Økonomiansvarlig/Bogholder

apartmentDrøhse Tømrer & Snedker ApS placeLøgumkloster calendar_month 

Efter 30 år i virksomheden har vores nuværende bogholder valgt at gå på velfortjent pension. Derfor søger vi nu en selvstændig og engageret økonomiansvarlig/bogholder, der vil tage det samlede ansvar for vores økonomifunktion og være en vigtig sparringspartner for ledelsen i en sund virksomhed i vækst.

Hos Drøhse Tømrer & Snedker ApS får du en central rolle med stor frihed, indflydelse og mulighed for at præge både daglig drift og fremtidig udvikling.

Om stillingen

Du får det fulde ansvar for økonomifunktionen – fra daglig bogføring og løn til rapportering, budgetter, analyser samt kontakt til bank og revisor. Du bliver dermed en nøgleperson i forhold til både den interne styring og den strategiske udvikling.

Vi er en mellemstor virksomhed med ca. 40 ansatte og indgår i en mindre koncern med flere selskaber, som også vil være en del af dit ansvarsområde.

Dine primære opgaver bliver bl.a.:

  • Daglig bogføring, afstemninger samt debitor- og kreditorstyring
  • Måneds-, kvartals- og årsafslutning samt klargøring til revisor
  • Budgettering, likviditetsstyring og økonomiske analyser i Excel
  • Lønadministration for time- og funktionæransatte via EG Lønservice
  • Indberetninger, refusioner og compliance
  • Momsregnskaber for 4 selskaber
  • Likviditetsstyring, herunder garantier
  • Daglig kontakt til banker og offentlige myndigheder
  • Tæt sparring med ledelsen samt udvikling og optimering af processer
  • Direkte rapportering til ledelsen

Stillingen ønskes besat fra starten af 2026 – gerne senest 1. marts 2026. Der er planlagt en grundig overlevering og oplæring i samarbejde med den nuværende medarbejder.

Om dig

Du har solid erfaring med bogholderi og økonomistyring og trives med ansvar. Du arbejder struktureret, holder overblik – og tør samtidig tænke nyt.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant økonomisk eller regnskabsmæssig uddannelse
  • Har erfaring fra en lignende funktion – gerne fra revisionsbranchen
  • Har styr på bogføring, moms, afstemninger og rapportering
  • Er stærk i Excel og vant til analyser
  • Har gode IT-evner og interesse for dataoptimering
  • Har erfaring med Visual Administration eller tilsvarende ERP-system
  • Er samarbejdsvillig, imødekommende og kan begå dig på alle niveauer
  • Trives i en uformel virksomhed, hvor vi hjælper hinanden i hverdagen

Du kan være både en erfaren profil – eller en ambitiøs økonom, der ønsker at udvikle dig i rollen.

Vi tilbyder
  • En selvstændig stilling med stort ansvar og frihed
  • En uformel og fleksibel hverdag i et stærkt team med gode kollegaer og god stemning
  • En virksomhed i fremgang, hvor dine ideer bliver hørt
  • Grundig introduktion og glidende opstart
  • Omgængeligt kontormiljø med 7 kollegaer, heraf 1 administrationsmedarbejder
  • Sociale arrangementer flere gange årligt
  • Nye, moderne kontorlokaler med gode rammer for samarbejde

Løn- og ansættelsesvilkår:

  • Fast stilling på 30–37 timer efter nærmere aftale
  • Løn efter kvalifikationer under ordnede forhold
  • Pension, fritvalgsordning og sundhedsforsikring

Interesseret?

Send din ansøgning senest 15. januar 2026 på mail til: tj@d-ts.dk

Vi holder samtaler løbende og venter gerne på den rette kandidat.

Har du spørgsmål – eller ønsker du en uforpligtende snak – er du meget velkommen til at kontakte: Tømrermester Tue Jensen 23 84 85 30

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os

Drøhse Tømrer & Snedker ApS blev grundlagt i 1977 og har siden 2007 været drevet af Tue Jensen som led i et generationsskifte.

Vi udfører tømrer- og snedkeropgaver i egenproduktion og arbejder med både fag-, hoved- og totalentrepriser inden for privat, erhverv, industri og landbrug i hele Syd- og Sønderjylland.

Virksomheden er beliggende i naturskønne omgivelser ved Løgumgaard, og vi beskæftiger ca. 40 medarbejdere – heraf 7–9 lærlinge.

check_circleNyt tilbud

Bogholder søges

apartmentHR SupportenplaceHaderslev, 40 km fra Løgumkloster
Vil du være økonomiens blæksprutte i en international vækstvirksomhed? Hos Nordic Platform bliver du mere end bogholder – du bliver en nøglespiller i en mindre virksomhed i fremdrift, hvor du får ansvar, alsidige opgaver og tæt kontakt med både...
local_fire_departmentHaster

Chauffør - STARK Arnum Rør

apartmentArnum Rør ApSplaceGram, 26 km fra Løgumkloster
Vil du sikre effektiv varelevering og være del af et professionelt fællesskab, der bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres? STARK Arnum Rør søger en engageret Chauffør til at forme vores fremtid som Danmarks førende distributør af...
apartmentFolkekirkens Uddannelses- og VidenscenterplaceLøgumkloster
i Løgumkloster. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) søger en bibliotekar til at varetage drift og udvikling af vores bibliotek. Du bliver den kollega, som alle henvender sig til, når bøger, artikler og databaser skal findes, når speciallitteratur...