Militærstrategisk analytiker til Ruslandsområdet

apartmentForsvarets Efterretningstjeneste placeKøbenhavn calendar_month 
Militærstrategisk analytiker til Ruslandsområdet Kan du se på tværs af domæner og levere analyse af forhold fra taktisk til strategisk niveau, præsentere vurderinger og yde rådgivning om aktuelle og fremtidige trusler? Så søger FE en strategisk analytiker med et solidt kendskab til militære forhold, herunder viden om doktrin og militære operationer.
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig Arbejdsopgaverne har fokus på Rusland i en sikkerhedspolitisk og militær kontekst. Du vil i funktionen komme i tæt kontakt med flere af FE’s centrale modtagere af efterretningsprodukter, der omfatter beslutningstagere og sagsbehandlere i Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen.
Det er centralt, at du har indsigt i militære forhold. Du vil skulle bidrage til specifikke analyseopgaver og skriftlige efterretningsprodukter med fokus på at sikre den tværfaglige sammenhængskraft. Du vil indgå i et team af både højt specialiserede analytikere og generalister, og du forventes at kunne koordinere med både øvrige analyseområder og indhentende enheder i FE og hos udenlandske samarbejdspartnere.
Du og din baggrund er vigtig Som militærstrategisk analytiker er det væsentligt, at du har god forståelse for militær strategi og taktik, herunder kan inddrage nuværende militære konflikter og teknologiske udviklinger i det analytiske arbejde.
Det er samtidig vigtigt, at du har en god forståelse for geopolitik, internationale relationer og globale sikkerhedsspørgsmål. Vi forestiller os følgende om dig: Du har enten gennem uddannelse eller tjeneste i Forsvaret opnået en god forståelse for militær planlægning og militære operationer på værnsfælles niveau.
Du skal kunne formidle sikkerhedspolitiske og militærstrategiske emner på både dansk og engelsk. Du skal kunne samarbejde med fagspecialister og balancere den strategiske analyse med de taktiske og operative vurderinger. Du synes at Rusland og de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Ruslands ageren skaber for Danmark, er spændende og vigtige.
Din nye arbejdsplads Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden. Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt.

Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling. Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer Stillingen besætter efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten som officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Stillingen kan tillige søges af kaptajner og kaptajnløjtnanter, som konstitueres i stillingen på en uddannelsesaftale indtil udnævnelse til major eller orlogskaptajn. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause.
Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler. Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af Forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.
Sådan søger du stillingen Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget senest den 29. august 2025. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Du skal være indstillet på at gennemføre tests i forbindelse med din ansøgning.
Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger. Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Forsvarets Efterretningstjeneste har tre hovedopgaver: Vi er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste. Vi varetager funktionen som national it-sikkerhedsmyndighed, netsikkerhedstjeneste og myndighed for informationssikkerhed og beredskab i telesektoren.

Vi leder og kontrollerer den militære sikkerhedstjeneste og er national sikkerhedsmyndighed inden for Forsvarsministeriets område. Hjemmeside:https://fe-ddis.dk Application deadline:29-08-2025 Stillingskategori: Arbejdssted:København og omegn Kontakt os: E-mail E-mail E-mail E-mail

apartmentPFAplaceKøbenhavn
arbejdsplads med fine rammer Dit nye team har ni fuldtidsansatte kolleger og to studentermedhjælpere. Du vil møde et engageret team af analytikere, som du kan lære en masse af. Vi har forskellige kompetencer og forskellige faglige baggrunde fra bl.a. DTU, KU...
apartmentemagineplaceKøbenhavn
Er du Data Analytiker/ingeniør med stor og nylig erfaring fra bankbranchen, og er du bosiddende i Danmark, med minimum 5 års......
apartmentForsvarets EfterretningstjenesteplaceDragør, 8 km fra København
Støt Danmarks Militære Cyberoperationer som Analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Du vil blive en del af afdelingen for militære cyberoperationer i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som er et område i stor udvikling og vækst...