Barselsvikar som husassistent i Paddehatten

apartmentVejle Kommune placeVejle calendar_month 

Er du arbejdsom, god i et køkken og kan tænke ud af boksen, så se med her og send os en ansøgning.

Om jobbet

Vi søger en husassistent, der brænder for det praktiske arbejde i et køkken på en dynamisk arbejdsplads med skønne børn og gode kolleger. Vikariatet er på 33,5 timer pr. uge, med tiltrædelse 1. september 2025.

Arbejdet omfatter både madlavning, opvask og køkkenrengøring. Herunder tilberedning af varm mad og bagning forgår i en turnusordning.
Arbejdet vil være i tæt samarbejde med køkkenlederen. Vi har fokus på økologi, klima og bæredygtighed – og sparring er meget velkomment.
Vi forventer at du er stabil, initiativrig, omstillingsparat og engageret i dit arbejde. Vi ser gerne, at du er robust og har gode samarbejdsevner.

Jobbet kræver et godt overblik og at man er handlekraftig, samt at du kan arbejde selvstændigt, når køkkenlederen er til møde eller har fri. Vi arbejder struktureret i hverdagen, for at nå omkring alle opgaver.

Arbejdstiden er tre dage 7:30 til 14:00 og to dage 7:30 til 14:30.

Om os

Paddehatten er en integreret daginstitution beliggende i hjertet af Grejs. Vi har omkring 145 dejlige børn i alderen 0-6 år. Heraf 3 vuggestuegrupper, 2 mellemgrupper og 5 børnehavegrupper.

I vores køkken laver vi mad til frokost og til eftermiddagsmad. Vi er iderige og vil gerne afprøve nye ideer, hvis tiden tillader det.

Vi tilbyder dig
  • En organisation med fokus på faglighed og medinddragelse.
  • En meget engageret medarbejdergruppe med gode samarbejdsrelationer.
  • En arbejdsplads med en god omgangstone og hvor trivsel prioriteres højt.
  • En organisation hvor meget er muligt, hvor nye ideer og initiativer værdsættes.
  • En organisation med vægt på økologi og madmod.
  • Et velfungerende køkken, med styr på tingene.
  • Gode fysiske rammer.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principper i Ny løn.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist: 11. juni 2025.

Samtaler forventes afholdt: 26. juni 2025.

Har du lyst til at vide mere?

Kan du kontakte Jane Ladegaard på mobil: 21 55 32 53.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

apartmentVejle KommuneplaceVejle
En af vores dygtige lærere skal på barsel og vi søger derfor dig, som er vild med matematik og nysgerrig på at gå på opdagelse i Natur & Teknologi? Er legende tilgang et ”Ja tak”, fra dig? Så står vi klar med jobbet, med de skønneste 2.klasses elever...
electric_boltStraks start

[ref. b35816804] Barselsvikar til HHX

apartmentSCUplaceSkanderborg, 44 km fra Vejle
Underviser til HHX Vi søger en underviser til et barselsvikariat i engelsk A i 1. g og samfundsfag C i 1. g på HHX. Barselsvikariatet med de to fag i kombination svarer ca. til 80% af en fuldtidsstilling. Din baggrund Du skal have de relevante...
apartmentAnna Trolles SkoleplaceBrenderup, 37 km fra Vejle
Ønsker du at arbejde på en skole, hvor inkluderende og anerkendende tilgang er i centrum, og hvor målet er, at børnene trives og udvikler sig i trygge og stimulerende rammer? Så er du måske vores barselsvikar på Anna Trolles Skole! Om os: Anna...