Underviser søges til naturfag og matematik til skolen i Nakskov

apartmentFGU Danmark placeNakskov calendar_month 

Har du lyst til at arbejde med unge mennesker og har du undervisningskompetence i naturfag og matematik? Så har vi den helt rigtige stilling for dig.

Vi søger en underviser til naturfag og matematik. Du skal være en del af ”Mennesketeamet”, som består af PGU-holdet Omsorg og Sundhed samt AGU. Det er et fagligt stærkt team, der prioriterer samarbejde og trivsel højt. Lærerne i teamet udtaler:

{{

Vi er fire i Mennesketeamet, og vores tætte samarbejde betyder alt for vores hverdag. Vi deler ansvar, idéer og udfordringer – og vi lægger stor vægt på, at vi trives sammen og er der for hinanden.

}}

Vi forventer at flytte skolen ind på Campus Nakskov til august. I den forbindelse får du mulighed for at sætte dit helt eget præg på vores nye faglokale til naturfagsundervisningen samt i fællesskab med resten af teamet at indrette de øvrige lokaler til Mennesketeamet.

Undervisningen

Vores skole i Nakskov har fokus på læring gennem produktion og bevægelse. Din primære opgave bliver undervisning i naturfag og matematik i mennesketeamet, hvor du skal forberede og gennemføre eksamener med eleverne. Du bliver en vigtig medspiller i at understøtte vores elevers faglige, sociale og personlige udvikling, så de bliver klar til at starte i uddannelse eller job.

I tæt samarbejde med resten af teamet sikrer du en helhedsorienteret undervisning, hvor de almene fag integreres i den øvrige undervisning.

Valgfag

Eleverne har valgfag 4 eftermiddage om ugen. Her får du mulighed for at bidrage med dine særlige styrker inden for dit fagområde, eller måske har du særlige evner inden for musik, kunst eller andet, der kunne blive et spændende valgfag for eleverne.

Vi arbejder på FGU Lolland-Falster med at:

  • Støtte eleverne i deres personlige, sociale og faglige udvikling.
  • Styrke elevernes selvstændighed.
  • Understøtte elevernes evne til at indgå i inkluderende fællesskaber.

Vi søger en underviser, der:

  • Har en læreruddannelse med relevante linjefag.
  • Møder de unge med positive forventninger, tålmodighed og empati.
  • Er fagligt stærk og engageret i elevernes trivsel og læring.
  • Er glad for at arbejde i et miljø præget af praksisfællesskaber, helhedsorienteret undervisning og tydelige læringsmål.
  • Kan tænke både teori og praksis ind i undervisningen.
  • Er en dygtig formidler.
  • Er struktureret, initiativrig og dygtig til at samarbejde.

Vi tilbyder:

  • En mulighed for gennem dit fag at inspirere og udvikle unge.
  • En mangfoldig personalegruppe, der arbejder målrettet med at bringe unge videre i uddannelse eller job.
  • En arbejdsplads med fokus på elevernes læring, trivsel og stærke fællesskaber.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Indflydelse på den pædagogiske og didaktiske udvikling af skolen.
  • En attraktiv fuldtidsstilling (37 timer/ugen), hvor undervisningen slutter kl. 14.30 og kl. 12.00 om fredagen.
Løn- og ansættelsesvilkår
  • Stillingen er på fuld tid med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale for lærere mv. på FGU.

Ansøgning og ansøgningsfrist:

Ansøgning og evt. bilag sendes senest torsdag den 19/3 2026 kl. 12.00 via "Ansøg"-knappen.

Yderligere oplysninger:

Kontakt pædagogisk chef Ole K. Larsen, hvis du har spørgsmål:

  • Mobil: 51 17 99 83
  • Mail: olla@fgu-lf.dk

Ansættelsessamtaler:

Onsdag den 25/3 2026.

Tiltrædelse:

1/5 2026 eller hurtigst muligt.

FGU er et uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) skal give de unge kompetencer og motivation til at begynde en ungdomsuddannelse eller et job.

FGU består af tre linjer - almengrunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU).

Du kan læse mere om FGU Lolland-Falster på www.fgu-lf.dk og FGU-uddannelsen på https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse/om-forberedende-grunduddannelse/uddannelsens-opbygning-og-indhold

Du kan læse mere om de almene fag og de faglige temaer på https://uvm.dk/uddannelse-til-unge/forberedende-grunduddannelse/undervisning-og-laeringsmiljoe/laereplaner-og-fagbilag/

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentFGU DanmarkplaceNakskov
Har du flair for at arbejde med unge mennesker og en faglig baggrund i træfagene? Så har vi den helt rigtige stilling for dig. Da en af vores dygtige undervisere har valgt at gå på pension, søger vi en underviser, der får ansvaret...
apartmentSIMACplaceSvendborg, 42 km fra Nakskov
stærkt miljø, der uddanner næste generation af skibsførere, maskinmestre og skibsofficerer? Hos SIMAC får du mulighed for at præge udviklingen af uddannelser, der understøtter sikker, ansvarlig og bæredygtig skibsfart. Dine opgaver Som underviser...
placeSvendborg, 42 km fra Nakskov
Vi søger fysio-eller ergoterapeut til at undervise på lungehold: fredage kl.12.30 -13.30. Undervisningen foregår på Tvedvej 47 A i Svendborg. Vi mangler akut fra fredag den 06. marts....