Svane Pleje Aabenraa søger en social- og sundhedsassistent eller hjælper i dagvagt til vores udekørende team - Rødekro

placeRødekro calendar_month 
Drømmer du om en hverdag som udekørende social- og sundhedsassistent eller hjælper i hjemmeplejen, der er præget af selvstændighed, medbestemmelse og nærvær og har du lyst til at være en del af selvorganiserede teams, hvor vi er sammen om at give vores borgere den bedste pleje og omsorg?

Så søger vi måske dig.

Svane Pleje søger lige nu en social- og sundhedsassistent eller en social -og sundhedshjælper med 28-32 timer pr. uge og arbejde hver 2 weekend i dagvagt til vores afdeling i Aabenraa.

Vi søger en kollega, der kan arbejde selvstændigt og yde den bedste pleje og omsorg til vores borgere. Vi tilbyder en fast stilling i vores team af dagvagter med faste vagter hver anden weekend.

Som social- og sundhedsassistent og social – og sundhedshjælper i dagvagt varetager du pleje og praktisk hjælp til vores borgere i eget hjem.

Hos Svane Pleje arbejder vi med helhedspleje og vi arbejder rehabiliterende i tæt samarbejde med borgere og pårørende og gør alt for at skabe de bedste rammer for vores borgere – med særlig fokus på netop deres livssituation. Vi har derfor stort fokus på udvikling af interne arbejdsgange og at gøre tid og plads til det kollegiale samarbejde.

Deltagelse i teams og planlagt tid til sparring er derfor en af de aktiviteter i hverdagen, som vi ønsker alle tager del af og ansvar for – og du vil herigennem kunne præge teamet med dine initiativer.

Arbejdsopgaverne er primært:
  • Grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver
  • Praktisk hjælp og personlig pleje, der støtter borgeren i at bevare deres værdighed og skaber livsglæde
  • Observation, test og screening af borgerne med henblik på tidlig opsporing og sygepleje
  • Samarbejde med borgere, kollegaer og kommunale samarbejdspartner
  • Dokumentation i omsorgssystemet KMD-Nexus

Vil du med på holdet?

Vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedsassistent/hjælper, som brænder for at arbejde med borgere i eget hjem, og gennem en helhjertet og professionel indsats, vil gøre en stor forskel for vores borgeres hverdag og trivsel.

Vi forestiller os derudover, at:
  • du har et kæmpe omsorgsgen og kan lide at arbejde med mennesker
  • du er i stand til at arbejde selvstændigt
  • du er dygtig til at kommunikere og arbejde tværprofessionelt
  • du kan skabe tryghed og ro hos borgeren og kollegaer gennem dit overblik
  • du er mødestabil, ansvarsbevidst og kan arbejde på egen hånd
Vi tilbyder:
  • en fast stilling på 28-32 timer
  • et grundigt introduktionsforløb, hvor du kører sammen med en kollega den første tid og bliver oplært i vores systemer
  • stor frihed under ansvar
  • et arbejdsmiljø, hvor faglighed anerkendes og tid sættes af til kollegial sparring
  • synlig og nærværende ledelse, der har fokus på det gode arbejdsmiljø og det gode samarbejde

Sammen skaber vi gode rammer for din ansættelse

Dit primære arbejdssted er i Aabenraa.

Du bliver en del af et team af assistenter, hjælpere og afløsere i overlap med aften- og nattevagterne. Vi arbejder værdibaseret og er motiverede af medinddragelse og medindflydelse. Med borgeren i centrum har vi fokus på at give den enkelte borger mulighed for at leve et værdigt liv med trivsel og livsglæde.

Ansøgning og ansættelsesforhold

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi glæder os meget til at modtage dit opkald og ansøgning.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker stillingsopslaget uddybet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Charlotte Baumgart på telefon 9153 1352 ml. kl. 9.00-14.00 eller på e-mailadressen; cr@svanepleje.dk

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og Dansk Erhverv

Kørekort: B Almindelig bil

Egen bil: Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet

apartmentRegion SyddanmarkplaceAabenraa, 6 km fra Rødekro
Vil du være social- og sundhedsassistent på Afsnittet for Børn og Unge, Aabenraa? Hvor faglighed, omsorg og fællesskab går hånd i hånd. Vil du være en del af et afsnit fyldt med faglighed, humor og sammenhold? Drømmer du om at gøre en forskel...
apartmentAabenraa KommuneplaceAabenraa, 6 km fra Rødekro
Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune Social- og sundhedsassistent til dagvagt på Plejehjemmet Lergården Er du social- og sundhedsassistent med hjertet på rette sted? Så mangler vi dig!Hos Plejehjemmet Lergården søger...
placeAabenraa, 6 km fra Rødekro
Sterilcentralen, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa søger Social- og sundhedsassistent/Sterilassistent pr. 1. november 2025 eller efter aftale, 37 timer/uge Beskrivelse af serviceområdet: På Sygehus Sønderjylland har vi 2 sterilcentraler, én...