Passioneret pædagog til børnehus i rivende udvikling - Børnehuset Lungstedvangen

apartmentOdense Kommune placeOdense calendar_month 

Kan du synge i vilden sky og grine som en flækket træsko? Og er du en fagligt engageret pædagog, der brænder for at være med til at udvikle pædagogik, struktur og læringsmiljøer? Så kom med på holdet i Lungstedvangen.

Vi søger en pædagog til en fast stilling med mulighed for 37 timer ugentlig med start den 15. november 2025 eller snarest derefter.

Om os

Lungstedvangen er et integreret børnehus med en vuggestue og tre børnehavegrupper. Vi er en del af de tilsammen ni børnehuse, der udgør Børneinstitution Syd-Syd Vest. Stillingen er hos ”Ballonerne”, hvor vi pr. 1. september 2025 har 18 børn i alderen 2,10 - ca.

4 år. Vi er beliggende i Bellinge med gode busforbindelser til omegnen og Odense C.

  • Vi har bl.a. to el-cykler, som giver mulighed for ture i nærmiljøet med op til 10 børn og et motorikrum, hvor vi kan springe badutspring og gå på line
  • Vi har en godt beplantet legeplads med bakket terræn, der giver rige muligheder for motorisk udfoldelse
  • Du bliver den sidste brik i puslespillet, så vi med dig ombord bliver en stabil medarbejdergruppe, der er i gang med at udvikle på både rammer og indhold i børnehusets hverdag
  • Vi lægger vægt på nærvær i mødet med børnene og har fokus på, at alle børn skal være en del af både små og lidt større fællesskaber
  • Det skal være sjovt, udviklende og lærerigt at være barn hos os, så derfor øver vi os på at skabe inspirerende læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i børneperspektivet og er begrundet i vores faglighed, så alle børn får mulighed for at trives og udvikles bedst muligt
  • Vi arbejder oftest i mindre grupper, så hvert enkelt barn har gode muligheder for at komme til orde
  • Vi forsøger at fremme nysgerrighed på omverdenen, så derfor følger vi børnenes spor og holder af at undre os sammen med børnene
Om dig
  • Du har relevant uddannelse
  • Du ser børnenes udvikling og trivsel som din fornemste arbejdsopgave
  • Du er stærk i at skabe gode relationer til børn, forældre og kolleger
  • Du ser betydningen af et tæt og professionelt forældresamarbejde
  • Du kan se bagom barnets intentioner og møder børnene med nysgerrighed og
  • nærvær
  • Du kan li’ at lege og er ikke bange for at sætte dig selv i spil i samværet med
  • børn og kolleger
  • Du er fagligt stærk men også åben for andres blik på vores fælles pædagogiske praksis, og for at vi sammen kan udvikle denne
Vi tilbyder
  • En arbejdsplads i go’ udvikling.
  • 12 skønne og sjove kolleger, der gerne vil samarbejde og udvikling
  • Mulighed for at være med til at præge udformningen af vores pædagogiske læringsmiljøer
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt og menneskeligt
  • En ledelse, der arbejder tillidsbaseret, bakker dig op og inviterer til samarbejde
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Vil du vide mere?

Hvis vi har vakt din nysgerrighed, er du er velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Anne Mette Møller-Iversen på 20 54 17 37. Vi modtager gerne besøg efter aftale

Det praktiske

Ansøgningsfrist er onsdag den 22. oktober 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 29. oktober 2025.

apartmentOdense KommuneplaceOdense
Børnehuset Kærsgård og en stue med 12 vuggestuebørn søger en pædagog. Vi mangler en dygtig nærværende pædagog, som har lyst og mod til et samarbejde med 10 andre voksne og 36 skønne unger. Om os Vi arbejder med udgangspunkt i FÆLLESSKABER I FOKUS...
apartmentOdense KommuneplaceOdense
Brænder du for at gøre en forskel i børns liv? Og ønsker du at arbejde i et hus med rigtig god normering og stærkt fagligt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter. Skarntyden Børnehus søger en engageret og kompetent pædagog på 31-35 timer...
apartmentOdense KommuneplaceOdense
Har du mod på/lyst til at bruge din faglighed til at skabe de bedste udviklingsbetingelser for alle børn? Dalum Børnehus søger pædagog pr. 1. december 2025 eller snarest derefter. Om os Dalum Børnehus er en del af Børneinstitution Sanderum-Tingløkke...