Dyrlæge eller veterinærsygeplejerske til undervisning på en erhvervsskole

apartmentHANSENBERG placeKolding calendar_month 
logo EUD EUX HTX Lærepladsen Efteruddannelse Vejledning Om os Forsidearrow Om osarrow Om HANSENBERGarrow Job på HANSENBERGarrow Del siden Dyrlæge eller veterinærsygeplejerske til undervisning på en erhvervsskole FAKTA Besættes pr. 01.01.2026 Ansøgningsfrist 16.11.2025 Søg jobbet Vil du være en del af et inspirerende læringsmiljø?
Har du lyst til at undervise, vejlede og coache unge indenfor veterinærsygepleje? Vi søger undervisere til vores veterinærsygeplejerskeuddannelse, der er tale om en fast stilling og et barselsvikariat. For begge stillinger gælder en ansættelse på fuldtid med mulighed for deltid.
Veterinærsygeplejerskeuddannelsen er placeret på Organia – HANSENBERGs brancheskole for uddannelser indenfor dyr og jordbrug. Organia har fokus på et godt socialt miljø og elevernes udvikling, og vi har en tæt relation til hele branchen. Skolen er beliggende i attraktive omgivelser lige uden for Kolding.
Jobbet Du kommer til at indgå i et stort og ansvarsbevidst team af dyrlæger, veterinærsygeplejersker m.fl., og du skal undervise i praktiske og teoretiske fag på uddannelsens grund- og hovedforløb. Undervisningen gennemføres som almindelig holdundervisning, som laboratorie- og klinikundervisning samt som projektundervisning.
Din profil Du har stor passion for dine fagområder, og du har udpræget pædagogisk talent for at koble din teoretiske viden med det praktiske arbejde, så eleverne oplever en underviser, der har tjek på både teori og praksis. Du arbejder ud fra en anerkendende tilgang, og du er en god rollemodel for eleverne.
Du sætter en ære i at få alle med og udvikle den enkelte elev optimalt – både fagligt og personligt. Som udpræget teamplayer vil du gøre dit til, at teamet er velfungerende, målrettet og effektivt. Du er med til at sætte klare faglige og pædagogiske mål – og du er med til at koordinere og sikre, at målene nås.

Dine kvalifikationer Vi forestiller os, at du er uddannet dyrlæge eller eventuelt veterinærsygeplejerske har mindst fem års erfaring fra almen praksis – gerne smådyrsklinik har bred veterinær interesse. Det kunne for eksempel være indenfor laboratoriearbejde, anatomi, adfærd, reproduktion, genetik/bioteknologi eller veterinær sygeplejelære – men særligt ernæring har indsigt i erhvervsuddannelsesområdet har bred almen viden på gymnasialt niveau med relevante fag på A-niveau er fuld fortrolig med brugen af IT – og du bruger gerne digitale medier i undervisningen.

Løn- og ansættelsesvilkår Som underviser ansættes du på fuldtid eller deltid som faglærer i en tjenestemandslignende stilling. Lønnen fastlægges efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010 (CO10), som blandt andet indeholder en fuldt arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 18 %.
Som barselsvikar ansættes du som timelønnet i henhold til Undervisningsministeriets cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved erhvervsskoler af 16. juni 2021. Dine forventninger til løn vil blive drøftet under samtalen. Tiltrædelse den 1. januar 2026. Sådan søger du Du søger via skolens hjemmeside, www.hansenberg.dk. Send ansøgning og CV – sammen med alle relevante eksamensbeviser – senest søndag den 16.
november 2025. Vi holder samtaler tirsdag den 25. november 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Helle Jeanette Lindahl Jensen på hjlj@hansenberg.dk eller telefon 6194 0495. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.
På HANSENBERG bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med 250 kolleger på tre adresser i Kolding. Vi mødes i løbet af året til fællesmøder og julefrokost, og som medlem af personaleforeningen kan du deltage i forskellige arrangementer med både kolleger og familie.
Der er også mulighed for at deltage i firmasport og bruge skolens fitnessfaciliteter. Hos os er du med til at gøre en forskel for unge mennesker. Hvert år vælger flere end 3.500 elever at uddanne sig på HANSENBERG. Vi udbyder en lang række faglige uddannelser på EUD- og EUX-niveau samt HTX-uddannelsen på vores tekniske gymnasium.
Fokus er rettet mod den enkelte elevs læring, faglige indsigt og dannelse. Vores vision er at være Danmarks foretrukne skole på sit felt. Vi gør os derfor umage med at sikre, at elever, medarbejdere og erhvervsliv vælger os til. Vores daglige indsats og samarbejde hviler på skolens værdigrundlag: Vi er ordentlige, modige, nysgerrige og engagerede.

Søg jobbet logo Skovvangen 28 6000 Kolding 7932 0100 hansenberg@hansenberg.dk arrowSkolehjem arrowLærepladsen Presse Vejledning Kvalitet og evaluering Uddannelser Job på HANSENBERG Medarbejder Livet på #hansenberg Mød os på de sociale medier HANSENBERG Video

local_fire_departmentHaster

Tjener, Comwell Kolding

apartmentJOMP.dk - Hospitality JobsplaceKolding
Tjener, Comwell Kolding Søger du fantastiske kolleger og glade gæster? faglært tjener søges I Comwell har vi fokus på værtskab, service og god gæstekontakt, og vi går ikke på kompromis med kvaliteten af det, vi leverer, selvom det nogle gange går...
thumb_up_altAnbefalede

Serveringmedarbejder som tjener

placeKolding
Tjener/Serveringsmedarbejder søges til restaurant Asian Kolding Restaurant Asian er en autentisk kinesisk restaurant, der serverer klassiske retter og lækre retteri hjertet af byen. Vi søger en serviceminded og energisk tjener/serveringsmedarbejder...
apartmentMcDonalds DanmarkplaceKolding
Vores nye restaurant i Kolding Syd v. motorvejsafkørsel 65 på E45 søger en rengøringsassistent....