Musik- og engelsklærer

apartmentLaursens Realskole placeAarhus calendar_month 

Hvis du er interesseret i en uhøjtidelig arbejdsplads med masser af engagement, udfordringer og plads til initiativer, så mangler vi dig på Laursens Realskole.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid. Den er til besættelse 1. august 2025.

Den ledige stilling er på mellemtrinnet og i overbygningen i fag i 3.-10. klasse. Flere af fagene er eksamensfag.

Stillingen indeholder:

  • Engelsk, 6.-10. klasse
  • Musik, 3.-4. klasse og 7.-8. klasse
  • Blok-/valgfag i 10. klasse
  • Inklusionstimer i forskellige klasser.

Der er stor sandsynlighed for, at stillingen fremover kommer til at indeholde dansk.

Vi vil meget gerne ansætte en ny kollega, der synes, det er attraktivt at arbejde på en eftertragtet skole i midtbyen i en hverdag, der er præget af kærlige og respektfulde møder med børn og voksne, latter og grin, et opmuntrende klap på skulderen, skrabede knæ og trøstende ord.

Hverdagen er fyldt med aktivitet og dynamik, høj puls, grin og omsorg.

Livet på skolen er fyldt af skovskole, værkstedsfag, musical, fodboldkampe, tyske verber, eksperimenter, intro-ture, tablets, læsning i en hyggelig krog, lejrture og alt muligt der imellem.

De mange forskellige aktiviteter kræver forskellige kompetencer og forskellige lærerpersonligheder. Forskellighed og mangfoldighed er en styrke for os, og vi forsøger at give plads til nye initiativer og personligheder. Rummelighed, fortrolighed og engagement kendetegner vores fællesskab med skolens elever.

Du skal turde være en synlig vejviser.

Rum og plads har vi til gengæld ikke meget af, så de fysiske rammer stiller store krav til vores fleksibilitet og opfindsomhed. Vi er indstillede på, at mange ting ikke nødvendigvis bliver helt, som vi planlagde dem.

Til gengæld kan næsten alt lade sig gøre.

Vi forventer, at du er en lærerpersonlighed, der har overblik over dine lærerkompetencer og ved, hvornår du bringer din relationskompetence, din klasseledelseskompetence og din didaktiske kompetence i spil.

Laursens Realskole har 470 elever med et spor fra børnehaveklasse til 5. klasse, to spor i 6. og 7. klasse, tre spor i 8. og 9. klasse og seks 10. klasser med 18 elever i de mindste klasser stigende til 24 elever i 10 klasse og 50 imødekommende ansatte.

Du kan få mere at vide om os på www.laureal.dk eller ved at ringe på tlf. 86 18 62 00.

Her kan vi også fortælle mere om stillingerne, og du kan eventuelt aftale et besøg på skolen.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC (FSL).

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 3. juni.

Kontakt skoleleder Troels Kirkeskov Jensen, pædagogisk leder Lisbeth Hjorth Findsen eller administrativ leder Flemming Hansen.

Laursens Realskole
Hjelmensgade 12
8000 Århus C
Tlf.: 86 18 62 00

LaursensRealskole@laureal.dk

apartmentAarhus KommuneplaceTranbjerg, 8 km fra Aarhus
Om jobbet: Vi søger en dansk og engelsklærer i vores udskolingsafdeling på Tranbjergskolen, afdeling Grønløkke. Stillingen indeholder opgaver i almen og i vores modtagerafdeling, hvor du vil få din primære tilknytning. Undervisningen...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
På Netværkskolen tror vi på, at samarbejde er afgørende for elevens læring og trivsel. Sammen efterstræber vi høje faglige, sociale og personlige mål for den enkelte elev. Læreren er den kendte, troværdige voksne, der arbejder med forudsigelighed og...
apartmentSKT PAULS KIRKEplaceAarhus
noget for dig! Om stillingen Vi tilbyder en deltidsstilling på 17 timer om ugen i perioden 1. august 2025 til 10. juni 2026. Dit arbejdssted bliver Sct. Pauls Kirke, som ligger centralt i Aarhus C. Som kordegn får du en vigtig rolle i kirkens daglige drift og vil blandt...