Forebyggelseskonsulent til barselsvikariat - 30 timer ugentligt

apartmentAabenraa Kommune placeAabenraa calendar_month 

I Aabenraa Kommune arbejder vi målrettet for at nedbringe sygefraværet og styrke det gode arbejdsmiljø – vil du være med?

Brænder du for at gøre en forskel for trivsel og forebyggelse i en hel organisation? Har du lyst til at bidrage til en ambitiøs sygefraværsindsats og gøre en forskel for kommunens medarbejdere og ledere? Så er du måske den forebyggelseskonsulent, vi søger til et barselsvikariat på 30 timer om ugen.

Om stillingen

Du bliver en del af MED- og arbejdsmiljøteamet i Organisation og ledelse, hvor vi samarbejder tæt om at understøtte et sundt og bæredygtigt arbejdsliv. Du vil arbejde side om side med endnu en forebyggelseskonsulent, to MED- og arbejdsmiljøkonsulenter samt en arbejdsskadekonsulent.

Stillingen er en del af et eksisterende set-up, hvor du får mulighed for at videreudvikle og udfolde dine kompetencer i en konsulentrolle med stor kontaktflade ud i organisationen.

Dine opgaver er at
  • udarbejde og gennemføre workshops hos institutioner og afdelinger, særligt med højt sygefravær
  • bidrage til at udvikle og fremme det gode arbejdsliv – også med fokus på fastholdelse og et længere arbejdsliv
  • understøtte arbejdsmiljø og trivsel i samarbejde med MED- og arbejdsmiljøkonsulenterne
  • undervise og rådgive ledere og tillidsvalgte i emner relateret til trivsel, arbejdsmiljø og fastholdelse
  • deltage i videreudvikling og kvalitetssikring af den samlede sygefraværsindsats

Hvem er du?

Vi lægger vægt på dine personlige og faglige kompetencer frem for en specifik uddannelse. Det vigtigste er, at du:

  • har erfaring med forebyggende arbejde i forhold til trivsel og arbejdsmiljø
  • er god til at skabe relationer og kan møde mennesker med tillid og respekt
  • har erfaring med facilitering af gruppeforløb, workshops eller undervisning
  • kan tænke strategisk og samtidig trives med hands-on opgaver
  • har lyst til at samarbejde bredt i en stor organisation og ser værdien i tværfagligt samarbejde

Måske har du en psykologfaglig, sundhedsfaglig eller organisatorisk baggrund – eller noget helt fjerde. Vi er åbne for forskellige profiler, så længe du kan byde ind med viden og engagement.

Vi tilbyder dig
  • et stærkt kollegialt og tværfagligt fællesskab i Organisation og Ledelse
  • en arbejdsplads med højt til loftet, godt humør og høje ambitioner
  • indflydelse på egne opgaver og arbejdstilrettelæggelse
  • fokus på opgaveløsning med afsæt i kerneopgaven og organisationens behov

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er et barselsvikariat på 30 timer ugentligt med forventet opstart 1. august 2025. Vi holder samtaler den 21. maj 2025. Løn fastsættes efter gældende overenskomst og i forhold til dine kvalifikationer.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorleder Bente Bjørn Jensen på tlf. 73 76 77 50 eller mail bbj@aabenraa.dk.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

apartmentLægehuset Højer ApSplaceTønder, 37 km fra Aabenraa
Lægehuset Højer søger en engageret konsultationssygeplejerske, der kan arbejde 25-30 timer om ugen. Stillingen ønskes besat fra den 15. august 2025. Lægehuset er en moderne og velfungerende lægeklinik, hvor vi vægter høj faglighed, god service...
apartmentEnggårdenplaceAabenraa
Social- og sundhedsassistent søges til Enggården i Bylderup Bov 25 - 30 timer ugentligt med primært dagvagter Har du hjertet på rette sted og brænder du for at gøre en forskel i ældres hverdag? Så er du måske vores nye kollega på Plejehjemmet...
apartmentMarsk Hotellet ApSplaceTønder, 37 km fra Aabenraa
timer pr. uge, og vi ser frem til at byde dig velkommen snarest muligt, men vi venter gerne på den helt rigtige kandidat. Ansøgning Har ovenstående vakt din interesse? Så send din ansøgning, cv, foto samt referenceperson til martin...