Fagligt dygtig kollega til ernæringsenhedens a la carte køkken på Herlev og Gentofte Hospital

apartmentRegion Hovedstaden placeHerlev calendar_month 
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Fagligt dygtig kollega til ernæringsenhedens a la carte køkken på Herlev og Gentofte Hospital Er du passioneret omkring madlavning og ønsker at være en del af et køkken, hvor både kvalitet og arbejdsglæde er i centrum?
Så har vi stillingen til dig! Hvem er vi? Vi er et innovativt køkken på Danmarks største akuthospital, der dagligt serverer lækker og nærende mad til ca. 1.000 patienter på Herlev og Gentofte Hospital. Vores køkken brænder for at levere mad af høj kulinarisk og ernæringsmæssig kvalitet, som støtter patienternes helbredelse.
Her laver vi økologisk mad fra bunden og værner om det gode håndværk. Køkkenet rummer blandt andet en varm og kold produktion, dessertkøkken, bageri og en diæt- og dysfagiafdeling – og vores à la carte-menu er en stor succes. Vi vægter fællesskabet højt, og du vil opleve en arbejdsplads med fokus på godt kollegaskab, trivsel og udvikling.
Her har vi det sjovt, mens vi arbejder professionelt. Herlev Hospital er en røgfri arbejdsplads. Hvad tilbyder vi? En arbejdsplads med høj trivsel og et stærkt kollegialt fællesskab. Gode arbejdsforhold, herunder en attraktiv pensionsordning. Medindflydelse og udvikling, hvor dine idéer til opskrifter og produktion bliver værdsat.
En arbejdsplads med flad struktur, hvor vi møder hinanden i øjenhøjde. Sund, billig frokostordning og en varieret arbejdsdag med fokus på kvalitet og kreativitet. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, fra kl. 09:30 – 18:30 med arbejde hver 3. weekend samt helligdage. Man optjener timer til løbende hverdagsfri.
Stillingen er omfattet af gældende overenskomst. Hvem er du? Vi søger en engageret kollega med flair for madlavning og et ønske om at gøre en forskel. Uanset om du er uddannet madhåndværker eller har praktisk erfaring, værdsætter vi din passion og lyst til at lære.
Vi forventer, at du: Har mod på forandringer og kan bidrage med idéer og energi, men samtidig er god til at følge de systemer og rutiner, der er på plads. Har et positivt sind, ansvarsfølelse og en hjælpsom tilgang til dine kolleger. Brænder for at skabe smagfulde og indbydende måltider til vores patienter.
Kan arbejde struktureret og holde overblikket i et travlt miljø. At du taler, skriver og forstår dansk. Vil du være en del af vores team? Vi glæder os til at høre fra dig! Yderligere oplysninger kan fås hos Drifts- og Personaleleder Tobias Andersson på tlf.
20 36 73 35 eller Drifts- og Personaleleder Nanna Friberg på tlf. 23 99 37 (hverdage kl. 11:00 – 13:00). Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt. Ansættelse: snarest muligt eller senest d. 1. december 2025 Fakta Jobtype Køkkenpersonale Arbejdssted Herlev Hospital Arbejdstid 37 timer om ugen, fra kl.
09:30 – 18:30 med arbejde hver 3. weekend samt helligdage Jobnummer 264967 Ansøgningsfrist 16-11-2025 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Nanna Friberg [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] Tobias Robert Antero Andersson Køkkenleder 20367335 [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Hver dag bringer vi liv til verden, vi redder liv og vi forbedrer liv.
Vores patienter er det meningsfulde omdrejningspunkt for alt, hvad vi gør, og vi søger dygtige, engagerede og nærværende medarbejdere, som kan og vil bidrage til, at patienter føler sig godt behandlet hos os. Herlev og Gentofte Hospital er en stor dynamisk arbejdsplads med stærke faglige miljøer og med plads til, at du får både dine kompetencer og dine ambitioner i spil.
Vi tager godt imod dig, så kom og vær med! Fakta Herlev og Gentofte Hospital er Region Hovedstadens største akuthospital med mange stærke specialer, der driver forskning og behandling i international klasse. På Herlev-matriklen udvidede hospitalet i 2021 med nye flotte fysiske rammer til blandt andet akutmodtagelse, børn/ unge, graviditet/ fødsler og operationsstuer.
Herlev og Gentofte Hospital har 6.826 ansatte Hospitalet har 23 kliniske afdelinger Hvert år har hospitalet: 1.052.000 ambulante besøg, 153.370 akutte ankomster, 78.000 indlæggelsesforløb og 40.000 operationer Hospitalet har et driftsbudget på 5,06 mia.

kr.

apartmentHospitunity ApSplaceFrederiksberg, 8 km fra Herlev
MØS i København søger en kok MØS Job detaljer MØS Kok København Stillingstype: Fuldtid Start dato: Efter aftale Send din ansøgning i dag...
apartmentHospitunity ApSplaceHvidovre, 8 km fra Herlev
Cortsen i Hvidovre søger en kok eller køkkenassistent BY CORTSEN Job detaljer BY CORTSEN Kok København Stillingstype: Fuldtid/Deltid Start dato: Efter aftale...
apartmentHospitunity ApSplaceKøbenhavn, 13 km fra Herlev
Kok, der vil skabe stærke gastronomiske oplevelser, søges til Restaurant Maven Restaurant Maven Job detaljer Restaurant Maven Kok København Stillingstype: Fuldtid...