Pædagog til vuggestuen i Børnehuset Sluseholmen, Afdeling A – vi har små mennesker, ægte relationer og en hverdag, der giver mening

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 05.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Genopslag

Vi har desværre ikke ramt det rigtige match endnu, og leder derfor fortsat efter en pædagog til vores vuggestue. Ikke en superhelt – bare et menneske, der vil børnene det bedste.

Hos os er der 60 børn fordelt på fem stuer. Vi er en ren vuggestue, og det betyder, at vi går all in på det, der virkelig betyder noget: Tryghed, tilknytning, nærvær og de første skridt – både de fysiske og dem i livet.

Vi ligger tæt på metro, bus og havnebus, så det er nemt at komme frem. Derudover er vi tilknyttet en udflytterbørnehave med hus i Hellerup, hvor børnehavebørnene kører til hver dag.

Hverdagen hos os

Vi er en idrætscertificeret institution. Men slap af – det betyder ikke, at du skal være elitesportsudøver, det betyder bare, at vi bruger kroppen aktivt i hverdagen. Vi bevæger os, leger, danser og er nysgerrige sammen med børnene.

Vi har plads til idéer – også dine

Og vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét, men vi forventer, at du har lyst til at bidrage.

Vi håber, du kan genkende dig selv i det her
  • Du møder børn med ro, varme og respekt.
  • Du er stabil – fordi relationer kræver kontinuitet.
  • Du tager ansvar og følger ting til dørs.
  • Du vil samarbejde (rigtigt samarbejde – ikke bare på papiret).
Det får du hos os
  • En arbejdsplads med tydelig retning.
  • Kolleger, der hjælper og sparer med hinanden.
  • En hverdag med både struktur og plads til spontanitet.
  • Mulighed for at præge praksis, hvor du også byder ind.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi ønsker, at du kan starte den 1. juni 2026 eller hurtigst derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at ringe til pædagogisk leder Mike Bukkehave Carlsen på 29 13 98 49 for mere information – eller kigge forbi til en kop kaffe og en rundvisning.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 3. maj 2026

Vi holder samtaler løbende.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
en pædagog, der vil tage fagligt ansvar og være med til at skabe det gode børneliv sammen med engagerede kolleger og med børnenes perspektiv i centrum. Er det dig, vi søger til vores arbejdsfællesskab? Hvorfor vælge os? Hos os lykkes vi i fællesskab. Vi ved...
apartmentN. Zahles GymnasieskoleplaceKøbenhavn
og bygger fortsat på hendes skoletanker. Som pædagog skal du kunne identificere dig med skolens værdier og være med til at sikre, at skolens værdier er tydelige i hverdagen. Vi søger en uddannet pædagog, der:   1.  er omstillingsparat og har et godt overblik...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
børnene tilbydes den samme høje kvalitet, uanset hvilken stue, de går på. Derfor genbesøger vi jævnligt vores pædagogik og pædagogiske praksis. Personalegruppen er sammensat af erfarne og nyuddannede pædagoger og pædagogiske assistenter/medhjælpere...