SFO- og indskolingsleder til Ellebækskolen i Køge

apartmentKøge Kommune placeRingsted calendar_month 
Brænder du for pædagogisk ledelse – og vil du stå i spidsen for både en levende SFO og en fagligt ambitiøs indskoling?

Ellebækskolen søger en engageret og tydelig leder, der med relationel styrke, stærk specialfaglighed og nærvær kan videreudvikle vores SFO og indskoling.

Om Ellebækskolen

Ellebækskolen ligger i Gørslev, en lille landsby i Køge Kommune. Skolen rummer ca. 100 elever fra 0.–9. klasse og omkring 60 engagerede medarbejdere. Vi er en specialskole for børn med behov for vidtgående specialundervisning, der ikke kan tilgodeses i den almene folkeskole. Vi arbejder ud fra folkeskolelovens formål og fælles mål – og vi lægger særlig vægt viden om eller nysgerrighed på:

  • Karlstadmodellen
  • Feuersteins teori om strukturel kognitiv modificerbarhed (SCM)
  • En neuroaffektiv og low arousal tilgang til undervisning og pædagogik
  • Lysten til at uddanne sig inden for det specialfaglige
  • Viden om kommunikationssystemer

Disse elementer udgør fundamentet for vores pædagogiske arbejde og vores syn på børns læring, udvikling og potentialer.

Du bliver en del af skolens ledelsesteam bestående af skoleleder og pædagogisk afdelingsleder/souschef. Samarbejde, sparring og fælles ansvar er centrale værdier i vores ledelseskultur.

Om SFO/ungdomsklub

SFO’en er placeret på skolens matrikel og rummer ca. 50 børn fordelt i to afdelinger:

  • SFO 1: 0.–2. klasse
  • SFO 2: 3.–6. klasse
  • Ungdomsklub: en gang om ugen for nuværende elever og en gang i måneden for tidligere elever. Placeret på anden matrikel.

Det pædagogiske mål er at skabe trygge, udviklende og inkluderende rammer, hvor børnene styrker deres sociale kompetencer, relationer og personlige udvikling – og får mod på og mulighed for at være sig selv i fællesskabet.

Om Indskolingsleder

Du vil her få ansvar for ledelse af lærere og pædagoger tilknyttet indskoling. Du skal have viden og kunne inspirere personalet til udvikling af elever med vidtgående behov for specialundervisning. Du er ansvarlige for indskolings mødevirksomhed og skal sammen med personalet udvikle nye strategier for udvikling af kommunikation på Ellebækskolen.

Vi ønsker, at du er meget synlig i indskolingens hverdag.

Om stillingen

Som SFO- og indskolingsder får du det overordnede ansvar for den pædagogiske, faglige og organisatoriske ledelse af:

  • SFO/ Ungdomsklub.
  • Indskolingen

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Personaleledelse, pædagogisk udvikling og faglig sparring
  • Ferieplanlægning og skemalægning for pædagoger
  • Afholdelse og planlægning af pædagogmøder
  • Ledelse af indskolingsmøder
  • Økonomiansvar i samarbejde med skolens leder
  • Tværgående ledelsesopgaver i samarbejde med ledelsesteamet

Du refererer til skolelederen, og tæt dialog med ledelseskollegaer er en naturlig del af hverdagen.

Vi forventer, at du
  • Er et fagligt fyrtårn
  • Har erfaring fra og stor viden indenfor specialpædagogik
  • Har ledelseserfaring fra skole- eller fritidsområdet
  • Er uddannet lærer eller pædagog.
  • Har diplomuddannelse i ledelse – eller er villig til at gennemføre den
  • Er fagligt stærk og kan sætte en tydelig retning
  • Skaber følgeskab gennem relationel, anerkendende og tillidsbaseret ledelse
  • Trives i krydsfeltet mellem drift, udvikling og samarbejde

Du indgår aktivt i arbejdet med Ellebækskolens arbejdspladskultur og professionelle kapital og bidrager til en hverdag, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd. Vi søger en leder, der kan se helheden, men samtidig har blik for de små detaljer, som gør en forskel i praksis.

Personligt lægger vi vægt på, at du
  • Er tydelig, nærværende og klar i din kommunikation
  • Arbejder inddragende og tillidsskabende
  • Er vedholdende og engageret i forhold til børns trivsel og læring
  • Er dialogsøgende – og samtidig modig, robust og beslutningsstærk
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med forventet tiltrædelse 1. april 2026.
Løn og ansættelsesvilkår aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes børneattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist: 18.02.2026

Samtaler afholdes: 24.02.2026 fra kl. 16.00

Ved eventuelle spørgsmål kan Skoleleder Jeanne Riise kontaktes på tlf. 51188158

Du er velkommen til at ringe og aftale et besøg inden du skriver din ansøgning.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

apartmentHolbæk KommuneplaceVipperød, 25 km fra Ringsted
Vi søger en pædagog på 35 timer ugentligt. Stillingen er delt mellem skole og SFO, med ca. 12 timer i skolen som AKT/særlig støtte og resten af tiden i SFO. Om stillingen Som skole- og SFO-pædagog spiller du en vigtig rolle i elevernes læring...
apartmentAlbertslund KommuneplaceAlbertslund, 43 km fra Ringsted
Dansk English Log påMin profilMin profil Herstedøster Skoles SFO – afdeling Storagergård, søger en frisk SFO-pædagog Har du lyst til et nyt pædagogisk eventyr? ? Er dit nytårsforsæt at få et job, der giver...
apartmentVallensbæk KommuneplaceVallensbæk, 42 km fra Ringsted
32 timers pædagoger x2 To pædagoger søges til Pilehaveskolens SFO – gerne med glimt i øjet og farve på fingrene 32 timer  •  Start 1. april 2026  •  Pilehaveskolen  •  Vallensbæk Vi leder ikke efter én, men to nye pædagog kollegaer, der ikke bare kan...