Sergenter til Føringsstøtteregimentet i Fredericia
Søg jobbet som sergent ved Føringsstøtteregimentet og få et spændende og afvekslende job med gode udviklingsmuligheder. Om os Føringsstøtteregimentet er organiseret med en stab, to Føringsstøttebataljoner, en CIS Operationsstøttebataljon og en bataljon til støtte for Headquarters Multinational Division North (HQ MND N) i Adazi, Letland.
Regimentet har regimentsledelsen og bataljonerne placeret på Ryes Kaserne i Fredericia og har derudover enheder placeret i Haderslev, Karup og Slagelse. Regimentet leverer føringsstøtte til Forsvarets øvrige myndigheder og enheder og bidrager således i væsentlig grad til det samlede forsvars løsning af både nationale og internationale opgaver.
Alt inklusive består regimentet af cirka 800 medarbejdere, hvoraf langt hovedparten er fastansatte soldater. I den samlede styrke indgår cirka 100 værnepligtige og 25 i Hæren Reaktionsstyrke Uddannelse. Om stillingen Som sergent vil du blive en central del af enhedens opgaveløsning og en del af uddannelseskadren for føringsstøttesoldater.
Du vil blive en integreret del af enhedens interne uddannelseskadre, og planlægge undervisning indenfor de fag hvor du har dine faglige forcer. Du skal forvente at fungere som gruppefører på små sites eller i et uddannelsesmiljø, hvor du har det overordnede ansvar for indsættelsen af 3-6 soldater.
Stillingerne er indenfor IT, kommunikation og uddannelse: 1 x Gruppefører MEK (STKMP/1 FØSBTN) 10 x Gruppefører CIS-befalingsmand (CISKMP/1 FØSTBTN) 1 x Elektronikfagtekniker/SATCOM befalingsmand (SATCOM/3 CISOPSBTN), Karup Opgaveløsningen vil ofte foregå i grupper, hvor den enkelte medarbejders engagement er en forudsætning for en tilfredsstillende opgaveløsning.
Du vil som sergent blive brugt i uddannelsen af enhedens øvrige personel. Du vil opleve en skiftende intensitet i arbejdsopgaverne. Du vil skiftevis have perioder med daglig tjeneste, øvelser i ind- og udland, afspadsering og udsendelse. Endvidere skal du bistå du enhederne i løsning af alle typer af driftsopgaver og ad hoc opgaver.
Du have store muligheder for at påvirke stillingsindholdet med yderligere opgaveområder. Såfremt du er faglært IT-supporter/IT-tekniker/ Elektronikfagtekniker vil du indgå som en del af enhedens IT-kadre, der har til opgave at opretholde enhedens evne til at gennemføre operativ opgaveløsning.
Om dig Du er sergent, eller overkonstabel/konstabel med 3-4 års erfaring, der inden for 1-2 år kan udnævnes til sergent. Du er interesseret i at udvikle på dine medarbejdere. Du er villig til at lytte til dine kompetente og erfarne medarbejdere, og inddrage de kompetencer de har i din opgaveløsning.
Du er åben for at operere i et værnsfælles miljø, hvor der kan være stor forskel på kulturer på tværs af Hæren, Flyvevåbnet og Specialoperationskommandoen. Ansættelsesvilkår Stillingene er værnsfælles. Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår.
Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale. Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelseskrav.
For CS sker aflønning i henhold til stillingens lønniveau. Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst. For HKKF sker ansættelsen i så fald på lønvilkår jf.
overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren. Indtil din udnævnelse, vil du modtage et befalingsmandstillæg.
Ved udnævnelse til sergent, vil du modtage en ny ansættelseskontrakt i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Dit faste tjenestested er Fredericia. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Personelforvaltningen, chefsergent Ib Skou Larsen på telefon 72 82 81 25 eller skrive en mail FSR-S1-11A@MIL.DK Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Mertz ved Personelkommandoen på mail FPS-MEZ@MIL.DK Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 20. oktober 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Føringsstøtteregimentet Regimentet er en værnsfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet og dets enheder leverer føringsstøtte efter anmodning. Føringsstøtte dækker over hovedkvarters- (HQ) og Communication and Information Systems (CIS).
Føringsstøtteregimentet leverer operativ føringsstøtte til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando i både nationale, internationale og multinationale operationer. Derudover indgår Deployable Communication and Information Systems Module (DCM) i 1st NATO Signal Battalion og løser CIS-opgaver under NATO indsættelser.
En række af regimentets enheder indgår i beredskab og leverer situationsbestemt støtte til det nationale beredskab. Derudover gennemfører regimentet Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt fungerer som kompetencecenter for fjernundervisning i Hæren.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk Fakta Application due20-10-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceSydjylland Workplace Contact Ib Skou Larsen E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/Foeringsstoetteregimentet/ Share/Print