Servicetekniker
Vil du være specialist i brandsikring med stor frihed i hverdagen?
Firetech søger en selvkørende servicetekniker med en ideel geografisk placering i eller omkring Aarhus.
Vi sørger for din bil og din uddannelse – du sørger for kvaliteten.
Firetech har hovedkontor i Støvring, men vi har stor aktivitet i Østjylland. Vi søger derfor en tekniker, der kan dække vores kunder i og omkring Aarhus.
Du behøver ikke have erfaring med brandsikring i forvejen, da vi prioriterer din faglige udvikling højt og sørger for både grundig intern oplæring og certificerede kurser hos DBI.
Frihed under ansvar og egen firmabil
Som servicetekniker hos Firetech får du din egen firmabil stillet til rådighed. Du møder ind i bilen hver morgen direkte fra din bopæl og kører ud til dagens opgaver. Du styrer din hverdag og dokumentation gennem vores eget inhouse udviklet CRM-system, Servicepro.
Dine primære opgaver:
- Lovpligtigt eftersyn og service af brandventilations- og brandsikringsanlæg. Fejlfinding og reparation hos vores faste kundekreds.
- Dokumentation af udført arbejde i Servicepro.
- Deltagelse i vores vagtordning, som sikrer, at vores kunder altid kan få hjælp.
Vi forventer, at:
- Du har en teknisk baggrund (f.eks. elektriker, automatiktekniker eller lignende).
- Du trives med at arbejde selvstændigt og være "din egen herre" ude hos kunderne. Du er bosat i eller omkring Aarhus.
- Du er ansvarsbevidst og klar til at indgå i en vagtordning.
- Du yder en struktureret indsats og er god til at kommunikere med kunder og kolleger.
Vi tilbyder:
- Ansættelsesforhold: Timelønsbasis under overenskomstlignende forhold.
- Løn: Attraktiv løn efter kvalifikationer, samt pension og fritvalgsordning.
- Uddannelse: Grundig oplæring og løbende kurser ved DBI.
- Udstyr: Egen firmabil, mobiltelefon og moderne værktøj.
- Kultur: En uformel arbejdsplads med flad struktur, gode kolleger og en masse humør.
Ansøgning
Vi behandler ansøgninger løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette profil. Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket "Ansøg".
Om Firetech: Med base i Støvring er Firetech specialister i brandsikring og service af brandventilationsanlæg på tværs af alle fabrikater.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.