Faglig leder til Visitationen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 
Faglig leder til Visitationen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Apply for position Position typeLederniveau 4 Application due17-12-2025 Work hoursFuldtid CategoryFastansættelse Work hours Vil du være med til at sætte faglig retning og sikre kvalitet i visitationen?
Vi søger en faglig leder, der skal stå i spidsen for at udvikle og fastholde det faglige niveau i den samlede visitation – et centralt myndighedsområde inden for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune (SUF). Om stillingen Som faglig leder får du en nyoprettet og central rolle i visitationen.
Visitationen i SUF er opdelt i to: Visitationen i Nord (ydre Østerbro) henholdsvis Syd (Valby). Visitationen varetager visitation ud fra ældreloven og serviceloven i hele Københavns Kommune. Dit primære ansvar bliver at sikre, at visitationen sker i overensstemmelse med gældende lovgivning og faglige standarder – særligt i lyset af, at området i den kommende periode overgår fra serviceloven til ældreloven.
Denne lovgivningsmæssige overgang vil være et særligt fokusområde, hvor der stilles krav om både faglig opmærksomhed, systematik og evne til at omsætte ny lovgivning til praksis. Den faglige leder i visitationen er en person, der kan kombinere ledelseskompetencer med en dyb og indgående viden om myndighedsområdet.
Det er derfor centralt, at du har indgående kendskab til både serviceloven og ældreloven samt erfaring med at arbejde i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, herunder et relevant netværk, der kan bringes i spil. Du skal som person kunne formidle din specialiserede viden på en måde, der understøtter kompetenceudvikling hos både ledere og medarbejdere samt bidrager til at understøtte og sikre fremdrift i enhedens projekter.
I SUF arbejder visitationen i tæt samarbejde med leverandørerne på ydelsesområdet for at sikre relevant og borgernær visitation. Vi kalder denne indsats for Tværfaglige Teams med Nærvisitation (TTN) og du ville skulle sikre en forsat udvikling på området i tæt samarbejde mellem visitationen og de faglige medarbejdere hos relevante leverandører.
Samtidig skal du være med til at sikre, at visitationen fortsat foregår ensartet på tværs af visitationens to adresser, at der arbejdes lovmedholdeligt og med høj faglig kvalitet – til gavn for både borgere og medarbejdere. Dine primære opgaver bliver at understøtte og sikre faglig udvikling på tværs af visitationen drive, udvikle og fastholde et højt og ensartet fagligt niveau sikre et fortsat godt og fagligt samarbejde med visitationens ledelse og medarbejdere.

sikre et fortsat godt og fagligt samarbejde med visitationens interne og eksterne samarbejdspartnere. samarbejde tæt med faglige ressourcepersoner i afdelingerne facilitere undervisning, faglig sparring og kollegial læring sikre, at visitationen sker i overensstemmelse med serviceloven, ældreloven og anden relevant lovgivning bidrage til udvikling og evaluering af arbejdsgange, procedurer og visitationspraksis styrke det tværgående samarbejde og skabe faglig sammenhængskraft i organisationen Vi søger dig, som kan oprette og drive udviklingsprojekter og har indgående kendskab til Sundhed og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune indgående kendskab til visitationsopgaven og myndighedsrollen – gerne inden for ældreområdet, sundhed eller socialområdet solid erfaring med at arbejde inden for serviceloven, ældreloven og forståelse for de krav, der følger af lovgivningen stærke kompetencer inden for faglig ledelse – uden nødvendigvis at have personaleansvar evne til at skabe følgeskab og en fælles faglig retning erfaring med at facilitere fagligt samarbejde og understøtte en lærende kultur skarpe analytiske evner og erfaring med udvikling og evaluering af arbejdsgange og faglige processer kendskab til kommunal organisering og myndighedspraksis Vi tilbyder En spændende og indflydelsesrig rolle, hvor du bliver medskaber af fremtidens visitation.

Du får mulighed for at præge faglig retning, sikre kvalitet og bidrage til et stærkt fagligt fællesskab med borgeren i centrum. Der er på nuværende tidspunkt ikke ledelsesansvar for medarbejdere, men dette kan blive aktuelt i forbindelse med omstruktureringer på området.
Stillingen vil referere til de to visitationsledere i SUF, men være organisatorisk hæftet op i Visitation Syd, OBS: Der vil i stillingen første år være en særlig fokus på implementering af TTN og efterfølgende fokus på en ny ressortfordeling mellem Socialforvaltningen (SOF) og Sundhed og Omsorgsforvaltningen, hvor bl.a. dele af myndigheden overgår fra SOF til SUF.
Det betyder, at du i de første år i stillingen vil have fokus på disse indsatser sideløbende med den faglige udvikling for en ny myndighedsudøvelse i Københavns Kommune på ældreloven og dele af serviceloven. Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt. Mere information Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af myndigheden Anne Arvel på 20 53 35 28. Søg via linket senest onsdag den 17. december 2025 Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
I Nørrebro/Bispebjerg Klynge E tror vi på, at udvikling sker i fællesskab. Vi træner og øver sammen for at blive dygtigere i praksis – både som ledere og som fagprofessionelle. Det kræver mod, nysgerrighed og lyst til at kigge indad. Vi søger derfor en leder...
apartmentKlima-, Energi- og ForsyningsministerietplaceKøbenhavn
Leder for Direktionssekretariatet og HR i Klimadatastyrelsen Leder for Direktionssekretariatet og HR i Klimadatastyrelsen Klimadatastyrelsen søger en leder til Direktionssekretariatet og HR. Stillingen omfatter ledelse af to teams, der arbejder...
electric_boltStraks start

SFO-leder med pædagogisk baggrund

apartmentKrebs' SkoleplaceKøbenhavn
Vi søger ny leder til skolefritidsordningen på Krebs’ Skole! Krebs’ Skole er en tosporet skole med ca. 400 elever fra børnehaveklasse til og med 9. klassetrin. Skolen er grundlagt i 1872 og er beliggende i historiske rammer på Østerbro. Krebs...