse med blik for både mennesker, opgaver og strukturSamarbejde tæt med forældre og øvrige samarbejdspartnere i en åben og dialogbaseret tilgang.Dine børnetimer vil være i vuggestueafdelingen.Vi søger dig, somEr uddannet pædagog med solid erfaring fra dagtilbudHar interesse for eller erfaring med pædagogisk ledelseMotiveres af at opbygge nyt og skabe sammenhængHar et tydeligt børnesyn med fokus på leg, relationer og fællesskaberKan skabe følgeskab gennem nærvær, tydelighed og inddragelseHar blik for arbejdsmiljø og ved, at stærke fællesskaber skabes i hverdagenVi tilbyderEn souschefstilling med stor mulighed for at sætte præg på kultur og praksisDeltagelse i opbygningen af en ny institution med fælles retningEt tæt og tillidsfuldt samarbejde i ledelsesteametEn arbejdsplads med fokus på fællesskab, faglighed og trivselMulighed for kompetenceudvikling og lederuddannelse.Praktisk informationStillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1.

april 2026 eller snarest derefter.Ansøgningsfrist er d. 8. marts 2026Samtaler bliver holdt løbende.Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dagtilbudsleder Pia Kammersgaard på telefon 29 63 20 82.Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling.

Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Ansættelsesform Fastansat Arbejdstid Fuldtid Startdato 1. april 2026 Antal ledige stillinger 1 Beskæftigelsesgrad 37 timer/ugen By Ringsted Region Sjælland Land Danmark Referencenummer 2026/55 Publiceret 18.02.2026 Sidste ansøgningsdag 08.03.2026 Send ansøgning Dele links Tilbage til Ledige stillinger

apartmentDSBplaceRingsted
Souschef til Ringsted Station DSB 7-Eleven Drømmer du om at blive leder? Forestil dig at blive en del af en virksomhed, der prioriterer medarbejderengagement, karrieremuligheder og indflydelse. Lyder det godt? Så har vi jobbet til dig! DSB 7-Eleven...
apartmentLidl Danmark K/SplaceHolbæk, 31 km fra Ringsted
skaber rammerne for landets bedste indkøbsoplevelse.Som souschef tager du aktiv del i det daglige arbejde i butikken, og får medansvar for butikkens drift og resultater. Hos os får du ansvar lige fra første arbejdsdag og bliver samtidig en del...
local_fire_departmentHaster

Souschef, Brugsen Skuldelev

apartmentBrugsenplaceSkibby, 36 km fra Ringsted
Søg efter job Jobbeskrivelse Souschef, Brugsen Skuldelev Brugsen Annonce slut: 26.02.2026 Jobnummer: 158197 Souschef...