Sagsbehandlere til Kontrolenheden i Folkeregister og Kontrol

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Sagsbehandling

Politik og administration
Ansøgningsfrist:
  1. 03.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Er du struktureret, fagligt nysgerrig og har lyst til at arbejde tæt sammen med erfarne kolleger i Københavns Kommune? Vi søger lige nu to barselsvikarer.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor intet står stille, og hvor du får mulighed for solid og praktisk faglig udvikling inden for et bredt fagområde sammen med en masse dygtige og ambitiøse kolleger i Folkeregister og Kontrol.

Vores arbejdsklima er uformelt med en åben og ærlig omgangstone. Vi prioriterer stabilitet, ordentlighed og samarbejde højt og er en del af Københavns Kommunes kultur-, fritids- og borgerserviceforvaltning, der har fokus på resultater, engagement og gode ansættelsesvilkår.

Om stillingen i Kontrolenheden

Du bliver en del af en kontrolenhed med seks andre sagsbehandlere, der arbejder for at sikre korrekt bopælsregistrering for borgere i Københavns Kommune.

Vi lægger vægt på, at afgørelser træffes på et veloplyst og objektivt grundlag, og at dette sker effektivt og ordentligt – altid med borgeren i centrum. Derfor er det også et krav, at du har stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner. Derudover forventes det, at du har gode samarbejdsevner og kan udvise fleksibilitet i en til tider hektisk hverdag.

Til gengæld kan du forvente at blive mødt med respekt, tillid og fleksibilitet til at kombinere arbejdsliv og privatliv.

Er det dig?

Du er kontoruddannet med speciale i offentlig administration eller tilsvarende kontoruddannelse, og det er en fordel, hvis du har konkret erfaring med sagsbehandling samt myndighedsarbejde.

Herudover forventer vi, at du kan
  • formidle skriftligt på et højt niveau
  • arbejde struktureret og med sans for detaljer
  • samarbejde tæt med kolleger, men også arbejde selvstændigt
  • tage ansvar, være nysgerrig og have lyst til at lære nyt
  • bidrage til at gøre en forskel – både fagligt og menneskeligt

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Der er tale om to tidsbegrænsede fuldtidsstillinger som barselsvikar.

Arbejdssted: Nyropsgade 3, 1602 København V.

Tiltrædelse snarest muligt.

Vi tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, som ikke er besvaret i dette opslag, så send en sms til enten teamleder Kasper Hyllested på 20 57 38 61 eller teamkoordinator Merethe Jensen på 24 78 97 95, og så ringer vi dig op.

Søg via linket senest søndag den 15. marts 2026

Første samtale afholdes i uge 13.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig.

Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

apartmentForsvaretplaceRoskilde, 32 km fra København
Host Nation Support sagsbehandler ved Air Defence Wing Har du evnen til at holde hovedet koldt, når der er mange bolde i luften, og kan du planlægge, tilrettelægge, eksekvere og styre processer i mål og til tiden? Så er stillingen...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Sagsbehandling Ansøgningsfrist:  15.  03.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Er du klar til at være knudepunktet mellem pårørende, bedemænd og forskellige faggrupper, der varetager begravelser, bisættelser og...
local_fire_departmentHaster

Sagsbehandler til sygedagpenge

apartmentFuresø KommuneplaceVærløse, 21 km fra København
Ledige stillinger Jobagent Log indMin profilMin profil Sagsbehandler til sygedagpenge Da en af vores medarbejdere har søgt arbejde tættere på bolpælen søger vi en ny kollega til vores...