Tjener med pædagogisk mindset og gode relationskompetencer søges fra 1. august 2025
til FGU-Skolen Øst og Tune Kursuscenter (FGU Greve Solrød, Grevevej 20, 2670 Greve)
Vil du være FGU-instruktør?
Har du lyst til at kombinere din tjenerfaglighed med pædagogisk arbejde med unge under 25 år, som er i gang med en forberedende grunduddannelse?Er du en erfaren tjener der både har styr på kursus- og konferencegæster og en selskabsmiddag til bryllup eller runde fødselsdage en lørdag aften?
Så kan du være den nye kollega vi søger til køkkenet på Tune Kursuscenter og FGU Greve Solrød.
Om os
Tune Kursuscenter er en del af FGU-Skolen Øst, som danner rammen om Forberedende Grunduddannelse (FGU) for unge under 25 år, der har brug for at udvikle sig fagligt, personligt eller socialt. Alle vores elever er en del af det praksisfællesskab, der med forskellige hold og værksteder tilsammen udgør Tune Kursuscenter.Her får de unge mulighed for at prøve kræfter med arbejdslivet i en tryg ramme, hvor der hver dag er både lærere og fagprofessionelle til at guide dem i deres opgaver og deres læring. Kursuscenteret har aktivitet alle ugens dage både i dag- og aftentimerne, så vi står klar når gæsterne er der.
Køkken- og tjenerområdet består af FGU-elever, FGU-lærere og fagprofessionelle, som bidrager til at lave mad til og servicere alle elever og ansatte, til kursus- og konferencegæster, samt til selskaber i weekender. Som læringssted er elevinddragelse det primære i hele vores fundament, og det er derfor altafgørende, at du kan se dig selv ind i dette.
Om dig- Du er faglært tjener, gerne med erfaring fra hotel- og restaurationsbranchen samt selskaber.
- Du brænder for at levere en høj service og kvalitet til vores mange forskellige gæster og besøgende.
- Du vægter rigtigt højt at bidrage til en sund køkken- og arbejdskultur for elever og personale.
- Du har interesse for og lyst til at arbejde med unge mennesker som en naturlig del af dine arbejdsgange og arbejdsopgaver.
- Du har en nysgerrig, åben og anerkendende tilgang og kan skabe positive relationer til unge i alderen 16-25 år.
- Du finder det naturligt at lære fra dig på en tålmodig og anerkendende måde til unge mennesker, som kan have brug for en ekstra støtte i deres vej mod videre uddannelse og job.
- Et job for den rette, der trives med udvikling, forandring og ansvar for at udvikle sit fag ind i en pædagogisk elevorienteret ramme, og i nogle unikke og historiske lokaler i naturskønne omgivelser.
- Engagerede og fagligt stærke kollegaer, der brænder for at drive vores kursuscenter i en grønnere retning, sammen med eleverne.
- En spændende arbejdsplads, der er repræsenteret ved mange forskellige faglige kulturer og uddannelses- og erfaringsbaggrunde.
- En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og stor mangfoldighed.
- En arbejdsdag, hvor du bidrager til de unges udvikling– fagligt, personligt og socialt.
- Løbende intern kompetenceudvikling og supervision.
Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er en fuldtidsstilling med vagter både dag, aften og weekender. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Organisationsaftale indgået mellem Lærernes Centralorganisation og Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, for lærere mv. ved institutioner for Forberedende Grunduddannelse https://uddannelsesforbundet.dk/overenskomst-fgu.
Lønnen fastsættes på baggrund af Uddannelsesforbundets løntabel: https://uddannelsesforbundet.dk/sites/default/files/inline-files/2025-04-01%20l%C3%B8ntabel%20-%20stat%20-%20FGU.pdf.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til driftsleder Claus Lützen på tlf. 2597 0143 og mail clu@fgu-skolen.dk eller skoleleder Susi Jensen på tlf. 6644 2565 og mail sje@fgu-skolen.dk.
Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. august 2025.
Ansøgningsfrist
Mandag d. 19. maj 2025 kl. 12:00.Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 21 og 22.
Skriftlig ansøgning med CV sendes til job@fgu-skolen.dk. Ansøgningen mærkes: ”FGU-instruktør/tjener”.
Du kan læse mere om os her:
FGU-Skolen ØstTune Kursuscenter
Og du kan se funktionsbeskrivelsen for en FGU-instruktør og opgavefordelingen mellem en FGU-instruktør og en FGU-lærer på vores hjemmeside her: https://fgu-skolen.dk/index.php/ledige-stillinger.
Om FGU
Forberedende grunduddannelse (FGU) består af 3 spor:Almengrunduddannelse (AGU), Produktionsgrunduddannelse (PGU) og Erhvervsgrunduddannelse (EGU). FGU-Skolen Øst dækker kommunerne Høje-Taastrup, Greve, Solrød, Roskilde og Lejre og har 3 lokale skoler.
Læs mere om lovgrundlaget for Forberedende Grunduddannelse på https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/606.