Logistikmedarbejdere til Bydækkende Bibliotekslogistik (15-30 timer ugentligt) - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Drift og service

Øvrige
Ansøgningsfrist:
  1. 10.2025
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Trives du med praktisk, fysisk arbejde præget af faste rutiner? Sætter du en ære i ordentlighed og struktur? Kan du bidrage med god energi som en del af et stærkt team?

Så er du måske vores nye kollega!

Om os

Afdelingen Bydækkende Bibliotekslogistik varetager logistikopgaven på 20 biblioteker i Københavns Kommune samt Centralsorteringen, som er lokaliseret i Albertslund. Vi søger flere kollegaer til vores logistikteams på tværs af byen og værdsætter forskellige kompetencer og baggrunde.

Om jobbet

Du bliver tilknyttet ét logistikteam i det daglige, men skal være indstillet på at kunne afløse kollegaer i kortere og længere perioder på tværs af teams og lokaliteter. Din daglige gang vil oftest være på et til to biblioteker.

Opgaverne er alle praktiske og forbundet med materialehåndtering og præsentation af bibliotekets bøger på hylder og udstillinger. Det meste af arbejdstiden bruges derfor på fysisk, manuelt arbejde som består af at sætte bøger på plads, finde bestillinger, sortere bogvogne, oprydning m.v.

Opgaverne
  • Sortering af bøger i korrekt rækkefølge og i følge opstillingsregler
  • Opsætning af bøger i samlingen og på udstillinger
  • Fremfinde bestilte bøger og revidering af samlingen
  • Udstilling af bøger med fokus på den flotte præsentation
  • Oprydning og klargøring

Om dig

Vi forestiller os, at du
  • har god energi og kan lide at arbejde med praktiske og fysiske opgaver
  • er fleksibel og trives med variation i arbejdssteder og opgaver
  • sætter pris på både rutiner og klare arbejdsgange og bidrager gerne til at de fungerer godt
  • er samarbejdsorienteret og kan tage ansvar, både når du arbejder alene og når opgaverne skal løses i fællesskab
  • er tryg ved at bruge IT og smartphone i dit arbejde og har lyst til at lære mere, hvis du ikke allerede kan det hele
  • kan bruge det danske alfabet og er nysgerrig på at lære vores logistiske systemer at kende
  • arbejder systematisk og præcist – eller gerne vil udvikle dig i den retning.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til biblioteksopgaver.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 15-30 timer om ugen, typisk 4-6 timer om dagen.

Ansættelse hurtigst muligt.

Arbejdstiden ligger i hverdage mellem kl. 8.00-17.00 eller i weekenderne kl. 9-15.00. Det forventes, at du kan tage lørdagsvagter eller søndagsvagter, hvis der er behov.

Løn i henhold til gældende HK-overenskomst løntrin 13.

Der indhentes børneattest og straffeattest samt referencer som led i ansættelsesprocessen.

Yderligere information

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Kim Sørensen på 20 28 17 42.

Søg via linket senest onsdag den 8. oktober 2025

Vi forventer at holde samtaler i uge 42.

Kultur- og Fritidsforvaltningen

Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig.

Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

placeKøbenhavn
vil du også have ansvar for caféen alene. Det særligt på disse tidspunkter, du også skal have mod på at være barista og tjener. Du får 4-5 vagter om ugen (i gennemsnit 30 timer) desuden vil der være mulighed for ekstra vagter. Du kan være med til at bestemme, hvordan...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  14.  10.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vi har ambitioner om at blive Østerbros bedste daginstitution, og derfor har vi brug for en initiativrig...
apartmentLidl Danmark K/SplaceKøbenhavn
Er mødestabil og pligtopfyldendeVi tilbyderSom butiksassistent i Lidl får du:Verdensklasse sammenholdEn konkurrencedygtig løn på 148,03 kr. i timen som faglært og 138,67 kr. i timen som ufaglærtLøn og vilkår i henhold til gældende overenskomst fra HKEn grundig...