Afdelingsleder for Transport & Logistik

apartmentNordværk I/S placeAalborg calendar_month 
Afdelingsleder for Transport & Logistik hos Nordværk Application due:
  • 16
-11-2025 Start date: 01-01-2026 Work hours: 37 timer ugentlig Category: Position type: Ledelse, , Workplace: Aalborg Vil du stå i spidsen for en afdeling, hvor grøn omstilling, effektiv drift og menneskelig ledelse går hånd i hånd?
Nordværk I/S søger en afdelingsleder for Transport & Logistik, der med stærk driftsforståelse og solid ledelseserfaring kan sikre fremtidens bæredygtige løsninger inden for affaldslogistik.
Om Nordværk Nordværk I/S er en af Nordjyllands førende aktører inden for affaldshåndtering og ressourceudnyttelse.
Vi arbejder målrettet for den grønne omstilling – til gavn for klima, miljø og de nordjyske kommuner, borgere og virksomheder.
Vi stræber efter at være hele Nordjyllands foretrukne samarbejdspartner inden for innovative, miljørigtige og effektive løsninger på affalds- og energiområdet – og vi gør det i tæt partnerskab med erhvervslivet og kommunerne.
Om stillingen Som afdelingsleder for Transport & Logistik bliver du en central del af enheden Service & Logistik og refererer direkte til logistikchefen.
Du får det daglige ansvar for afdelingens drift, økonomi og medarbejdere – og skal samtidig drive udviklingen frem mod endnu mere effektive og fremtidssikrede løsninger.
Afdelingen består af et transportteam, en kørselsansvarlig og flere vedligeholdelsesteknikere.

Sammen sikrer I, at Nordværks materiel og transportløsninger fungerer optimalt og lever op til lovgivningens krav.

Primære ansvarsområder
  • Ledelse og udvikling af afdelingen for Transport & Logistik – både fagligt, driftsmæssigt og menneskeligt.
  • Sikre effektiv og sikker drift af Nordværks transportløsninger, herunder vedligehold og materielstyring.
  • Implementere strategiske indsatser og omsætte Nordværks mission, vision og mål til konkrete handlinger.
  • Sikre et stærkt fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og medarbejdertrivsel.
  • Bidrage aktivt til videndeling, samarbejde og synergier på tværs af organisationen.
  • Sikre økonomisk ansvarlighed og løbende udvikling af afdelingens ressourcer og processer.

Din faglige og personlige profil Vi leder efter en erfaren og nærværende leder, der kan skabe følgeskab i en kompleks organisation, og som trives i spændingsfeltet mellem drift, udvikling og mennesker.

Du har gerne erfaring fra vognmandsbranchen, transportsektoren eller et andet logistikområde, hvor du har arbejdet med planlægning, flådestyring og driftsoptimering.
Du er vant til at tage ansvar for både økonomi, materiel og bemanding – og du formår at balancere daglig drift med strategisk udvikling.
Din tilgang til opgaver og problemstillinger er løsningsorienteret og pragmatisk og du udøver tillidsbaseret ledelse, som sikrer fællesskab og sammenhold i afdelingen.
Du er kendt som en leder, der skaber tryghed og tillid gennem tydelig kommunikation og ordentlighed, og som driver forandringer med energi, klar retning og respekt for mennesker.
Du formår at motivere og udvikle dine medarbejdere, så I sammen løfter kvaliteten og effektiviteten, og du har en stærk evne til at omsætte strategier til konkrete handlinger, der gør visioner til resultater i praksis.
Desuden har du erfaring med distanceledelse på tværs af geografisk adskilte afdelinger.
Nordværk tilbyder Hos Nordværk får du en central rolle med bred kontaktflade i en hverdag præget af høj faglighed og godt samarbejde.
Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor fokus er på at spille hinanden gode, og du bliver en del af et engageret team af kompetente medarbejdere, der skaber et positivt og motiverende arbejdsmiljø.

Som leder får du mulighed for at præge udviklingen af Nordværks logistikområde og bidrage aktivt til den grønne omstilling i Nordjylland, samtidig med at du arbejder i en organisation med et stærkt formål og en tydelig grøn retning Hos Nordværk arbejder vi ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed.

De afspejler sig i hverdagen, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis.
Ansættelsesforhold og løn Stillingen er på 37 timer ugentligt og der gives løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er Over Bækken 2, 9000 Aalborg, men du skal forvente arbejdsdage og mødeaktivitet på Nordværks øvrige adresser.
Ansøgningsfristen er 16.
november 2025 og kandidaten forventes at tiltræde stillingen 1.
januar 2026 Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21.
og 26. november 2025.

Der er to samtalerunder, og kandidater der går videre til anden samtale, skal besvare en personprofilanalyse Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Service- og logistikchef Line Guldbæk Christensen på telefon: 23466690 eller mail: lgc@nordvaerk.dk Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

apartmentAalborg KommuneplaceAalborg
fra afdelingsleder og faglig koordinator, så den nødvendige faglige og personlige støtte er til rådighed for dig fra dag ét i jobbet. Derfor er der selvfølgelig planlagt et godt introduktionsforløb for dig, hvori en tutorordning indgår. AnsættelsesvilkårStillingen...
apartmentErik Lytzen a/splaceAalborg
ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet vores nye medarbejder. Opstart er efter aftale. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Ventilation Thomas Nielsen på tlf. 22 68 95 93. Om Erik Lytzen a/s: Erik Lytzen a/s...
apartmentAalborg KommuneplaceAalborg
team i forhold til denne opgave.For yderligere information kontaktes souschef/afdelingsleder Randi Valborg Dyrnesli: 93520642 Ansøgningsfrist: 12. november 2015Samtaler forventes den 21. november 2025Stillingen ønskes besat 5. januar 2026Stillingen...