Servicetekniker til ABA- og AVA-anlæg
Zero loss of lives – no injuries or damages caused by fire or gas.
Vil du arbejde med brandsikkerhed, der redder liv – og enten bruge din eksisterende erfaring eller udvikle dig til specialist i et felt med stor efterspørgsel?Hos Autronica Fire & Security søger vi en servicetekniker, som enten allerede har erfaring med ABA/AVA – eller har lyst og mod til at lære og blive specialist.
Vi ved, at de bedste teknikere ikke altid findes færdiguddannede. Derfor er vi åbne for både erfarne profiler og teknikere med det rette mindset.
Din rolle
Du bliver en del af vores serviceteam i Storkøbenhavn og arbejder med service, eftersyn og vedligehold af brandtekniske systemer. Du kører ud hjemmefra og er tilknyttet vores kontor i 2650 Hvidovre.
Stillingen tilpasses dit erfaringsniveau:
- Har du erfaring med ABA/AVA, får du ansvar og mulighed for at specialisere dig yderligere
- Har du ikke ABA-erfaring, sørger vi for grundig oplæring og et struktureret udviklingsforløb, så du på sigt bliver specialist i ét produktområde
- Service og eftersyn af brandtekniske anlæg
- Fejlfinding og vedligehold – primært brandsystemer (ABA) og varslingssystemer (AVA)
- Dialog med kunder og sikring af høj kvalitet i opgaveløsningen
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund og trives med selvstændigt arbejde og ansvar.
Du:
- Har en relevant teknisk/mekanisk uddannelse (fx elektriker, elektronikfagtekniker eller lignende)
- Har interesse for teknik, systemer og kvalitet
- Arbejder struktureret og har en professionel tilgang til kunder
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du:
- Har erfaring med ABA- og/eller AVA-anlæg
- Har kendskab til brandteknik, sikring eller beslægtede tekniske områder
- Har Brand 1 & 2 (kan også tages senere)
Derudover har du kørekort, ren straffeattest og taler/skriver dansk.
Det tilbyder vi- En stilling med ansvar, oplæring og mulighed for specialisering
- En fleksibel hverdag med udgangspunkt fra din bopæl
- Et fagligt stærkt miljø med gode kolleger
Om Autronica Fire & Security
Autronica Fire & Security er en ledende innovator, producent og leverandør af brandsikkerhedsløsninger. Vores produkter anvendes på land, til søs samt i olie-, gas- og det petrokemiske marked, steder hvor driftssikkerhed er afgørende.
Vi har ca. 450 medarbejdere i Norden og er en international virksomhed med hovedkontor i Trondheim. I Danmark er vi 50+ medarbejdere fordelt på afdelinger i Hvidovre og Viby (Aarhus).
Vores fælles vision er klar: Zero loss of lives – no injuries or damages caused by fire or gas.
Bliv inspireret og se mere fra vores verden her – www.autroworld.com
Klar til næste skridt?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex, Ajanthan James, på 72 45 96 48.Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Serviceleder Steen Christensen på 20 80 43 93.
Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest 6. februar 2026 via nedenstående Ansøg-knap.Der afholdes løbende samtaler, og vi forbeholder os retten til at afslutte processen før tid, hvis vi finder den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.