Ballerup Ny Skole søger en inspirerende pædagog (25-30 timer) til vores fantastiske lilleskoles SFO

apartmentLilleskolernes Sammenslutning placeBallerup calendar_month 

Alle kender hinanden på kryds og tværs i et fællesskab, som mærkes i både skolegård og personalerum.

Skolen starter gerne dagen med morgensang for indskolingen, og hvert år samles store og små om lejrbålet på lejrskolen. Humor, grin og varme er en del af hverdagen, og vi giver plads til frie tanker, skæve idéer og nye måder at undervise på. Det er Ballerup Ny Skole!

Du skal være i vores SFO team, som består af 7 personer. SFO’en er åben 13:15-17:00 alle ugens hverdage. Derudover skal du være med til spisning og tværfaglige dage, som vi er en del af. Du forventes også at deltage i den årlige lejrskole. Der er evt. muligt at udvide stillingen med SPS-støttetimer i skoledelen.

Vi tror på, at social læring er lige så vigtig som faglig og derfor er SFO’en vigtig. Vi tror på pædagogisk frihed og ret til at lave læring på mange måder.Har du en idé til at rykke SFO’en ud i skoven eller kaste dig ud i et kreativt projekt, så bakker vi dig op – her er der højt til loftet og plads til dine idéer!

Vi ønsker, at du
  • brænder for at være en del af et meningsfuldt og forpligtende fællesskab, hvor samarbejdet med både kolleger og forældre er nøglen til elevernes trivsel.
  • er ambitiøs i arbejdet med eleverne – både pædagogisk og fagligt.
  • er nysgerrig og initiativrig, og trives med at udvikle egen og skolens praksis.
  • kan tænke selvstændigt, tage ansvar og handle med omtanke, samtidig med at du er en god sparringspartner for kolleger og ledelse.
  • formår at balancere selvstændighed med det stærke samarbejde, der er fundamentet for vores fællesskab.
  • kan sove i telt - i mindst 5 dage

Om skolen

Ballerup Ny Skole er en lilleskole med ca. 190 elever fra 0. til 9. klasse og 25 ansatte. Skolen ligger i dejlige, grønne omgivelser lige op ad Jonstrup Vang, og vi har et tæt og trygt miljø, hvor individet altid ses som en del af et fællesskab, og hvor vi forventer, at alle (elever, personale og forældre) har blik for, at hensynet til fællesskabet og til individet altid skal balanceres.

Vores opgave er børnenes sociale, personlige og faglige trivsel – vi er ambitiøse på elevernes vegne og prioriterer høj faglighed side om side med nærvær og det store fællesskab.

Hverdagen hos os er præget af samarbejde på tværs af alderstrin. Vi har fælles madordning, hvor hele skolen spiser frokost sammen i familiegrupper på tværs af klasser. Vi er stolte af vores traditioner: en uges telttur i skoven, fælles temauger, morgensang og mange andre aktiviteter, der binder os tæt sammen.

Vi kender hinanden og har tætte bånd. Ledelsen er nærværende og tilgængelig, og vi har en stærk teamkultur, hvor vi løfter i flok. Forældresamarbejde er også en hjørnesten i vores skole; vi er sammen om opgaven – forældre og kolleger i fællesskab skaber de bedste rammer for vores fælles børn.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokalaftale. Stillingen er 25-30 timer ugentlig men i maj/juni mulighed for at være på fuld tid. Startdato er 1. juni.

Ansættelse forudsætter en tilfredsstillende børneattest.

Du søger stillingen via knappen "Ansøg". Vedhæft gerne din ansøgning og CV som én samlet PDF-fil.

Ansøgningsfrist: mandag d. 13. april. Samtaler afholdes tirsdag d. 21. april.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konst.skoleleder Irene Hastrup på tel. 93 10 23 50.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentCouchpotato ApSplaceFrederiksberg, 12 km fra Ballerup
i showroomet  •  Tæt kundekontakt – både personligt, telefonisk og på mail  •  Håndtering og løsning af servicesager  •  Sikre en gennemført og positiv kundeoplevelse hele vejen igennem købsprocessen Arbejdstid:  •  Ca. 30 timer om ugen  •  Primært inden...
local_fire_departmentHaster

Butiksassistent - 30 timer - Farum

apartmentLidl Danmark K/SplaceFarum, 9 km fra Ballerup
og koncepterVi tilbyderSom salgsleder i Lidl får du:Ansvarsfulde opgaver, og mulighed for at gøre en positiv forskel for vores kunderVerdensklasse sammenholdEn konkurrencedygtig løn på 154,03 kr. i timen som faglært og 144,67 kr. i timen som ufaglærtLøn og vilkår...
apartmentDuomed ScandinaviaplaceVærløse, 6 km fra Ballerup
Vi distribuerer medicoteknisk udstyr til hospitaler og klinikker i Danmark og Sverige, hvilket stiller krav til struktur, kvalitet og præcision i vores lagerarbejde. Stillingen er på 30 timer om ugen fordelt på 4 arbejdsdage (mandag-torsdag) kl. 08.00–16.00...