Regnskabsmedarbejder – hold styr på tallene i musikkens hus
Vil du være bindeleddet mellem tal og toner? Og er du klar på at arbejde i et kreativt og energifyldt hus med 70 kolleger – midt i København?
Hos os får du:
- daglig kontakt med kolleger fra både Danmark og udlandet
- mulighed for at tage ansvar og sætte dit præg på regnskabsprocesserne
- en arbejdsplads midt i København – tæt på både kolleger og kreativ energi
- 30-36 timers arbejdsuge.
Et stærkt økonomiteam i musikkens maskinrum
Sony Music Entertainment Denmark er en del af et globalt musikselskab med kontor i hjertet af København. Her skaber og formidler vi musik sammen med både danske og internationale kunstnere – i et miljø der er præget af kreativitet og energi.
Du bliver en del af vores økonomiteam på syv kolleger, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Her arbejder vi tæt sammen med kolleger i både Danmark og udlandet og sikrer, at der også i musikkens verden er styr på økonomien.
Du er det økonomiske bindeled mellem København og Indien
Som bindeled til vores bogholderiteam i Indien bliver du en central del af økonomifunktionen – og forbindelsen mellem lokale behov og globale løsninger. Du er dagligt i digital kontakt med vores Finance Manager i Holland. Du sikrer, at processerne kører gnidningsfrit, og du er samtidig den, kollegerne går til, når der er spørgsmål til bogholderiet.
Mere specifikt kommer du til at:
- sikre korrekt håndtering af kreditor- og debitorprocesser
- kvalitetssikre arbejdet, der udføres af bogholderiteamet i Indien gennem løbende opfølgning og koordinering
- rådgive og assistere kollegaer i økonomiske spørgsmål for at sikre korrekt håndtering og forståelse af relevante processer
- fungere som intern kontaktperson ved viderefaktureringer og økonomispørgsmål
- administrere rapportering og afregninger
- løbende ad hoc-opgaver inden for økonomi og administration.
Erfaren og systemvant regnskabsprofil
Med dine evner til at forstå og styre regnskabsdata skaber du overblik og struktur. Du er vant til at arbejde på flere digitale platforme, du trives med at tage ansvar, og så er du ægte glad for at være go-to person for kollegaerne i huset.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har 3-5 års erfaring med regnskab og bogholderi og har derigennem opbygget en solid grundforståelse af regnskabsprincipper
- har arbejdet med SAP eller lignende ERP-system
- er hjemmevant i Excel
- har erfaring med moms
- kommunikerer ubesværet på engelsk – både mundtligt og skriftligt.
Velkommen ind i et kreativt fællesskab med gode rammer
Hos os bliver du en del af et mangfoldigt og rummeligt fællesskab med 70 kolleger i hjertet af København. Vi tilbyder en attraktiv frokostordning, pension, sundhedsordning og tandforsikring, ligesom du kan se frem til sociale arrangementer og daglig kontakt med både danske og internationale kolleger i et hus fuld af kreativ energi.
Klar til at sætte to streger under et jobskifte?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Line Purup på tlf. 45 72 45 91 10.
I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit målrettede CV, gerne med en kort motiverende tekst i toppen, som du sender via ansøgningsknappen allerede i dag eller senest den 12. april 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.
CV’er, der ikke er sendt via ansøgningsknappen, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vores jobannoncer bliver genoprykket, indtil stillingen tages offline - det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.