Ingeniørofficer til operationssektionen ved 1. Panseringeniørbataljon, ved Ingeniørregimentet
Har du et godt overblik, gode samarbejdsevner og øje for helheden? Så er du den officer vi mangler til operationssektionen S3/5. Vi søger til ingeniørtropperne en uddannet kaptajn med kendskab til ingeniørvåbnets organisation, doktrin og uddannelse.
En kaptajn med helhedsforståelse, fleksibilitet, samt et solidt kendskab til det kampingeniørmæssige miljø. Om os 1. Panseringeniørbataljon er en operativ bataljon under 1. Brigade. Bataljonen består af en Stab, et Stabskompagni og tre Panseringeniørkompagnier.
Samlet set består bataljonen af 449 soldater. Staben i 1 Panseringeniørbataljon består af erfarent personel, og vi arbejder målrettet på at løse pålagte opgaver så professionelt som muligt, herunder yde den nødvendige og optimale støtte til vores underafdelinger.
Der er et godt arbejdsmiljø med en god tone og gensidig respekt på tværs af grader, hvor personellet udviser lyst og vilje til at løse opgaverne bedst muligt, samt hjælpe andre ved behov. Om stillingen Din primære opgave er at skabe rammerne for kompagniernes virke gennem planlægningen og opfølgningen af en målrettet og effektiv uddannelse samt opstilling af ingeniørbidrag i hele spektret af opgaver.
Du indgår i operationssektionen, bestående af en ACOS (KN) og to ingeniørofficerer/CBRN officerer (KN). Du vil kunne ansvar for større planlægningsopgave på tværs af staben. Du skal derudover være operativ og indgå i bataljonens operative føring og planlægning i rammen af 1.
Brigade. Operativt vil du indgå på OPS/PLAN 1 eller OPS/PLAN 2 og bidrager til stabsarbejde og udarbejdelse af 1. brigades operative planer inden for ingeniørtjenesten, samt føringen af Panseringeniørbataljonen. Du vil opleve en stor grad af frihed, under ansvar, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt med mulighed for nytænkning.
Du skal i perioder påregne en del øvelsesaktiviteter m.m. og generelt set vil du opleve en meget dynamisk hverdag. Vi kan tilbyde en stilling i et dynamisk operativt miljø med en uformel omgangstone med engagerede kollegaer. Vi formår både at løse opgaven til tiden og samtidig tage hensyn til de mennesker, vi arbejder med.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for kompetenceudvikling. Vi tilbyder gode arbejdsvilkår, såfremt du er i gang med OFU/MMS, hvor der laves individuelle aftaler omkring studiedage og arbejdsbelastning, således man kan passe studiet ved siden af havende tjeneste.
Om dig Du er en officer med videreuddannelsestrin I (BTN og BDE) eller Føringskursus og har kendskab til kampingeniørtjenesten. Alternativt er du en erfaren premierløjtnant med praktisk erfaring som delingsfører og/eller næstkommanderende/kompagni eller tilsvarende ved Ingeniørregimentet, men det er ikke et ubetinget krav.
Som person er du engageret, nytænkende og målrettet med gode planlægningsegenskaber, analytiske evner og helhedsforståelse. Du er god til at lytte, skabe gode samarbejdsrelationer og er en stærk formidler. Såfremt du er premierløjtnant, som er blevet vurderet egnet til Føringsuddannelse, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen eller om tjenesten i Skive, er du mere end velkommen til at kontakte mig, stabschef i 1 Panseringeniørbataljon, kaptajn Anthony Green på tlf.
41 32 49 15 eller mail IGR-1B-STCH@mil.dk. Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Martin Street på telefon 51266191 eller ved mail fps-mas@mil.dk Ansøgningsfristen er den XX og samtaler forventes gennemført i uge XX.Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 4. januar, og ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart herefter ved 1 Panseringeniørbataljon i Skive eller på VTC.
Om Ingeniørregimentet Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner. Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn. Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningskompagniet holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Etablissement- og Terrænkommandoen, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Værksted Skive under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste. Fakta Application due04-01-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact Martin Street E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/ingenioerregimentet/ Share/Print